Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 17.10.2003
[Opdateret d. 18.10.2003]

ANMELDELSE
Søren Mosegaard:
Dronning Margrethe von Donner und Blitz
Roman
100 sider
Kr. 149,85
Horrorcomix
Udkommet oktober 2003


Af
Ulf Joel Jensen

 

Klik for at købe romanen via forlaget www.horrorcomix.com



Søren Mosegaard i kamp med Gud, Konge og Fædreland.

Mosegaards kunststykker:
1995 Mosegaards debut som billedkunstner. Herefter div. udstillinger på internationale gallerier under navnet Marlowe.
1996 Marlowe/Mosegaard erklærer billedkunsten for død.
1997 Mosegaard meddeler alle interesserede, at han har til hensigt at brænde en bibel i al offentlighed. Vist nok som en protest mod de afbrændinger af ugudelige bøger (fx Harry Potter), som mere rabiate dele af den kristne kirke med mellemrum foretager. Mosegaard bliver genstand for massiv opmærksomhed og modtager både dødstrusler og politianmeldelse, ligesom han må lægge ryg til påstande om nazi-sympati, forsøg på at hverve ham til både kristne og satanistiske trossamfund, læserbrevsstorm og – frem for alt – en voldsom intens mediedækning. I kølvandet på dette stifter Mosegaard Antikrist-Partiet, hvis primære formål er at skille kirke og stat.
1997-2001 Nærmest påfaldende stilhed omkring Mosegaard, som skyldes, at han i al hemmelighed skriver på sin debutroman.
2001 Mosegaard debuterer som romanforfatter med Uhyret fra Betlehem. Endnu engang formår han i dén grad at få folk op ad stole, sofaer og – i særlig grad – kirkebænke. Bogen er nemlig et storstilet opgør mod kristendommen, og i øvrigt angiveligt kun første bind i trilogien Gud, Konge og Fædreland. I forbindelse med romanudgivelsen lancerer Mosegaard hjemmesiden horrorcomix.com og foreningen Snow White Foundation, hvis formål er at afsløre kristendommens ugerninger.
2002 Mosegaard søsætter sit næste projekt: ”Kirsten-sagaen” – en slags internetroman, som omfatter virkelige og fiktive figurer fra nettets nyhedsgrupper. Igen sikres forfatteren bag en del opmærksomhed, ikke mindst i internet-relaterede kredse. Kun få kunne uden videre acceptere en spammers påstand om, at hans uhyrlige ulovligheder i virkeligheden var del af et interaktivt og bruger-medskabende kunstværk.
2003 Mosegaard udsender sin anden roman i sin planlagte trilogi, Dronning Margrethe von Donner und Blitz, og stifter i øvrigt partiet Republikanerne. På horrorcomix.com afsættes et større afsnit til Republikanerne og deres opgør med kongehuset og den danske lovgivning. Det hele times elegant med kronprinsens forlovelse.


*

RELEVANTE LINKS:

www.horrorcomix.com – måske det mærkeligste sted på nettet. Meld dig ind i Republikanerne. Læs Kirsten Sagaen on-line, første kapitel af Dronning Margrethe von Donner und Blitz, byd på en brændt bibel...

Læs et interview med Søren Mosegaard om at være spammer fra bogen Godnethistorier – "...den, der skriver det bedste eventyr, kontrollerer verden."

Læs Senturas lyn-interview med Søren Mosegaard, der bl.a. handler om hans tilbud til folk om at købe sig ud af hans nye roman

 

UGENS OPSKRIFT:
Kongestegt forfatter i kristen smørsovs

Søren Mosegaard er på banen igen. Denne gang med en roman, forklædt som et kulørt ugemagasinOmslag til Søren Mosegaards nye - kulørte - roman. Klik og læs mere på www.horrorcomix.com med løfter om afsløringer af kronprinsens uægte barn! Hos Mosegaard får man både opskriften på gourmetmad fra det ydre rum – og på hvordan man lægger sig ud med flest mulige på kortest mulig tid. Alt sammen på elendig papirkvalitet, trykt i Libyen og til kun kr. 149,85

Hvad byder du uventede gæster?

Det er ikke sikkert, du lige kan huske endsige interesserer dig for mærkatet, men sandsynligheden taler for, at de bliver spist af med en kop af det brun-sorte, der har stået og passet sig selv på kolben i de sidste par timer. Måske suppleres dette traktement af en skive citronmåne, og var gæsterne dukket op et par timer tidligere, havde de sandsynligvis fået et par bidder af dagens forbrændte kødstykke serveret med meljævnet og kulørbrunet pandeafkog.

Men helt ærligt – er det ikke lidt for trist? Det er jo gæster, kære læser. Folk som af egen fri vilje har opsøgt dit selskab for at hygge sig og have det rart. Har de ikke fortjent en venligere skæbne og en varmere modtagelse? Hvad med at kaste sig ud i en utraditionel men efter sigende voldsomt velsmagende omgang Reptiloide á la Bordelaise?

Stegt i napalm – husk spæk!
Reptiloide á la Bordelaise

Ingredienser:
1 reptiloide (ikke for gammel)
napalm (til grillning)
100 g. urøget spæk

Marianade:
Frisk salvie, timian og persille
finthakket skræl af én citron
laurbærblade
peber

Sauce:
100 g. smør
1-2 tsk. benmel
1 skalotteløg
1-2 glas rødvin (helst Saint-Émilion)

[Fremgangsmåde – se hovedteksten til venstre]

Det lyder måske lidt for ambitiøst, men jeg garanterer, at stort set alle ingredienserne kan fås i den nærmeste Superbrugs – og de få ting, som ikke lader sig indkøbe dér, fås enten i Blockbuster eller på det lokale Folkebibliotek. Og desuden er fremgangsmåden slet ikke så avanceret endda. Sentura bringer her – helt eksklusivt og efter aftale med forfatter Søren Mosegaard og Horrorcomix – opskriften, hentet fra den endnu ikke udgivne kogebog, Aliens på 100 måder.

Man ligger et stk. nyslagtet reptiloide i en sursød marinade af krydderurter og vin. Herefter grilles reptiloiden i napalm – gerne tilsat spæk, da de kan være noget magre i kødet, og imens tilberedes den enkle sauce af smeltet smør, benmel, skalotteløg og rød Bordeaux. Medoc er okay, men Saint-Émilion er bedre til at mildne den undertiden ganske fremtrædende krokodilleagtige eftersmag. Umiddelbart inden servering overhældes reptiloiden med saucen og retten smages til med salt og peber. Serveres med kryddersmør, finthakkede skalotteløg og frisk brød.

Bon appetit!

Skandaleombrust provocateur
Man tror det næppe, men det er – trods opskrifter som ovenstående og løfter om at udgive en kogebog med 100 nye opskrifter på aliens – lykkedes for den odenseanske forfatter, maler, provocateur mmm Søren Mosegaard at gøre sig fortjent til betegnelsen ”skandaleombrust”. Jeg havde nærmest forsvoret, at det skulle kunne lade sig gøre i vore tider, hvor det tilsyneladende kun kan gavne ens offentlige og politiske liv, hvis man kaster om sig med beskyldninger om ræverøde konspirationer og mordtrusler fra fortiden.

Men Søren Mosegaard har et usædvanligt skarpt blik for, hvad der for alvor kan få os danskere op ad sofaen. Og så er han vedholdende og arbejdsom – overordentlig målrettet. Se blot den beskårne liste over hans kunstneriske meritter i spalten til venstre på dette opslag.

Nu har Mosegaard så udgivet sin anden (trykte) roman, Dronning Margrethe von Donner und Blitz. Romanen udgives på eget forlag, Horrorcomix, og omslag og format er kopieret efter den kulørte ugepresses læst. Hans første roman var et storstilet opgør med kristendommen, og når jeg nu fortæller, at Mosegaard i forbindelse med den aktuelle romanudgivelse har skabt et forum på nettet, hvor han ”afslører”, hvordan den danske grundlov, med sin rod i monarkiet, er i strid med FN’s Menneskerettighedserklæring og i øvrigt har stiftet partiet Republikanerne, der kæmper en indædt kamp for at få afskaffet monarkiet, så aner man nok, hvor det bærer hen ad.

Grotesk-humoristernes superliga
Men hvad er det så for en bog, Mosegaard har begået denne gang? Bærer han nyt ved til Bibelbålet, eller har han forsonet sig med fortidens kristne ugerninger? Tjah – denne gang iscenesætter han direkte sig selv som romanens hovedperson, og bogen bliver derfor en lidt diffus dramatisering af mere og meget, meget mindre plausible begivenheder fra forfatterens liv.

Omslagets løfte om afsløringer af kronprinsens uægte barn (og dermed vores allesammens kommende regent!) har afløst sidste bogs udfald mod kristendommen, og noget tyder på, Mosegaards aversioner mod det kristne samfund stikker dybere end hans ditto mod det royale. I hvert fald var der mere bid i sarkasmen i den forrige roman: Hvor Uhyret fra Betlehem virkede uhyre omfattende i sin research og lystigt langede ud til højre og venstre i kirkeskibet, så er Dronning Margrethe von Donner und Blitz en meget lettere sag, der i hast (sølle 100 sider mod Uhyrets imposante 874) opruller forfatteren Søren Mosegaards heftige, særdeles seksuelle og internationalt forviklede forhold til den uægte tronarving, prinsesse Margrethe von Donner und Blitz.

Det, der bærer bogen oppe, er dens humor. Søren Mosegaard er stadigvæk tæt beslægtet med grotesk-humorister som italienske Stefano Benni (bare sjovere) og engelske Douglas Adams (måske knap så morsom – men meget tæt på). Det er simpelthen grinagtigt (på den fede, tilsigtede måde), når først alverdens ulykker larmende vælter ned over den stakkels Mosegaard (altså figuren i romanen), og i næste omgang når alting lykkes, han besvangrer prinsessen (og dermed bliver far til tronarvingen – oh ve!), vinder i lotto, køber en porsche og har udsigt til det halve kongerige og massive overskrifter i Se & Hør. Alt sammen til akkompagnement af fuglenes glade sang og Ave Maria på følsom guitar. Til sidst kollapser hele billedet naturligvis igen i et blodbad, hvor kronprinsessen springer ud som rejsende i aktiv dødshjælp…

Humoren, den sorte og (selv-)ironiske af slagsen, er ligesom smurt helt ud til kanten af brødet på en måde, så selv Ida Davidsen må blegne og seriøst overveje at tage et stykke med syltet alien med på sin smørrebrødsseddel. Men samtidig er det ganske underfundigt og elegant lavet.

Et eksempel: Uhyret fra Betlehem, Mosegaards opgør med kristendommen, er som nævnt på 874 sider. En gigantisk og komprimeret tekstsamling, som af udseende kun lader sig sammenligne med – en bibel. Mosegaards næste bog, Dronning Margrethe von Donner und Blitz, er hans opgør med kongehuset, så den er naturligvis udgivet i samme format som et ugeblad. Ind imellem disse placerer ”Kirsten-sagaen” sig; en underlig historie om selvmord og anklager, som stiller spørgsmålstegn ved nettets indflydelse på ytringsfriheden, så den har indtil nu (den samlede saga følger med denne roman på en bonus-cd) kun været tilgængelig ved, at læseren selv sammenstykker den på nettets nyhedsgrupper.

Virtuos mediesampling
Men det, der for alvor løfter Mosegaard op på sit helt eget niveau (og jeg mener virkelig i ramme alvor, at han har reserveret sig en isoleret hylde i det litterære danmarksbillede – så må tiden vise, hvor højt oppe i hierarkiet, den kommer til at hænge) er dels hans sociale slagside, og dels hans virtuose selviscenesættelse i alverdens forskellige medier.

Selvom Mosegaards bøger (og øvrige skæve ind- og udfald) er morsomme og emmer af ironi, så tjener ironien og sarkasmen et formål. Det er ikke udelukkende sjovt for at være sjovt. Og samtidig er det – tilsyneladende – heller ikke bare sjovt for at være alvorligt. Konstant er det vanskeligt at få hold på forfatteren og hans intentioner; bedst som man tror, at man har en fornemmelse af, hvad han dybest set mener, og hvor han står, så smuldrer det hele mellem fingrene på én som den porøse mørdej til en indbagt reptiloide med morkler i smørsovs.

Intertekstuelt eksempel:
Søren Mosegaard sampler og genbruger i ét væk. Her følger et eksempel. Først et pluk fra et interview med Sentura:

”Men, kunne man indvende, hvor er egentlig rimeligheden i, at jeg, som løn for at skrive om dig, også skal til at skrive for dig?”

Og hér følger et citat fra ”Dronning Margrethe von Donner und Blitz”, s. 42 (det kapitel, som en journalist fra Aalborg via en auktion har købt sig ind i):

”Næh du, hvis jeg først skal til at skrive for dig som løn for at skrive om dig, så kører det da helt af sporet.”

Konsekvent excellerer Mosegaard i intertekstuelle referencer. Dels optræder en hoben virkelige personer i Dronning Margrethe von Donner und Blitz – bl.a. den aalborgensiske journalist, som for et par tusinde kroner købte sig ind i romanen, Mosegaard selv, denne anmelders mor som tilsyneladende er kommet med i bogen helt gratis, hele kongehuset osv. – og derudover refererer han bogstaveligt talt i ét væk til sit eget spind af fiktion, som spreder sig over flere år og et hav af medier, bl.a. nærværende. Mosegaard er igennem en særdeles effektiv omgang mediesampling simpelthen i gang med at opbygge sit helt eget private parallelle univers, som vi alle sammen bliver spundet ind i.

Tag en forfriskende dukkert
Det er så komplekst gennemført, at det vanskeligt lader sig referere – men det er nærmest virtuost. Personligt har jeg i de sidste par år lavet tre-fire interviews med Mosegaard i forskellig sammenhæng, og konsekvent kan jeg se fragmenter og brudstykker af disse dukke op, maskeret med sauce, gennemtykket og halvt fordøjet, i krogene af Mosegaards parallelunivers. På samme måde forholder det sig med andre medier, brudstykker fra bøger og film, neddyk i kunsthistorien, interviews, (politi- eller litteratur-) anmeldelser og almindelige læsere og internetbrugere. Mosegaard iscenesætter både sig selv og hele virkeligheden omkring sig, skrupelløst og efter forgodtbefindende.

Til slut en velment opfordring: Tag en dyb indånding og dyk ned i Mosegaards univers. Det er ikke til at sige, hvor eller hvornår du dukker op i vores almindelige virkelighed igen. Om nogensinde. Men det er stensikkert, at det bliver både forfriskende og sjovt.

Welcome to the world of horror (-comix).

Ps: Med bogen følger i øvrigt en bonus cd-rom (beslaglagt som vigtigt bevismateriale af politiet i august 2003), hvor man bl.a. kan høre forfatteren spille en følsom udgave af Ave Maria på CD samt læse hele ”Kirsten-sagaen”, som vel reelt er forfatterens anden (bastard af en) roman, hvilket igen gør Dronning Margrethe von Donner und Blitz til forfatterskabets tredje – men lad det nu ligge...

[ t o p ]       [ h j e m ]