Politisk thriller gjort personlig

Et fundamentalistisk terrorkomplot mod den afghanske præsident, der besøger Danmark… Det lyder som en gang terror-thriller, men i virkeligheden er Morten Hesseldahls roman mere en vellykket thriller om de meget personlige motiver, der driver folk ud over kanten.

ANMELDELSE: "Drager over Kabul er en spændingsroman, som bringer tidens mest eksplosive temaer i spil: Islam, fanatisme, terror, Afghanistan…" Sådan lokker forlaget i pressemeddelelsen til Morten Hesseldahls nye spændingsroman, og det er en pressemeddelelse med to ben.

På den ene side er det sandt. For i bogen er den afghanske præsident på vej til statsbesøg i Danmark, mens en islamisk terrorcelle forbereder et attentat på manden. På den anden side holder den ikke. For det handler ikke så meget om fanatisme, terror og internationale forviklinger, som det handler om det helt små: Had og kærlighed mellem mennesker, torturerede psyker og børn, der kommer i klemme mellem mærkelige voksne.

Kvinderne har magten
Romanen indeholder mange og lange handlingsspor, som først etableres grundigt og med mange detaljer, for derefter lige så grundigt at blive spundet sammen til et tykt og ubrydeligt tov af spænding, der trækker sin læser gennem handlingen. Stemningsmættet og altopslugende til sidst – en smule langt i spyttet til en start. Men man er afhængig af den start for at få det optimale ud af crescendoet – så hæng på. Det betaler sig.

Drager over Kabul indeholder en lang række genkendelige figurer. Per Stig Møller hedder Lars Ole, Lene Espersen hedder Pernille, og Anders Fogh Rasmussen er forvandlet til en kvinde. Sidstnævnte er der en form for pointe i: For det er kvinderne, der har magten i romanen.

Det er en kvindelig hovedfigur, som hele handlingen kredser om og forløses i. PET-chefen er kvinde. Statsministeren er kvinde. Og en somaliskfødt hollandsk kvindesagsforkæmper (også med tydeligt forbillede i virkelighedens verden) spiller sammen med en kvindelig CIA-agent væsentlige biroller. Mens mændene til en vis grad nok er dem, der handler, så er det, til en vis grad, kvinderne, der trækker i trådene.

Lyst til mere
Som nævnt lanceres romanen som en politisk thriller. Og det er sandt så langt, som at det er en thriller med politik på rollelisten. En god thriller. Men i sidste ende koges ingredienserne ned til en række mennesker med noget i klemme i forhold til hinanden. Det kulminerer i en lille hård kerne af personlige forviklinger, som på det nærmeste er ved at sprænge Louisiana i luften.

Hesseldahls roman er både flot orkestreret og særdeles velskrevet. Den har nogle fine karakterer, som man har lyst til at læse mere om, og det gør den alt i alt til en bog, der måske ikke er den vanskeligste at lægge fra sig, men omvendt har man hele tiden lyst til at tage den op igen.