Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 

I kunstens tjeneste

ANMELDELSE
Bent Haller: "Leda"
Roman
192 sider
Kr. 248,-
Høst og Søn

 

Af Lisbet Nielsen

Forestillingen om, at der bag den originale kunstner gemmer sig en skæv og utilpasset personlighed, er gammelkendt og ofte elsket. Hvad enten forestillingen er troværdig eller ej, så trækker Bent Haller på den i sin seneste roman "Leda". Her møder vi maleren Ardest, der tager sin gedebuk med på café, lader den ene kvinde afløse den anden, og som da er helt ligeglad med, hvad andre tænker.

Som en anden udgave af myten møder vi den fattige og anæmiske pariserboheme, her i skikkelse af maleren Mogens, Ardests elev og senere svigersøn. Men Bent Haller går langt uden om at forherlige disse excentrikere og fremstille dem i et romantisk lys. Det er nemlig en forudsætning for deres kunstneriske frembringelser, at pigen Leda gang på gang klæder sig af og stiller sig op som model, først for sin far, Ardest, og siden for sin mand, Mogens.

Leda er i centrum, både for disse maleres blik og for historien som sådan. Romanen følger, hvordan hendes eksistens langtsomt udhules, fordi faderen og manden tager patent på hendes inderste og stiller hendes krop til offentlig skue. Og der er tale om en radikal blottelse, for billederne er enten erotiske eller, for at tjene til føden, decideret pornografiske.

For faderens vedkommende er der derfor tale om nærmest incestuøse overgreb på Leda, selv om det er et kunstnerisk og ikke fysisk begær, der tilfredsstilles. Selv Ledas forhold til Mogens er stort set blottet for kropslig intimitet, for også her er det primært som model og muse, hun har sin berettigelse.

Romanen fremmaler et dystert og foruroligende univers, som der længe ikke synes nogen udvej fra. Fortællestemmen mimer i høj grad Ledas temperament, hendes passivitet og affinden sig med sin rolle; for Leda er ingen oprører, hun kender ikke andre muligheder, og desuden er hun på sin vis også meget feteret. På samme måde fremlægger fortælleren forholdsvist neutralt et hændelsesforløb, som vi selv må drage konklusioner på baggrund af.

Man bliver dog hjulpet godt på vej af en række antydninger, der vidner om nogle undergravende kræfter i såvel Ledas person som i faderens livshistorie. Forklaringerne på Ardests adfærd fremstår tågede, men det fungerer fortælleteknisk fint, for det er mindre årsagerne end konsekvenserne, Bent Haller interesserer sig for i romanen.

I den konkrete historie er det naturligvis nemt at tage afstand fra de to kunstneres misbrug af Leda, men Bent Haller gennemspiller raffineret problematikken på flere planer, og hermed bliver den mere almengyldig og mindre entydig. Ud over det konkrete handlingsforløb sættes forholdet mellem liv og kunst i scene som et overordnet tema i "Leda".

Romanen igennem henvises der til klassiske myter og motiver. Først og fremmest i den centrale historie om Ledas forevigelse i Ardests hovedværk, "Leda og svanen". Motivet er yndet i erotisk kunst, og det stammer fra den græske mytologi, hvor Zeus i skikkelse af en svane nærmede sig Leda.

I slutningen af romanen får problematikken endnu en drejning, da en kunsthistoriker melder sig i historien. Har man har læst Antonia Byatts roman "Besættelse", vil man her finde paralleller til den ransagning, som de to litteraturforskere udfører. Mere om udgangen på Leda skal dog ikke afsløres her.

Leda er en forstemmende, men stærk roman om et kunstnerbarns forvredne udvikling, og den leverer et nuanceret billede på, hvordan intimsfæren på flere måder overskrides i det trekantsdrama, som mellemværendet mellem livet, kunsten og forskningen udgør.

[ h j e m ]