Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

ESSAY/PORTRÆT


Af
Rasmus Nikolajsen

 




Omslag til Johannes L. Madsen: Min fuldautomatiske pen (Swing, 1975)


*

RELEVANTE LINKS:

Læs den første artikel om Henry Parland i serien

Læs den tredje artikel om Ellen Einan i serien

 

Oversete skandinaviske lyrikere:
Staver så grønt som næsten umuligt!
– om Johannes L. Madsen

I SAMME SERIE:
Henry Parland
Ellen Einan
Den danske lyriker Rasmus Nikolajsen har lavet en top tre over Skandinaviens mest oversete lyrikere. Den anden på listen er danske Johannes L. Madsen, som han her portrætterer.
[Direkte til teksteksempler af Johannes L. Madsen]

Danmarks bidrag til titlen "mest oversete digter" må blive syreprinsen Johannes L. Madsen (1942-2000). Han er kendt for sine LSD-eksperimenter og for at være en "digternes digter", men hans digte er alt for lidt læste – i betragtning af, at der næppe findes bedre på dansk.

Begyndte som hardcore konkretist
Madsen begyndte som hardcore konkretist, men hans sproglaboratoriske øvelser havde ikke det personlige præg, som gør fx Vagn Steens konkretisme væsentlig og levende (Steen er noget så sjælden som klog og morsom).

Til gengæld gik Madsen videre. I de bedste digte (hans bedste bøger er Nedspildt spruttende af syre og Smarte pletter mellem fingrene, men der findes også mange diamanter i I sig selv og Min fuldautomatiske pen) udnytter han erfaringerne fra sproglaboratoriet og digter i en helt egen stil, som kunne kaldes "konkret surrealisme".

Madsen brugte ordene som fysiske genstande, som noget der er – i sig selv – og ikke skal reduceres til noget sekundært og han udnyttede dette til at sætte sproget frit: Han arbejdede med ordene som materiale; ikke for at pege på sprogets begrænsninger, men for at skabe nye rum i universet, syrechips af skønhed og galskab. Hvert digt er sit eget system:

bygger mig en verden
af ord
som jeg går ind i.

Ofte er det en slags gentagelsessystem: En del af et udtryk – eller visse ord – gentages, mens resten af udtrykkes varieres:

det kan være kløer
der ridser i lakeret sne

det kan være en fløjte
der blæser toner gennem fuglene

det kan være sivet
der skærer silhouetter ud i mørket

det kan være fugle
der ridser toner ind i silhouetter

det kan være mørket
der skærer fugle ud af lakeret sne

det kan være silhouetter
der blæser fløjtetoner gennem sivet.

På samme måde som ordene både kan være et ord og betegnende for en ting, så kan denne ting både være sig selv og potentielt næsten alt andet:

som har tingene fået lysende pels
– gennemsigtig dug –
farverne flyder
imellem hinanden
tingene flyder over.

Den surrealistiske energi
Digtene er bl.a. (også) surrealisme fordi de henter meget energi i sammensætninger af uforeneligheder: "regnede tropefisk for elektriske tanker". Og fordi Madsen havde en svaghed for arketypiske og victorianske seksualsymboler, som pludselig stritter ud af digte og bøger og afslører, at de faktisk er skrevet af et menneske af kød og tid:

og kvinden blæser bort men træet
står sitrende i vinden der er kvinden
som sover og drømmer slangen
hugger hende i den hvide hals
der er ingen anden bevægelse.

Opererer med flere ligninger
Ofte ligner digtene ligninger, der med stor præcision ikke går op. Madsen opererede med flere virkeligheder på samme tid:

det vil sige at alle roser er røde og
den bekendte svirper ud som torne idet "han"
smutter gennem en flettet mark besmykket
med rifter og alle den slags er roser klædt
i dugspind "det" vil sige at morgenluften
krystalliseres og torne er tanker
og en skygge nærved hoster i stilheden
det vil sige at alle glasøjne brister og
den gående er en snemark klædt i "rødt"
og i det samme det vil sige "at".

Som læser må man forsøge at hænge på og føje til (sig selv). Dialogen foregår i drømme og små dårligt belyste rum, snarere end i medier og på universiteter.

Bøger af diamant og morgendug
Udover digtene, som er Madsens væsentligste bidrag til verdenslitteraturen – mindst! – og nok nemmest kan findes på biblioteket eller i den udmærkede Udvalgte digte, skrev han en stribe (også) anderledes flippede bøger: En sød børnebog hvor alting flyder, en let irriterende hippieroman, en samling hysteriske og til tider også fremragende prosaeksperimenter og sågar et helt spådomssystem bestående af 1432 løsrevne kosmogrammer (budskaber fra intetheden), som skal sættes sammen eller vejlede eller whatever efter et næsten-absolut tilfældighedsprincip.

Madsen var et fugleskræmsel og selv hans bedste bøger er rodede og indeholder kuldsejlede digte. Det er nok Ún grund til, at han ikke læses efter fortjeneste. En anden årsag er måske, at de bedste digte er for gode. De taler om noget, som først bliver til når digtet læses. De er af diamant og morgendug og svære at komme ind i.

Men når man er inde, er de virkelige: Bevidsthedsfyrværkeri!


Fire teksteksempler



1.

sneen er hvid
som stilhed
stilheden øm
som mørke

mørket er tungt
som havet
havspejlet blankt
som himlen

himlen er blå
som lykke
lykken er hvid
som sne

sneen er rød



2.

det er en flyvetanke
   der svæver på stilheden
det er stilheden
   der spaltes af vinger
det er en fugl
   der bryder gennem luftvæggen

   det er en luftvæg
der lukker sig op og en fugl
der falder gennem stilheden
   det er stilheden
der lukker sig op og en væg
der begynder at synge
   det er en fugl
der lukker sig op og en sang
der får vinger

det er vinger
   der svæver på en luftsang
det er en luftsang
   der slår sig ned på en gren
det er en gren
   der blomstrer i stilheden
det er stilheden
   der lukker sig om en sangfugl



3.

sproget har fuglekasser i munden idag
mens noget trækker nedad og vrisser i tæerne
som krummer ryg og neglene flækker og fugle
flyver ud af øjnene på en statue/den står
skåret ud i Út stykke luft/i denne form
hul og fyldt med genlyde
     det er natten der tænker på dig
men du flagrer videre og du tænker på natten
og stjernerne falder med fuglekasser fløjtende
gennem næsen på dig og du
     sproget er hult og fyldt med genlyde
boret ind i træ og hæftet til en statue
med fuglenæb prikkende på huden som en sværm
tatonåle der går op og ned og trækker
tråde af musik gennem vævet
     og jeg flækker og falder ud af øjnene
på en fugl som er fuld af genlyde og hopper
rundt som spættede æg ved dine vrissende tæer
hvorefter Út stykke mund åbner sig for en
øksesværm og gylper flækket blod ud på papiret
hvor sproget har slået sig ned i en fuglekasse/
den er hul og fyldt/
     og du flyver ud af hullet og sætter dig på pinden: ud



4.
EN ROSE ER ╔N
poetisk manifest

en rose er en gadelygte er en
kunstskøjtedanserinde er en blokfløjte
er en tommelfinger er en konstruktionstegning
som er formlen for et kredsløb er en
genstand er en tankerække er en hårtørrehjelm
er en kokosnød er et stearinlys
er et kuglelyn er en rose
er den hvide glød i blomsten
den der drypper fra den når den dør

[ t o p ]       [ h j e m ]