ANMELDELSE: Mesteren fra Mors er en roman om tre drenge og deres vidt forskellige liv, som ad sælsomme veje – og på fatal vis – fletter sig ind og ud mellem hinanden.

Martin, Kresten og Jens vokser op på Mors – den følsomme Martin, hans foretagsomme, men ikke særligt talentfulde bror, Kresten, og den særdeles strategiske og ambitiøse Jens. I deres spæde ungdom stifter Martin og Kresten perifert, men skæbnesvangert, bekendtskab med Jens i Folkepartiets lokale ungdomsafdeling.

Martin er den centrale person af de tre. Den sky dreng, der gemmer sig hos fødegårdens største so, hvor han får lov til at ligge mellem de små pattegrise, og som er ven og en slags kæreste med Helle fra klassen. Som efter en traumatisk oplevelse bevæger sig fra svinestalden på Mors over psykologistudiet til en art vækkelse og deraf følgende karriere som åndelig vejleder.

Martins bror, Kresten, der vil være journalist og have indflydelse, men ikke får den rigtige praktikplads og aldrig rigtig hul på karrieren, finder pludselig sig selv parkeret i en forstadsparcel med job på en ugeavis. Frustreret og skuffet leder han efter en vej ud af miseren.

Jens går det anderledes glat for. Han fornemmer sådan rent instinktivt, hvad der skal til for at komme frem her i tilværelsen – og handler derefter. Hans politiske karriere har kometkarakter – indtil fortidens synder haler ind på ham og jorden under ham bliver rigelig hed.

Korruption, svindel, mord
Men hovedpersonen er i virkeligheden det danske samfund, og portrættet er ikke særlig flatterende: korruption, svindel, mord, åndelig vildledning, moralsk anløbne demokrater.

Mesteren fra Mors er en underholdende spændingsroman om et hyklerisk Danmark. Det er veldrejet satire. Ikke helt så sjov som den kunne have været, men det er tilpas langt ude, at Martin bruger en pattegris som erstatning for sin mor, og at tantrisk sex bliver en del af den åndelige helbredelse, som Martin efter sin vækkelse – og sit navneskift til Nanundo – bedriver.

Romanen læner sig med sin krasse samfundsbeskrivelse, sin gode fremdrift og intelligente konstruktion, op ad den krimigenre som Nis Jakob tidligere med gode resultater har arbejdet i. Der er således flere velfungerende krøller, både på selve historien og på romankonstruktionen, som snor sig ind og ud mellem hinanden. Blandt andet får vi lov at læse med i fragmenterne fra biografien Skyldig? om Jens Günther Andersen af Kresten Jokumsen.

Og langsomt opridses den skandale, som driver Martin helt ud på kanten af Langebro. Der hænger han i øvrigt gennem det meste af romanen i en rammefortælling som en sand cliff-hanger: på kanten af Langebro, på ydersiden af gelænderet, og langsomt, klip for klip, slipper han med en finger af gangen. Jeg siger ikke, hvad det ender med!

Historien i højsædet
Sproget, der ellers er velsmurt uden at være vildt elegant, er ikke i højsædet hos Nis Jakob – det er derimod plottet og konstruktionen. Og det er fra historien, man som læser henter sin benzin til fremdriften – der venter ikke læseren nogen stor litterær oplevelse i Mesteren fra Mors.

Men man er godt underholdt, så længe turen varer, og det er da ikke uinteressant at ruge over de moralske dilemmaer i bogen: Hvem er værst, den åndelige folkeforfører eller den politiske svindler? Eller måske den desillusionerede journalist, som skulle agere demokratiets vagthund?