Filmens officielle hjemmeside – på svensk eller engelsk

Jan Guillous bøger udkommer på det svenske Piratförlaget – besøg forlagets hjemmeside og læs bl.a. et interview med Guillou, se hvad hans næste bog handler om og læs et interview med hans litterære agent

Jan Guillou skriver klummer for det svenske Aftonbladet – og er ikke bange for at tage fat i de store spørgsmål eller være kontroversiel

Grundig svensk præsentation af Guillou med omtale af alle bøgerne m.m.

Søg på google.se og få omkring 22.000 hits til ting om Jan Guillou…

Hvad gør man, når man dagligt bliver tæsket af sin stedfar? Man slår fra sig i skolen. Men hvordan bryder man den voldelige spiral? Filmatiseringen af Jan Guillous roman Ondskaben er blevet til en spændende og væmmelig film om vold og vejen ud af volden.

ANMELDELSE: Rektorens smælder: "Du er ond", da han smider Erik ud efter gentagne slagsmål. Moderen sælger arvegodset og sender Erik på kostskolen Stjärnberg. Det betyder, at han kommer væk fra sin ondskabsfulde stedfars bæltepisk, og det er Eriks sidste chance for at få en uddannelse.
    Men på Stjärnberg er der et autoritært hierarki, hvor skolens ældre elever systematisk undertrykker de yngre elever. I kostskolesprog hedder det kammeratopforstring: hvis man bander ved maden, får man en 'peppert' [: et slag i hovedbunden med en kniv]. Det sker også, når man er uskyldig.

Erik er fast besluttet på at undgå ballade. Men samtidig kan han ikke acceptere de ældre elevers tyranniske hierarki. Hvordan gør han oprør uden at ende i volden igen?

Bekæmp vold med vold?
Ondskab er en filmatisering af forfatter Jan Gullious selvbiografiske bestseller Ondskaben [på svensk Ondskan]. Den er læst af mere af 2 millioner svenskere. Filmen vandt Guldbagge-prisen, Sveriges fornemmeste filmpris, som årets bedste film, bedste fotografi og scenografi i 2003.

Filmen er væmmelig, fordi volden er så direkte og rå. Når den ældre adelige Otto Silverhielm slår på Erik i spisesalen til blodet sprøjter på væggen og ingen reagerer på den hæmningsløse vold. Eller når Erik bliver bundet til fire pæle, overhældt med kogende vand, derefter koldt vand og efterladt i natten. Så føler man afsky for et sygt system og folks gemene tilbøjeligheder.

Det bedste ved filmen er portrættet af Eriks kamp mod volden, og det rigide kostskolesystem, hvor det er klogest at være usynlig, indtil man bliver gammel nok til at blive den som straffer.
    Erik er træt af at slås, men kan samtidig ikke leve med uretfærdighederne. Han ved, hvis han fortsætter med at slås, bliver han ligesom voldsmændene, og samtidig er vold det eneste, som giver de ældste elever respekt.