Johannes Møllehaves forfatterskab udlægges i ny bog. Trods den entusiastiske stil vil vor anmelder dog hellere gå til bøgerne selv.

ANMELDELSE: I forordet til sit værk om Johannes Møllehaves forfatterskab har Henrik Stampe Lund viseligt undgået at benytte ordet analyse. "Der er tale om en udlægning af et forfatterskab, en filtrering af indsigter og synspunkter" skriver han i stedet.

Lad os da kalde det essays om forfatterskabet.

Spørgsmålet er så, om Møllehaves læsere virkelig kommer den "kerne" eller "indre sammenhæng", som Lund er på jagt efter, nærmere, undervejs i læsningen af Ord fra hjertet, eller om vi hellere skulle bruge tiden på Møllehaves egne bøger.

Møllehaves tre roller
Lund har valgt at anskue Møllehave og hans forfatterskab ud fra tre roller, som han finder særligt væsentlige: Pædagogen, præsten og politikeren.

Ikke overraskende for dem, der har fulgt Møllehave, når Lund frem til, at Møllehave pædagogisk set er en "formidler og fortæller af Guds nåde", at han som præst er Humanist med stort H, talsmand for, at "den højere virkelighed findes i virkeligheden", og at han ideologisk set tilnærmer sig en kristen eksistentialisme.

Dertil finder Lund ud af, at Møllehave i klassisk forstand må opfattes som apolitisk, men at han egentlig, med hjertet placeret til venstre, som det hedder, må siges at give sit besyv med også i forhold til den politiske scene, men altid på baggrund af det personlige møde med næsten.

Entusiastisk formidlet
Når jeg læser Ord fra hjertet, får jeg det indtryk, at Lund er inkarneret Møllehave-fan.

I første halvdel af bogen synes Lunds begejstring nærmest at slå igennem hos ham som en afsmitning af Møllehaves sprogbrug og typisk associerende stil. Nu har entusiasme sjældent skadet i en formidlingssituation, men der ligger alligevel den fare i en overdreven begejstring for en forfatter, at formidleren får vanskeligt ved også at forholde sig kritisk.

Og naturligvis er faren langt større, når formidlingen gælder en forfatter, der på en gang er så nærværende som person i sine egne værker (og i medierne i øvrigt) og så hjertevarmt et menneske, som netop Møllehave er.

Lunds forsøg på at forholde sig kritisk til sit emne bliver da også ved forsigtige tilløb. I den del af værket, hvor Lund forsøger at indkredse Møllehave som politisk aktør kører Lund, for mig at se, noget af sporet og ender med at benytte Møllehave som affyringsrampe for egne betragtninger over magtens væsen med videre. Her får vi, med andre ord, for meget Lund og for lidt Møllehave.

Hvorfor gå en omvej?
Ord fra hjertet løfter sig ganske betragteligt, når Lund indimellem citerer Møllehave selv og gør brug af citaterne i sine studier. Det gør han desværre ikke nær så ofte, som en egentlig akademisk fortolkning ville fordre. Begge dele står efter min mening som en svaghed ved bogen.

Ikke desto mindre kan Ord fra hjertet give nye læsere af Møllehave en vis indsigt i, hvad Møllehave er for en størrelse, og hvorfor han er et bekendtskab værd.

Personlig vil jeg dog hellere læse Møllehaves egne værker, for Lund kaster intet nyt lys over vor tids digterpræst og fortæller mig ikke noget, som jeg ikke selv har kunnet fange ved at læse og lytte til Johannes. Hvorfor gå en omvej, når man kan gå direkte til kilden?