Trang til at røre

ANMELDELSE: Vi befinder os i Silkeborg i 1970'erne. Den knap trettenårige Eva, som falder i ét med de fleste piger i sin klasse, bliver glædeligt overrasket og lettere foruroliget, da den jævnaldrende Caritas inviterer hende med hjem.

Omkring Caritas står nemlig en særlig aura. Hun er flyttet fra København og til Silkeborg sammen med sine forældre og de to lidt ældre søstre, Dike og Arendse. Hendes blotte fremtoning gør, at man får "en forfærdelig trang til at røre, som man kan have det med visse vandslebne sten".

I Caritas' hjem hænger en sødlig, pikant og farlig duft af urteteer og krydderurter. Hendes mor mediterer, faderen underviser i nøgengymnastik, og de to søstre, som solbader uden en trevl på, er mere end almindeligt intime overfor hinanden. Og Eva bliver både tiltrukket og skræmt af den åbne tale og den ugenerte omgang med nøgenhed og berøring hjemme hos Caritas. Hvordan skal hun kunne fortælle sin mor om det, der foregår hos den flinke familie, som inviterer Eva med i både sommerhus og teater?

Tingene tager fart, da en frisindet, yngre læge flytter til byen og begynder at modtage hyppige besøg af pigerne. Snart føler Eva sig fanget i et net af bittersøde hemmeligheder. Da alt omsider afsløres, står Eva helt alene i det kaos, som følger.

I grænselandet
Med Marcipansøstre begiver Ane-Marie Kjeldberg sig ud i grænselandet for, hvad det er alment acceptabelt at fremstille i kunsten. Hun skriver om det, mange ikke vil se – at også børn har seksuelle følelser og en medfødt nysgerrighed overfor dette aspekt af tilværelsen, og at vi voksne nogle gange kan gøre mere ondt end godt med vores forskrækkelse over dette faktum.

Der er sansehidsende sekvenser i Marcipansøstre – sekvenser, hvor også barnets seksualitet er i fokus – og læseren konfronteres med sin egen ambivalens. Men værkets holdning er klart, at børns seksuelle nysgerrighed ikke må udnyttes af voksne krænkere, ligesom heller ikke velmenende og forskrækkede voksnes tabuisering af barnets følelser må bidrage til at stigmatisere barnet.

Småfugle og dystre toner
Et enkelt kig på den forsideillustration, som kunstneren Tamara Lara har kreeret til bogen, giver et glimrende indtryk af historiens stemning. På sort baggrund hænger kvidrende småfugle i de blomsterranker, som omgiver to nøgne kvinder med ansigterne vendt mod hinanden. På afstand betragter en nøgen mand parret, og i forgrunden tøver en ung pige på tærskelen til dette sødtduftende candyflossunivers med de dystre undertoner.

Forfatteren giver også et perspektiv på bogens tema ved indirekte at henvise til H.C. Branners novelle De blaa Undulater, og man bliver også mindet om Leif Panduros De uanstændige. Virginia Woolfs Til fyret bliver også nævnt, formentlig som et lille hint til kyndige læsere om de overgreb, som Woolf var udsat for i sin barndom – og de konsekvenser, det fik for dannelsen af hendes voksne personlighed.

At sætte rigtige grænser
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Ane-Marie Kjeldberg vil åbne læsernes øjne for et tabuiseret område i debatten om seksualitet og seksuelle krænkelser. Det er kildrende læsning, det er kvalmende læsning, det er tankevækkende, dragende og frastødende som de situationer, hovedpersonen gang på gang befinder sig i.

En bog som Marcipansøstre kan være med til at lære os at forstå og acceptere et barns seksuelle nysgerrighed og lyst – ikke mindst så vi kan hjælpe det til at sætte de grænser, som også bør sættes.