Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
Til anmeldelserne

 

 


  Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Det gamle guld fra den jyske muld

ANMELDELSE
Jeppe Aakjær: Ole sad paa en Knold og sang
- digte i udvalg ved Jens Smærup Sørensen 148 sider
175,-
Gyldendal
Udkom i november 1999

Som deltager i en lyrikmaraton bliver man udsat for lidt af hvert. Jeppe Aakjær, f.eks. Min første reaktion, da de udvalgte digte dumpede ind af brevsprækken, var et skævt smil. Hvem i alverden læser Jeppe Aakjær i dag - hvis han da ikke lige indgår i ét eller andet pensum?

Formentlig ikke ret mange. Og det pudsige er, at jeg efter endt læsning faktisk er tilbøjelig til at synes, at det er lidt synd. For ganske vist døde salig Aakjær helt tilbage i 1930, og ganske vist er hans lyrik ikke just moderne - men den har uomgåelige kvaliteter.

De fleste af digtene i det nye udvalg henter deres motiv i naturen. Mange er en hyldest til denne og til de hårdtarbejdende mennesker, der lever af og i den. Ordet "hårdtarbejdende" er valgt med omhu, for Jeppe Aakjær var også en politisk digter, hvilket dog ikke kommer så tydeligt frem i dette udvalg. Selv rejste han sig af almuen (hvilket var sin sag i slutningen af forrige århundrede), og i sin kunst står han ubetinget på de smås side.

Digtene er naturligvis en sand guldgrube af pudsige gamle vendinger og sjove ord, men bag det antikverede ydre gemmer sig faktisk nogle ret holdbare og anbefalelsesværdige digte. Er man i stand til at bære over med både tra-la-la'er og dinge-linge-lej'er, så er der først og fremmest en stor og klassisk sprogoplevelse i vente. Dernæst et vemodigt glimt af livet på landet for næsten ufatteligt lang tid siden.

Men trods kvaliteterne, så undrer det stadig, at Gyldendal vælger at udgive en sådan samling. Selvom digtene er holdbare, så er de jo ikke ligefrem super-aktuelle. Og selvom Aakjær nok er et bekendtskab værd, så er spørgsmålet, hvor mange nye læsere, man får i tale med en digtsamling med titlen Ole sad paa en Knold og sang og en forside, der prydes af et guldalderportræt af den stouwte Aakjær.

Sprog: * * * * *
Underholdning: * * * *
Potentiale: * * * *
Nødvendighed: * *      

[Der gives mellem en og seks stjerner]

Teksteksempel:

 

ENDNU ET BITTE NYK

Han Ole bor paa Heden
med Sand og Ahl forneden,
med Rugen svang og sveden
og Spergelhøst for Byg.
Ved Sliddet tungt og treven
med Spanden og med Greben
er Oles Mundheld bleven:
"Endnu et bitte Nyk!"

Gaar Stud i Staa for Ploven,
og ømmer den paa Kloven,
mens Kragen tyr mod Skoven,
og Solen gaar i Syk, -
er Barnet lagt til Puden,
blev Praasen tændt bag Ruden,
det lyder end til Studen:
"Endnu et bitte Nyk!"

Og Kvinden ved hans Side
fik ogsaa tit at vide,
hvor Solens Brand kan svide
en gammel kroget Ryg;
man hører Hakkers Klingen,
men Knurren hører ingen,
de enes godt om Tingen:
"Endnu et bitte Nyk!"

Og Sumpens Siv fortrækker,
og Vidjen Vaaben strækker,
hvor Ole Ahlen brækker,
med Staalets plumpe Pløk;
og Hønen gaar og skralder,
og Studen næsten falder,
mens Oles Stemme kalder:
"Endnu et bitte Nyk!"

O, I som bo og bygge
i tavse Bøges Skygge
og føle jer saa trygge
mod Hedemandens Tryk,
husk paa, at Fædrelandet,
at Danmark blev et andet
paa Mulden som paa Sandet
ved slige bitte Nyk.

Vort Land skal gro og grønnes,
dets hvide Kyst forskjønnes,
selv Lyngens Søn skal lønnes
for tusind tunge Ryk,
blot længe det maa lyde
fra By - som Landsbygyde,
fra Øbo som fra Jyde:
"Endnu et bitte Nyk!"

(skrevet i november 1906)

 

Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]