Islandske Áudur Ava Ólafsdóttirs første roman på dansk er en rendyrket fornøjelse.

ANMELDELSE: Det er en rendyrket fornøjelse at dykke ned i Stiklingen, den første roman af islandske Áudur Ava Ólafsdóttir, der er blevet oversat til dansk. Man kan kun håbe, at flere oversættelser af denne forfatters værker følger.

Ólafsdóttir har her skabt en fortælling så helstøbt og tæt sluttet som knoppen på den ottebladsrose, der er ledemotiv på flere planer værket igennem. Det konkrete folder sig stilfærdigt ud i flere dimensioner og antager til tider symbolske former, der bliver betydningsbærende for både jeg-fortæller og læser.

Ung mand med grønne fingre
Arnljotur Thorir er en ung mand med grønne fingre og en særlig passion for roser – en lidenskab, han har arvet efter sin afdøde mor, der med usædvanligt held fik anlagt en frodig have midt i den barske islandske natur.

På andre punkter er Arnljotur som unge mænd er flest. Han længes efter at komme ud i verden og opleve nyt, og han drømmer om kvindekønnet med en sådan intensitet, at han oplever det som om, hans krop griber forstyrrende ind i hans tanker.

En dag tager Arnljotur afsked med sin aldrende far og den udviklingshæmmede tvillingebror for at opsøge og renovere en berømt gammel klosterhave i en sydeuropæisk bjergby. Med sig i bagagen har han tre stiklinger af den enestående ottebladsrose, hans mor har fremelsket.

Kort efter Arnljoturs ankomst til klosteret, hvor han modtages af en filmentusiastisk katolsk pater, får han imidlertid besked om, at den kvinde, som han har fået en datter med i Island, er på vej til den lille klosterby medbringende barnet. Pludselig må Arnljotur tilpasse sig en helt ny rolle som far for den lille Flora Sol, der til forveksling ligner Jesusbarnet på et af klosterkirkens gamle malerier.

Dybde og indlevelse
Áudur Ava Ólafsdóttir skildrer med dybde og indlevelse en toogtyveårig mands følelsesliv: hans kærlighed til den afdøde mor, til det spæde barn og til naturens små mirakler, men også hans forvirrede og spirende følelser for den kvinde, der i grunden blot var tænkt som et tilfældigt bekendtskab, samt hans vekslen mellem let irritation og omsorg for den bekymrede far, der går sin vante gang i sine egne små cirkler.

Stiklingen er et fint duftende og stilfærdigt værk med strejf af sommerbrise og en god fornemmelse for fugtig muld under fodsålerne.

Det er historien om en dannelsesrejse på det indre plan, en generationsfortælling, en beretning om overrumplende og frugtbare møder mellem forskellige verdener og en studie af død og genopstandelse. En smuk og sansemættet roman, som ganske forståeligt er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2009 og ifølge planen vil blive filmatiseret i løbet af den kommende sommer.