Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Jan Gehl og Lars Gemzøe:
Nye byrum
Pris: 375 kr.
Arkitektens Forlag
2001


Af
Uffe Andersen

 


 

bogens omslag
 

Byen som livsrum

Byer har været brugt til mange ting – men især til tre: mennesker har mødtes, færdedes og handlet med hinanden. Sådan har det altid været og er det stadig. Nye byrum viser, hvordan måden, man gør det på, er blevet en anden gennem årtusinderne. Den viser, at byer kán være forfærdelige steder at tilbringe livet – men bogen viser også, at en by kan være berigende – og hvordan den bliver det.

Bogen selv er vel nærmest det, man kalder 'lækker'. 260 sider i fast bind, ca. 25x30 cm. Og indeni er der masser af fotos, af byer-med-mennesker. For det er byer som menneskers-sted-at-leve, bogen handler om. Det er dét 'byrum' betyder: byen som sted-for-liv.
    Bogen består af tre afsnit: 'De genvundne byrum' beskriver nogle generelle trends i byernes udvikling - igen forstået som være-steder. Ordet 'genvundne' signalerer, at det især er årene 1975-2000, Gemzøe og Gehl fokuserer på – for det er hér, byen er blevet genindvundet – netop som være-sted.


Byen man kan leve i
Traditionelt har byens tre funktioner (møde-, færdsels- og handels-sted) været kombineret i en harmonisk sam-eksistens. Men siden 'det modernes' gennembrud – og især med bilismen – ja, så blev menneskene fortrængt fra byen, der nu mindre var møde- og handels-sted, men især færdselssted. Og færdsel var kun eet: bil-kørsel.
    For mange nulevende mennesker har dét simpelthen været definitionen på en by. Som en konservativ minister – mon ikke det var Kaj Ikast? – sagde: "En by uden biler er en død by". Da han sagde det, var det modsatte forlængst bevist, men måske tydeligt selv for ham, nu.

Hvad man ikke havde troet muligt for 10-15 år siden er sket: selv i Aarhus har byrødderne indset det og på trods af Handelstandsforeningens protester gjort store dele af byens centrum bil-løst. Til stor glæde for netop Handelstandsforeningen, viser det sig. For nu er byens rum ikke mere kun bil-færdselssted, men igen færdsels-sted for gående og cyklende – og dermed i langt højere grad også handelssted. Kort sagt: byen er igen blevet et sted, man kan være.
    Netop den udvikling beskriver bogen i sit første afsnit: Byer er generelt blevet eller ved at blive steder man kan leve i – andre steder end indenfor sine egne mure. Som alle ved – fordi bilisterne klager så højlydt over det – er det kommet til at koste penge at parkere i byerne. Og der er ikke 'nok' p-pladser. Det vil sige: ikke nok til de biler, der var i byerne for bare ti år siden. Men dengang var der heller ikke plads til andet end biler. Som nye byrum viser, er der stadig byer, hvor bilerne fylder det meste – hvadenten de kører eller holder (og det undrer mig stadig at eet menneske kan føle sig i sin gode ret til at fylde så meget i Aarhus' snævre gader, for der er jo for det meste kun en person i bilerne.

Bogens andet afsnit giver eksempler på, hvordan ni byer på fire kontinenter – Europa, Nord- og Syd-Amerika og i Australien – ved hjælp af målrettet planlægning rent faktisk har gjort det muligt for mennesker igen at leve i sig.
    Det tredje afsnit er eksempler på 39 bemærkelsesværdige og liv-fulde gader og torve – mest i Europa, men også i USA, Argentina, Brasilien, Canada, Japan og Saudi Arabien.


Byer fra fem kontinenter
Via bogen rejser man rundt i byer over fem kontinenter og lader sig begejstre og overraske – det sidste blandt andet af den amerikanske by Portland. Tænk, at der også i Bilens eget land findes en by med plads og rum til fodgængere, træer – og kollektiv trafik. Sporvognene blev nedlagt i 1950´erne – men genindført i 80´erne. Og i bymidten er kollektiv trafik simpelthen til fri afbenyttelse..

Det er interessant, når det hedder, at bogen giver eksempler på "nye og renoverede gader og torve fra alle dele af verden". For det er ikke helt rigtigt. Det er ikke så sært, at der mangler by-rum fra de to Poler. Men sært egentlig, at de to vidtberejste danske arkitekter helt udelader det kontinent, hvor de fleste mennesker bor – Asien – og kun har eet enkelt byrum fra Afrika, der trods alt er mange gange større end Europa.
    Men måske er byerne på de to kontinenter så fremmedartede, at der ikke er eet eneste 'nyt byrum' i bogens forstand: eet, der er genvundet for menneskenes liv. Uden tvivl er der mange 'traditionelle' – hvor mennesker mødes, færdes og handler, alt i eet – og mange, som for øjeblikket er tabt for andet end (bil)trafik: – det vil sige; endnu ikke genvundet.


Skabt til mennesker
De tre gader og 36 pladser / torve bør være til inspiration og opfordring for byrådspolitikere og byplanlæggere verden over – i hvert fald den vestlige. Men helt sikkert er de til inspiration for læseren. Man får simpelthen en ubændig lyst til at tage til ... et tilfældigt opslag: Rathausplatz St. Pölten i Østrig, hvor Rådhuspladsen "fremtræder som et karakterfuldt og enkelt stenrum, opbygget over én samlende stenflade, hvorfra rummets møbleringselementer rejser sig eller placeres som fritstående møbler" – hedder det i den ultrakorte introduktion. Ellers er der byplaner og farve-fotos, fra dag og nat i alle vinkler.

Eller til Piazza Tartini i Piran, Slovenien: "Torvet i Piran var oprindeligt et havnebassin, som siden er tilkastet og omformet til et torv med en attraktiv havneudsigt. Hovedelementet ved pladsens renovering har været etableringen af en elegant hvid oval i travertin, som samler det irrgulære byrum og organiserer pladsens byudstyr".
    Lyder det tørt? Jomen, det er præcist og sammen med de mange smukke billeder – som den korte tekst giver plads for – er det beskrivende og let forståeligt. Her ser man azurblåt hav og ditto himmel. Og kun ganske lidt mere tekst, så der er masser af plads til nærfotos af siddepladser og oversigtsfotos – altsammen så man ser menneskene. Hvis ikke bogstaveligt, så altid sådan, at det står klart, at dette by-rum er skabt til mennesker.
    Man får lyst til at se dem allesammen – eller rettere: til at være i alle rummene. For at opleve et byrum er jo meget andet end at se. På den måde er nye byrum som enhver anden turist-fører – omend noget tung at slæbe med i rygsækken. Men man kan også roligt lade den blive hjemme: finder man ikke de 39, finder man nogle andre rum derude.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]