Ren kagemand

Hvordan klarer man sig som single-mand efter en skilsmisse? Hvordan dater man igen? Hvordan med børnene? Daniel Möllberg har skrevet et mandligt modstykke til chick-lit, som er blevet for tøset og sludrevornt.

ANMELDELSE: Daniel Möllbergs roman Dage med far ryger ind på Top 10-listen over de ringeste bøger, jeg til dato har læst.

Jeg-fortælleren Alexander, en nyligt fraskilt far til to små drenge, beretter om sit første år som single og som weekendfar. Hverdagsproblemerne tårner sig op for Alexander: Hvordan skaffer han sig en billig lejlighed, hvor både børnene og han kan være? Hvor går han hen og får sig et nyt job? Hvordan tackler han problemer på legepladsen? Hvordan kommer man i gang med at date igen, når man stadig har følelser for sin eks-hustru og opfatter børnenes nye pap-far som den skide Anders?

Med et sørgeligt forsøg på en humoristisk drejning fortæller hovedpersonen om alt fra sorgen over at aflevere drengene efter ferien og til de rejsningsproblemer, han oplever, da han endelig får tag om en ny kvinde. Men det er ikke nok til at holde læseren til ilden.

Dameblad for mænd
Avisen Sydsvenskan har kaldt romanen "Chick lit for mænd". Problemet er bare, at det nok kun er de mænd, der i forvejen sniger sig til at læse dameblade, som vil springe på den vogn. Bogen er simpelthen for tøset, for overfladisk og for sludrevorn, og Alexander har – sagt på godt dansk – ingen nosser.

Til gengæld er det ikke umuligt, at Möllberg vil få sig et publikum i de ugebladslæsende damer, der givetvis vil betragte Alexander som nyt medlem af venindekredsen.

Flade vitser
Det er Kramer mod Kramer skummet for drama og intensitet. I stedet løber værket over af den type flade vitser, som medfører stand-up komikerens værste mareridt: Publikums udvandring fra salen. Alexander ville sikkert have gjort sig glimrende som hønsestrikkende kagemand i 1970'erne. I år 2007 virker han mest sølle og usexet.

Vist vil vi kvinder gerne have en mand med feminine sider – og det er i sig selv positivt, at medlemmer af det maskuline køn i dag tør stå ved deres følelser for fx børnene. I Alexanders tilfælde møder vi imidlertid en mand, der er blevet så blød, at man kan frygte at tage fejl af hans køn og sit eget.

Hvis Alexander er et tidstypisk eksempel på de mænd, som er vokset op i kølvandet på kvindefrigørelsen, har feminismen sejret ad helvede til, og det kan ikke undre, hvis de herrer, i lighed med Möllbergs hovedperson, føler trang til at stive sig af med Viagra eller andre præstationsfremmende midler både i og udenfor sengen. Som kvinde får jeg dog mest lyst til at råbe: "Så mand dig dog op, mand!"