Sangskriveren Peter H. Olesen udgiver to bøger på én gang. "Nå" siger vor skrappe anmelder.

ANMELDELSE: Kan man forestille sig, at man udgav alle Olesen-Olesens fem cd'er i instrumentale versioner? Næppe...

Ikke desto mindre er det en følelse af, at noget meget væsentligt mangler, man sidder med ved læsningen af Peter H. Olesens Jack Kerouac i Jylland, der indeholder hans sangtekster til duoens fem udgivelser. Her er det selvfølgelig bare musikken og ikke ordene, der mangler.

Peter H. Olesens tekster er ganske vist poetiske, og et sammenhængende og kunstnerisk gyldigt univers kan sagtens læses ind i teksterne, men de er bare ikke poesi og derfor ikke egnet til at blive trykt og udgivet som sådan. Det mærkes, at de er skåret til for at blive sunget. Læst er de rytmisk og klangligt gumpetunge og i for høj grad præget af den – til tider hule – patos, som den gode popsang godt kan tåle.

Traditionen for søgende og tvivlende
Olesen indskriver sig med lethed i traditionen for søgende og tvivlende kunstnere, der dagligt konfronteres med skismaet mellem betragter og deltager i livets store cirkus. Jeg'et i teksterne er ofte på farten, men finder livsfylde i den vegetative ro på landet eller i omgangen med de kunstneriske forbilleder.

Rammen om udforskningen af livets eksistentielle grundsten udgøres af en udviklingshistorie af Jørgen Steinsk tilsnit: Land, by og tilbage igen. Til sidst kan det heldigvis konstateres: "Trækker vejret / ubesværet / Ved godt mod // Ved godt mod / Ved godt mod // Jeg er her endnu". Således sluttes cirklen.

Kig ind i værkstedet
Samtidig med de samlede sangtekster udgives også bogen Jeg vil være hvor jeg ikke er, et kig ind i Peter H. Olesens kunstneriske værksted, der hvor idéerne opstår og udvikles. Man sidder, med andre ord, med Peter H. Olesens notesbog i hånden, og jeg ville egentlig helst være foruden.

Det henkastede eller ufærdige kan jo have en egen charme, hvad enten det er en bevidst strategi fra kunstnerens side eller ej – tænk fx på Lars von Trier eller Neil Young for nu at nævne to helt forskellige kunstneriske temperamenter, som af og til gør det løse, for ikke at sige sløsede, til en frugtbar metode. Men det lille hæfte er hurtigt læst og lige så hurtigt glemt igen, og det ufærdige præg ender med at være et irritationsmoment.

Der er tekster, hvor man bare siger "nå" – eksempelvis dem, der kaldes Begyndelser til kommende sange eller 7 gange solsort, hvor der som andre steder er ansatser til konkretisme a la Jørgen Leth, men uden forbilledets format og originalitet. Andre steder er der tekster, som man godt kan kalde digte – men ingen for alvor vellykkede.

Jeg savner, at Olesen tør sætte både sig selv og sproget mere i spil, for han kan mere end det, han viser i dette hæfte. Her ender han for ofte i de udtrampede klicheers blindgyde, som hverken han selv eller læseren kan være tilfreds med.