Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Niels Hav:
Grundstof
Digte
63 sider
Kr. 150,-
Gyldendal
Udkommet 25. august 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Niels Hav



 
Omslag til bogen

Niels Hav er f. 1949

"HVIS NOGEN GÅR rundt og tror, at lyrik er skønsnak og ord-guirlander i vilkårlige længder, skulle de tage at kaste et blik på den digtsamling, Niels Hav lige har udsendt. Den hedder 'Grundstof'. Og det er, hvad den selv er: Poetisk grundstof, ord der betyder noget, nedfældet af en mand, der ikke puster sig op.
Niels Havs digterideal er Erik Knudsen, som han engang har talt med i telefonen:
'Jeg er ikke digter,
sagde han, det er jeg kun
når jeg skriver.'
Hav mener, at der er alt for mange digtere, der uden rimelig grund anser sig selv for at være meget vigtige:
'Der er brug for nøgternhed.
Den, der kører slamsuger og renser
byens kloakker, er mere nyttig
end de fleste af os;
giv Akademiprisen til ham!'"
Citat: John Chr. Jørgensen i en bogkommentar [Ekstra Bladet 29. august 2004]



*

RELEVANTE LINKS:

Niels Hav har i 2005 udgivet en cd, hvor han læser udvalgte digte op fra sine bøger – bestil den på bibliotek.dk

På Niels Havs side hos Forfatternet kan du læse digtene 'Laxness i Napoli' og 'Lad os ikke bidrage til lugten af angst' fra Grundstof

Digteksemplet 'Sjælen danser i sin vugge' har været med i projektet Kærlighedskort [Politisk revy 2000] – læs mere hos afsnitp.dk

Læs nogle digte fra Hvedekorn [2002] af Niels Hav

Læs et digt fra Niels Havs foregående samling 'Når jeg bliver blind' – "Nu har jeg igen forelsket mig fem gange i fem forskellige kvinder på en tur med bus nr. 40..."

Niels Hav har skrevet et digt 'Til digternes forsvar' – "Poesi er en plage/værre end gonorré"...

Læs nogle digte fra Hvedekorn [2002] af Niels Hav

 

Teksteksempel

Sjælen danser i sin vugge

Hvis det er sandt, at sjælen
er født gammel
og livet igennem bliver yngre,
så er du og jeg både ældre
og yngre end hinanden.
Sådan en fusion er farlig.

Lad os være ærlige: hver dag
bor vi sammen med Skæbnen,
ligesom folk der lever i et delta
gennemstrømmet af ebbe og flod.
De er fortrolige med månen;
vi bor på den.

Hjertet slår frit, sjælen
danser i sin vugge.




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]