At træde ud af skyggen

Mirja Unges første roman på dansk er en sprogligt finurlig og stramt disponeret generationsfortælling om at finde sine egne ben i en aparte familie domineret af kvindelig 70'erideologi.

ANMELDELSE: I Mod uret følger vi Hanna og hendes familie. Oma, Hannas småsenile mormor, stammer fra Tyskland og bearbejder sin krigsangst ved at lave små dukker af Hitler og Døden. Hannas mor, Marika, er en slags hjemmegjort heks, der har et urteafkog klar til enhver lejlighed, hårdnakket forsager den materielle virkelighed i en forfalden rønne på landet og har tre døtre med tre forskellige fædre. Hanna er den yngste og den eneste, der ikke reproducerer morens livsstil.

Hun klynger sig i stedet til veninden Thora i en noget uligevægtig symbiose, og hendes verden styrter i grus, da Thora drukner på deres fælles rundrejse i Østen. Hanna fornægter først venindens død, prøver derefter at overtage hendes identitet, indtil hun endelig kan give slip og begynde at tænke sine egne tanker om sig selv.

Skaber sit eget univers
Unge doserer sin fortælling helt eminent. Romanen åbner med Hanna og Thoras flyrejse til Bangkok og slutter i flyet hjem, hvor den sørgende Hanna eskorteres af søsteren Ellen. Derimellem udspiller fortællingen sig som stadige skift mellem pigernes rejse, Hannas barndomsminder om maltrakterede Barbiedukker og alt for meget tørret frugt, og hendes forsøg på at få hold på tilværelsen hjemme hos Oma i Sverige. Der fortælles ikke for meget, men heller ikke for lidt.

Sprogligt skaber Unge sit helt eget univers med brudte sætninger, underfundige ord af egen avl og langt mellem kommaerne. Der siges ikke for meget, men heller ikke for lidt, hvad enten det handler om skarptskårne dialoger eller Hannas abrupte tankestrøm. Hendes sorg og smerte står skarpt i præcise registreringer af kroppen og omverdenen, men bliver aldrig selvmedlidende. Det forhindrer den kølige, sorte humor, der især foldes ud i Hannas kærligt-distancerende observationer af familiens klidmostre.

Stilsikker gennemspilning
Titlen Mod uret refererer til Marika og søstrenes vane med at pendulere over maden. Svinger pendulet mod uret, er maden ikke god. I overført betydning viser det sig derimod at være en god idé for Hanna at gå tilbage i tiden – og altså mod uret – og gennemleve sine minder. De gør hende i stand til at finde sin egen position og træde ud i sit eget lys frigjort fra både den østrogenhørmende familie og symbiosen med Thora. Mod uret er i den forstand en klassisk dannelsesroman, hvor den egentlige rejse ikke foregår under de fremmede himmelstrøg, men indeni Hanna.

Hun er selv et produkt af 1970'ernes forkærlighed for økologi og new age, men må finde sin egen vej, ligesom Marika også til stadighed positionerer sig i forhold til sin tyske arv. Romanen viser meget fint, at opgør mod forældres normer finder sted i alle generationer – også blandt blomsterbørnenes børn, backpacker-generationen. Mod uret er en humoristisk, gribende og ekstremt stilsikker gennemspilning af det evigtgyldige tema.