Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Peter Nielsen:
Livet foreslår
Digte
104 sider
Kr. 199,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet 16. september 2003

[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Peter Nielsen


Omslag til bogen



*

RELEVANTE LINKS:

Bo Gorzelak Pedersen har lavet en grundig oversigt til Peter Nielsens forfatterskab – links og klip fra omtaler...

Peter Nielsen er passioneret fuglefotograf – se fx hans billede af vandstæren på netfugl.dk

 

Teksteksempel

REVIR

…Hvad jeg ville sige var: ikke at måtte gøre noget
betyder at gøre det dobbelt et andet sted. Intet er
flovere end en ligegyldig, hurtig, billig tilladelse.
           – Robert Walser, Jakob von Gunten, overs. KSI.

Ganske få ting er indlysende. Jeg vil gerne nævne
en uforsonlighed i morgenlyset
når det reflekteres fra den våde asfalt, måske er det
en af årsagerne til dagens tidlige hovedpine. Jeg ser varevogne
suse forbi, de fylder omtrent hele gaden i dens bredde
og chaufførerne, som japanske jagerpiloter i close-up på film,
når man lige at få et glimt af. Når jeg en sjælden gang
åbner min pung, er den fuld af fuglefjer. Det er
som om alle farver og impulser for enden
af speedometeret eller den
forhåndenværende logik er enedes om at stifte møde
i et ophøjet grålys; man ser den opfindsomhed
der er kommet i klemme hos dem. Det er ikke gadefejeren
der vågner af sin dogmatiske slummer, men et eller andet
som nogen mumlede på en henkastet måde synes
for tid og evighed at præge
et par facader. Man forsøger at se langt, men horisonten selv
er muret inde, i alle retninger. Gul tøjvask vugger på en altan.
Og på fortovet passerer enkelte forgængere,
som kviste. Jeg trådte herud fordi der var et eller andet
jeg havde glemt. Man vil jo gerne være den første til at opdage
hvad bølgerne har ført med sig i nattens løb
, men noget
bragte mig ud af fatning, i en telefonsamtale
måske. En samtale som glaseret tegl. Simultaniteten er
små og store ting der tager hinanden i hænderne endnu inden
nogen spilleregler er lagt fast. Jeg vil ikke kalde det
for et inferno, ej heller denne iscenesatte
skødesløshed der ruller frem på slubrende dæk,
men nogle forhold vi næppe ænser
at gøre rede for, kæmper med hinanden om overtaget, hvilket
undertiden resulterer i det vi med legende matematisk nøjagtighed
forstår ved en meningsfuld times vågenhed. Hvis ikke nogle
nye arrangementer synker ned mod vores opmærksomhed
og får den til at changere,
skiftevis stråle og blænde som et prisme i bevægelse.
Jeg ville stadig gerne se byger hænge som tæpper
fra skyer i horisonten, forsøge at huske en drøm om at sove
drømmeløst. Senere, i en nedkølet lejlighed
uden egentlige vinduer og møbler,
med et par uåbnede breve og et par andre der måske holder
nogle bortdrevne øjeblikke fast, ser man anderledes
abstrakt på sin frihed.

[Tilbage til Lyriklisten]