Journalisten Nils Thorsen har udgivet en samling af sine interviews. Alene længden på tre hele avissider gør dem til et særsyn i dagens mediebillede.

ANMELDELSE: Hvordan kan man kende andre, hvis man ikke kender sig selv? Ens nærmeste er måske lige lovligt tæt på. Som det kan være svært at beholde øjenkontakten med, når man kysser. Alligevel bør man måske holde øjnene åbne, fordi det er anderledes.

Bliver det for meget af det gode, kan man i stedet spejle sig i de kendte og kloge og kønne fra fx billedbladene, og bruge dem som mental ekkodal.

Men det kan man få hovedpine af. Billederne flimrer, lyset hakkes i stykker, synsfeltet deles op i sort og hvidt og liv og død. Informationerne er vaselinebelagte og man føler sig nemt utilstrækkelig på alle felter indtil næste fix.

Så kan man prøve at tale med sin arbejdsgiver…eller grave lidt dybere i sig selv og gå i terapi.

Fri champagne
Den amerikanske psykolog Irvin D. Yalom har skrevet mange indholdstunge bøger og har livslang erfaring i at møde mennesker med hjælp behov. Alligevel indrømmer han, at han er på dybt vand hver gang han møder en ny klient: Teorier og rutine er intet værd. De må sammen opfinde den særlige metode, der kan bruges i dette tilfælde. At have mod til at vide ingenting.

Dagbladet Politiken har givet Nils Thorsen plads til at starte med at vide ingenting. At holde vejret og slå ørerne ud.

Ti mennesker har Thorsen mødt over tre fulde avissider af gangen. Noget af et sats og milevidt fra de kulørte blades smalkost. Men det virker.

Bertel Haarders grænser gør ondt. Carsten Jensen har anoreksi og bumser. Alberte Windings aflysning af sit offentlige smil bør udløse et kommandørkors med elefantslæb og fri champagne på livstid.

Også champagne til Nils. Han skriver i forordet, at dem han beskriver er gåder, også efter interviewet. Mødet med de ti mennesker kan bruges til at bearbejde livets gådefuldhed som sådan. Det er kunst.