ANMELDELSE

Eric-Emmanuel Schmitt:

Monsieur Ibrahim og Koranens blomster / 90 sider

Oscar og den lyserøde dame / 117 sider

Milarepa / 82 sider

[Alle oversat af Elisabeth Ellekjær]

Romaner
Kr. 168,-  pr. stk.

Hr. Ferdinand
Udkommet den 13. maj 2004

Af
Ulf Joel Jensen

Eric-Emmanuel Schmitt er født i 1960 i Frankrig. Han har en doktorgrad i filosofi, og har desuden studeret musik og litteratur.   – nu også på dansk Forlaget bag NEON-serien, Hr. Ferdinand, er et datterselskab til det etablerede islandske forlag, Bjartur. NEON-serien har eksisteret gennem længere tid i Island, og deroppe har den lagt sider til forfattere som Paul Auster, forrige års Bookervinder Yann Martel, Ian McEwan, J.M. Coetzee, Hanif Kureishi og mange flere. Fælles for alle NEON-bøger – både i Island og Danmark – er, at det er bøger, der lyser i mørket. Både hvad angår udseende og indhold.   Hr. Ibrahim går til filmen Monsieur Ibrahim og Koranens blomster blev i 2003 filmatiseret af den franske instruktør Francois Dupeyron. Filmversionen, der har Omar Sharif som den bærende stjerne i rollen som Monsieur Ibrahim, er blevet pænt modtaget i hjemlandet, men er p.t. ikke på vej til de danske biografer.   Hr. Schmitt går i teatret I den fransktalende del af verden er Eric-Emmanuel Schmitt mest kendt som forfatter til teaterstykker. Han har skrevet adskillige prisbelønnede stykker, som er blevet oversat til mange sprog. To af bøgerne i Hr. Ferdinands trilogi har da også en fortid på de skrå brædder: I 1996 blev Milarepa sat op i Schweiz, mens Monsieur Ibrahim og Koranens blomster kunne ses i Frankrig i 1999.

RELEVANTE LINKS:

Besøg Eric-Emmanuel Schmitts officielle hjemmeside på eric-emmanuel-schmitt.com

Læs et ultra-kort interview med Eric-Emmanuel Schmitt om trilogien [på tysk] – "Religioner er som fremmede sprog – man kan aldrig lære nok af dem"

Læs Senturas interview med Susanne Torpe fra forlaget med det spøjse navn Hr. Ferdinand ...

Besøg forlaget Hr. Ferdinands website  

Selvlysende succes

Allerede inden den for alvor er skudt i gang, er succesen – i hvert fald kvalitetsmæssigt –hjemme for Hr. Ferdinands serie af oversat litteratur, NEON. I maj udkom de fire første bøger i serien – her anmeldes de tre seneste samlet; en fransk flirt med uskyld og religion.

ANMELDELSE: Det lille og i Danmark nystartede forlag Hr. Ferdinand er kommet forrygende fra start. I voksenafdelingen udgav de sidste år Dan Browns internationale bestseller Da Vinci Mysteriet, som både har begejstret anmeldere og læsere verden over – således også i Danmark, hvor den på nuværende tidspunkt angiveligt har solgt i tre oplag og mere end 11.000 eksemplarer.

I år følger forlaget succesen op med at lancere deres nye NEON-serie. Først med udgivelsen af DBC Pierres Bookerprisvindende samfundssatire Vernon G. Little – og kun en uges tid senere med franske Eric-Emmanuel Schmitts tre små bøger Monsieur Ibrahim og Koranens blomster, Oscar og den lyserøde dame og Milarepa. Senere på året udgives også russiske Andrej Kurkov i samme serie.

Varme til hjertet

Målsigten med serien er med forlagets egne ord at udgive bøger af høj litterær kvalitet – ”fremragende og aktuel skønlitteratur fra alle verdenshjørner”. Og med de fire første udgivelser holder de ord.

Eric-Emmanuel Schmitts trologi er et charmerende bekendtskab. Alle tre kredser bøgerne om venskab og tro, og i deres sproglige elegance, lethed og flirt med det religiøse (både buddhisme, islam og kristendommen) minder de mest af alt, og ind imellem temmelig meget, om ligeledes franske Antoine de Saint-Exupérys bøger.

Den første bog i serien (som i øvrigt kan læses uafhængigt af hinanden og ikke har fælles karaktergalleri) Monsieur Ibrahim og Koranens blomster er ligesom de øvrige to en ganske kort fortælling, som i princippet lige så godt kunne have været udgivet som en novelle. I bogen udvikler den kristne dreng MoMo et stadigt stærkere venskab med den muslimske købmand Ibrahim. MoMo bor alene med sin far, efter moren forsvandt, da han var spæd. Forholdet til faren er spændt, og da han slutteligt også stikker af fra sin søn, har MoMo ikke andre end Monsieur Ibrahim tilbage.

Historien fortælles med barnets øjne. Undrende, voksen før tid, uvidende og alligevel livsklog. Sproget er elegant, bogen hurtigt læst – og læst igen. Særdeles varmende.

Kære Gud…

Også i Oscar og den lyserøde dame er hovedpersonen et barn. Oscar er kun ti år, men dødsmærket af leukæmi. Kort før jul får forældrene dommen over deres søn – Oscar har kun et par uger tilbage af livet.

Bogen udspiller sig som en stribe breve fra Oscar til Gud. Breve han er blevet opfordret til at skrive af ”den lyserøde dame” – en slags reservemor fra hospitalet, som Oscar udvikler et stadig tættere forhold til. Det er også den lyserøde dame, der overtaler Oscar til at leve hver dag, som var den ti år – på den måde når han at leve et helt liv på bare tolv dage og dør som en olding. Tilfreds, træt og klog af livet.

Bogen minder både i tone og tema om trilogiens første. Venskabet mellem barn og voksen, barnets på én gang naive og kloge blik på sit eget og det voksne liv er i centrum. Og akkurat som i den første bog er vi ovre i den hjertevarmende og til tider ganske rørende genre.

Elskere af Saint-Exupérys  Den lille prins kan med sindsro fortsætte hér…

Åndrig og kringlet

Er man derimod mere til fx Kahlil Gibrans Profeten, så kan man – måske – overveje at investere i trilogiens sidste og på mange måder svageste bog, Milarepa. Det er en sælsom fortælling, som starter på en café i Paris, hvor en mand bliver kontaktet af en mystisk kvinde, der genfortæller en mareridtsagtig drøm, som har plaget manden gennem flere nætter – og i øvrigt insisterer på at tiltale ham ”Svastika” i stedet for hans rigtige navn.

Det viser sig, at manden har levet før – i mange forskellige skikkelser. Men hans drøm og hans nye navn har sin rod flere hundrede år tilbage i tiden i et liv som asiatisk storbonde. Svastika havde en uforsonlig konflikt med sin nevø Milarepa. Først når han får genfortalt hele historien om Milarepa og Svastika (som i øvrigt viser sig at være samlet i den parisiske mands inkarnation), vil han kunne fortsætte sin færd mod højere åndlige niveauer.

Altså en på mange måder radikalt anderledes bog i forhold til de to andre i trilogien. Sproget er ændret fra det poetisk-naive til det åndligt-kringlede. Men der er dog fællesnævnere i tematikken, som retfærdiggør talen om en trilogi; også denne bog kredser om venskab (dog denne gang belyst gennem størrelser som fjendskab, hævntørst og tilgivelse) og tro.  

Man kan diskutere, om ikke det havde tjent læserne bedre med en samlet udgivelse af de tre fortællinger i én bog med en knap så luftig opsætning. Ret beset ville man ikke have studset over længden, hvis de var blevet udgivet som noveller. Men omvendt får man nu muligheden for at shoppe mellem de tre, læse dem isoleret og nyde tre smukke bøger hver for sig.