Henry Parland blev født 1908 og døde 22 år senere af skarlagensfeber. På den tid nåede han at levere et af de væsentligste bidrag til den finlandssvenske modernisme (og den skandinaviske lyrik). Vennen og godfatheren Gunnar Björling kaldte Parland for et "ljus tänt i livets fördumningsanstalt" og proklamerede, at kunstnerisk var det ham, der profiterede af Parland og ikke omvendt.

Han påbegyndte en roman, skrev fremragende causerier om fx sodavand og Tingenes oprør, han var absolut på forkant i sine essays om fx mode og filmkunst – ligesom han også nåede (som den første i skandinavien, sandsynligvis) at skrive en lysende og brugbar introduktion til den russiske formalisme. Og så skrev han ikke mindst over 200 små digte, hvoraf han samlede 58 i bogen Idealrealisation, mens Björling sammenstillede en god del posthumt i tidsskriftet Återsken.

Sammen styrede de (Parland var ca. 20 år, Björling ca. 40) i halvandet år Helsingfors' avantgardemiljø under mottoet: "gapa, rulla" (gabe, rulle) – og det er den ånd og det miljø digtene befinder sig i.

Struttende digtsamling
Idealrealisation er en suverænt organiseret digtsamling, der strutter af overskud og vovemod fra titlen og frem. Den består af 4 afsnit med (gude)titlerne Fläckor, Strumpor, Influensa og Grimaser indeholdende små titelløse digte af konstruerede situationer, små øjebliksbilleder af hvad som helst:

I Fläckor er pletterne af nærmest klassisk skønhed, men serveret i et nyt sprog:

En sand ung
Parland var en sand "ung": Det er nu'et, der tæller, mens sentimentalitet og filosofi om muligt undgås:

Ikke at Parlands digte undgår det sentimentale, men han opsøger det ikke, og når det rammer ham, bliver resultatet som i Dagarna växa-digtet, nøgternt og nøgent. Hans hjemmebane var storbyen og fordi han dér fandt sandheden plettet og flænset, holdt han i stedet på det smukke i løgnen og det kunstige.

Man finder en del digte om strømper og andet tøj:

Andre motiver (karakterer) er drikkevarer, reklamer og film:

Slutter med et kvæk
Helt ubesværet bevæger han sig ind på nyt lyrisk territorium uden at hype selve nyhedsværdien, men bare fordi det er det, der er levende for ham. Parland navigerede med brændende hjerte. Grimaser er mere forankret i et "jeg", der gennemspiller forskellige attituder til forskellige situationer og Idealrealisation slutter med et kvæk:

De samlede digte
Broderen Oscar Parland har samlet næsten alle Henrys digte i den tilgængelige Hamlet sade det vackrere og digtene fra Återsken, og de ellers uudgivne digte er ikke mindre gode. De tegner et bredere billede fra symboldominerede men stadig enkle og nærmest selvspisende digte, her for eksempel sidste strofe i et digt fra Återsken:

Men i bogen er også digte om meget små dagligdags ting, der synes skrevet direkte ud af notesbogen (25 år – mindst – før Ginsberg, der erklærede det som sin metode). Der drikkes danskvand og noteringer af alverdens uvæsentligheder fx prisen på the, forbikørende biler, samt sted- og tidsangivelser bliver ubesværet væsentlige og til poesi:

Låner stadig friske øjne ud
I det hele taget fremstår digtene ofte som en art readymades, der ikke ved, at det er det, de er: Tingene får selv stemme og taler direkte ud af digtene og selv om nu'et nu er 75 år gammelt, er digtene stadigvæk ungdommelige og i stand til at låne friske øjne ud. Der findes ikke noget lignende på dansk.

Bönnelycke var fx nok ung med Parland og mindst ligeså ny- og byglad, men forekommer i sammenligning i dag hysterisk, kalkulerende og ja, gammel. Skulle det endelig være, tror jeg Henry Parland ville befinde sig bedre i selskab med Mikkel Thykier og Superheroes. Oplagt studentergave, hermed.

Syv teksteksempler