Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
Til anmeldelserne

 

 


  Af Johnny Hedegaard Madsen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


"Debut-digte" fra Brøgger med lav stemmeføring

Lotusøje

ANMELDELSE
Susanne Brøgger: "Lotusøje"
64 sider
kr. 125,-
Gyldendal
Udkom i oktober, 1999.

 

Min medløber i lyrik-marathon advarede mig med et sylespidst hajsmil: Lotusøje af Suzanne Brøgger lå på hans slagterbænk. Med en smule list og en hel del charme lokkede jeg digtsamlingen ud af hans gab. Samlingen kunne da umuligt være så dårlig?

Men efter at have læst den tynde og meget nydelige sort-hvide bog hele tre gange i rap, er jeg desværre tilbøjelig til at give ham ret. Læsningen tager ikke mere end ti minutter pr. gang - også selvom man trækker den ud, smager på ordene og læser digtene højt for sig selv. Ultra-korte digte kan være meget givende. Men man ender med følelsen af at have forsøgt at spise sig mæt i en luftsteg.

De 49 digte taler med meget lav stemmeføring og består af kun 2-3 linjer hver. Idealet er haiku og zenbuddhistiske digte. Titlen Lotusøje sigter således til at lotusen er indernes hellige blomst og symboliserer evighed. Det er altså noget med i korte glimt at se evigheden - eller at evigheden får øje på Ún.

Men dette er altså idealet. Reelt virker digtene - med Thailand som bagtæppe - som rene notater eller tanker om livets paradokser, forgængelighed og naturoplevelser, der næsten aldrig får det svæv eller den porøsitet, der kunne forvandle dem til poesi. Et af de mest vellykkede digte lyder:

Et fnug falder gennem luftens varme duft,
min sjæl, hvad vil du mer┤?

Suzanne Brøgger er givet en kvinde, der ved mere om den menneskelige psyke end de fleste. Modsat af hvad mange forestiller sig, så tror jeg, at man kun forsøger at skrive så nøgent og enkelt, hvis der er en masse på spil. Det er denne alvor og dens stille sitren, der fornemmes under digtene, og som gør at bogen ikke bare kan affærdiges med et hånligt grin.

Min sympati ligger altså i det spændende i projektet: at fange disse øjeblikke ind, hvor stilheden eller måske en eller anden gud vingestrejfer sindet. Men Brøgger, der med Lotusøje egentlig debuterer udi poesien, må kunne skrive meget, meget bedre digte.

[Efter at have læst Suzanne Brøggers Lotusøje blev forfatteren Lone Munksgaard Nielsen inspireret til at skrive haiku – læs her]

Sprog: * *
Underholdning: * *
Potentiale * * * *
Nødvendighed: * *      

[Der gives mellem en og seks stjerner]

Teksteksempler: tre digte fra side 20, 29 og 52:

 

Ænderne glider på andemanÚr
hen over lysende spejl.

Lad minderne falde døde
til jorden, ligesom bladene.

Jeg samler bloddråber og Buddha-smil
i mit lille broderi.

 

Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]