Sangskriveren Peter H. Olesen udgiver to b?ger p? ?n gang. "N?" siger vor skrappe anmelder.

ANMELDELSE: Kan man forestille sig, at man udgav alle Olesen-Olesens fem cd'er i instrumentale versioner? N?ppe...

Ikke desto mindre er det en f?lelse af, at noget meget v?sentligt mangler, man sidder med ved l?sningen af Peter H. Olesens Jack Kerouac i Jylland, der indeholder hans sangtekster til duoens fem udgivelser. Her er det selvf?lgelig bare musikken og ikke ordene, der mangler.

Peter H. Olesens tekster er ganske vist poetiske, og et sammenh?ngende og kunstnerisk gyldigt univers kan sagtens l?ses ind i teksterne, men de er bare ikke poesi og derfor ikke egnet til at blive trykt og udgivet som s?dan. Det m?rkes, at de er sk?ret til for at blive sunget. L?st er de rytmisk og klangligt gumpetunge og i for h?j grad pr?get af den – til tider hule – patos, som den gode popsang godt kan t?le.

Traditionen for s?gende og tvivlende
Olesen indskriver sig med lethed i traditionen for s?gende Breitling Chronomat Replica og tvivlende kunstnere, der dagligt konfronteres med skismaet mellem betragter og deltager i livets store cirkus. Jeg'et i teksterne er ofte p? farten, men finder livsfylde i den vegetative ro p? landet eller i omgangen med de kunstneriske forbilleder.

Rammen om udforskningen af livets eksistentielle grundsten udg?res af en udviklingshistorie af J?rgen Steinsk tilsnit: Land, by og tilbage igen. Til sidst kan det heldigvis konstateres: "Tr?kker vejret / ubesv?ret / Ved godt mod // Ved godt mod / Ved godt mod // Jeg er her endnu". S?ledes sluttes cirklen.

Kig ind i v?rkstedet
Samtidig med de samlede sangtekster udgives ogs? bogen Jeg vil v?re hvor jeg ikke er, et kig ind i Peter H. Olesens kunstneriske v?rksted, der hvor id?erne opst?r og udvikles. Man sidder, med andre ord, med Peter H. Olesens notesbog i h?nden, og jeg ville egentlig helst v?re foruden.

Det henkastede eller uf?rdige kan jo have en egen charme, hvad enten det er en bevidst strategi fra kunstnerens side eller ej – t?nk fx p? Lars von Trier eller Neil Young for nu at n?vne to helt forskellige kunstneriske temperamenter, som af og til g?r det l?se, for ikke at sige sl?sede, til en frugtbar metode. Men det lille h?fte er hurtigt l?st og lige s? hurtigt glemt igen, og det uf?rdige pr?g ender med at v?re et irritationsmoment.

Der er tekster, hvor man bare siger "n?" – eksempelvis dem, der kaldes Begyndelser til kommende sange eller 7 gange solsort, hvor der som andre steder er ansatser til konkretisme a la J?rgen Leth, men uden forbilledets format og originalitet. Andre steder er der tekster, som man godt kan kalde digte – men ingen for alvor vellykkede.

Jeg savner, at Olesen t?r s?tte b?de sig selv og sproget mere i spil, for han kan mere end det, han viser i dette h?fte. Her ender han for ofte i de udtrampede klicheers blindgyde, som hverken han selv eller l?seren kan v?re tilfreds med.