Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Marianne Larsen:
Memorabilia
Digte
81 sider
Kr. 175,-
Borgen 2001


Af
Johnny Hedegaard Madsen

 

omslag af Klee

"Jeg betragter det jeg laver som en fortløbende proces, hvor hver bog danner forudsætning for dem der kommer efter. Når jeg tager fat på en ny sammenhæng, så kan måske allerede det første digt angive en toneart og en måde at se tingene på som bliver bestemmende for det der kommer. Når så det nye digt, eller hele den nye sammenhæng er der, får det mig til at se det foregående anderledes. Så kan jeg se at det jeg har lavet er en slags svar på hvad jeg har skrevet forinden, og at det nye jeg er kommet til, åbner nogle nye muligheder jeg ikke havde set før.
Det samme gælder faktisk inden for den enkelte bog eller inden for en gruppe af digte. Der står digtene heller ikke isoleret, men indgår i en diskussion med hinanden."

Marianne Larsen i et interview, 1982. (fra Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces, Arena)

 

Livets garnnøgle

Grøn som et friskt, nyplukket blad fra et træ er bogen. Samtidig kravler noget krimskrams rundt. Op af firkanter, streger og mærkelige figurer stiger et menneske, der rækker hænderne ud mod omgivelserne. Som en blomst mod solen.
Jeg taler her om den tegning, over and out, af Paul Klee, den schweiziske grafiker og maler, der pryder omslaget på Marianne Larsens nye digtsamling.

Illustrationen er valgt med omhu, for den lyriske og fabulerende tone, hvor et menneske langsomt vikler sig ud af livets garnnøgle går igen inde i bogen.
Her er det konturerne af menneskers længsler, drømme og forventninger, der opstår ud af vores organiske bevidsthed. En bevidsthed, som dannes af sprog, kultur, natur, forpligtelser, sjælelige tilstande i Ún indviklet udviklet pelle-melle.


Datoens tynde tråd
Memorabilia, der betyder "mindeværdige hændelser", fremstår som en slags digteriske dagbogsnotater. I alt er der 77, som er daterede i tidsrummet fra 2. august til 30. juli året efter.
Digtene er ikke organiseret på traditionel vis efter årstidernes vekslen eller som led i udviklingshistorie. Det er snarere en samling øjebliks-glimt, hvor verden viser sig fra en uventet kant, hvor sjælen føles i et ryk, og længslens fingerspidser kratter på kinden.
De store – og små sommerfuglelette – åndelige gennembrud er fæstnet til hverdagene med datoens tynde tråd.

Grafisk er alle digtene centrerede.
Det virker i førstningen anstrengende og villet, men efterhånden går det op for én, at det nødvendigvis må være sådan. Det handler om, at digtet er et sted for balance, et frirum.

Bakkende hvaler
Det virker som om Marianne Larsen med denne samling har fået mod. Som om hun tør følge flere af sine næsten surrealistiske billedsyner til kanten. Således dukker der både enhjørninge, engle og bakkende hvaler op. Hun er heller ikke så bange for at nævne ordet "jeg" som hun har været før.
Det kan – som så ofte nævnt i anmeldelserne af hendes bøger – kamme over til påståelighed. Modbillederne til vores almindelige hverdagsliv og den vedblivende hakken på de væmmelige og stygge samfundsskabte ting som hybridnet, supermarkeder, ejendomshandlere kan være for letkøbte. Det grådkvalte og sentimentale lurer lige om hjørnet.

Men de bedste af Marianne Larsens digte skaber næsten selv det stykke åndelighed, som hun skriver om. I dem svinger – som i digtet af Gustaf Munch-Petersen – en blød streng, der a'er læserens sind beroligende, vederkvægende, medfølende, opløftende.

 

Tre tekst-eksempler:


på biblioteket kom en ærkesmuk kvinde hen til bibliotekarens bord og spurgte efter Rilkes Duino Elegier tiden gik i ét med kvinden og Rilkes elegier den skønlitterære afdeling stivnede i forventning

den 20. marts

 

byer ligger på ryggen som store megabiller de spræller og snurrer med kabler og hybridnet og lysledere strittende op i den blå luft man mærker det næsten ikke

den 19. juni

 

det med mennesker hud mod hud tusmørke mod tusmørke tager da vel aldrig helt overhånd

den 26. juli

 

[ t o p ]       [ h j e m ]