Gud, kærlighed og andre tildragelser

Sommerdagene er næsten forbi. Fandt du en sommerkæreste? Fik du holdt i hånd? Blev du skuffet og afvist? Nu er det tid til at give kærligheden lidt eftertanke...

Forfatteren Rubén Palma har skrevet en digtsamling med titlen Gud, kærlighed, overlevelse og andre sindsstemninger og tildragelser I INGENMANDSLANDET, der i øjeblikket er på forlagsrejse.

Vi bringer her nogle kærlighedsdigte fra bogen og nogle nyskrevne strøtanker om det der søde pust, der kommer så pludseligt.

BORTSET FRA MINE SKRIVERIER om kærlighed, som i perioder er omfattende, tænker jeg næsten aldrig på emnet "kærlighed". Ja, som de fleste mænd tænker jeg mere på sex end på kærlighed. Det er måske derfor, at jeg finder kærlighedsdigte så krævende; de udviser den samme sarthed og lunefuldhed som deres genstand for digtning. De kan lukke sig egoistisk om sig selv eller give tilbage. De kræver en hvis grad af ærlighed, af bekendelse, før de udløser deres belønning... en vished om at have ramt plet, om at kende sig selv en lille smule bedre. Dette gælder sandsynligvis digte af alle slags. Dog forekommer det mig tydeligst i tilfældet kærlighed.

MAN STØDER HELE TIDEN PÅ kærlighedshistorier. Den sidste, af den type jeg ikke vil glemme, overværede jeg på et bordel i Chile ... denne gamle mand, som er fattig og en smule underlig, og som tjener til livets ophold ved at synge på gaderne i Santiago. Han er forelsket i en af luderne og kommer hver dag til bordellet med gaver til hende; hovedsagelig undertøj og parfume, som han køber med sin beskedne indtjening. Luderen, og også nogle af hendes kollegaer, vil gerne være sammen med ham, uden betaling, men han vil ikke, for han aldrig har været sammen med en kvinde. Han nøjes med de kærlige kærtegn og kys, hun gengælder gaverne med.

I LØBET AF ET LIV oplever vi flere gange kærlighed ved første blik. Visse møder bringer med sig den klare fornemmelse af tidligere, parallelle eller fremtidige liv, hvor vi, den anden og én selv, er karakterer i en uforgængelig fortælling. Måske er tilfældighederne ikke så tilfældige endda. For vi overvældes af en slags genkendelse af en kropslig og sjælelig modstykke, med hvem vi inderligt ønsker at deltage i denne ventende fortælling. Herfra er det op til viljen og, endnu vigtigere, omstændighederne, at tillade denne spirende kærligheds fuldførelse. En del kærlighed, til trods for parternes voksende kendskab til hinanden, forbliver ved sit første blik.

HVAD KAN MAN SIGE OM KÆRLIGHED, som ikke er sagt før? Nåh... men jeg ser kærlighed som både den naturlige og den åndelige plans måde at knytte sig til vores mest basale instinkter og længsler. Den er på godt og ondt en biologisk og sjælelig enevælde, intet menneske kan helt frigøre sig fra... en passage; som forbinder himmel og afgrund. Og ved udsigten til at miste himlen er der dem som vælger afgrundens kald. Ulykkelig kærlighed er en kilde til megen grusomhed, mod sig selv og andre. Selvfølgelig skal vi dø alle sammen en dag, men kærlighed er liv og død i den forstand at den får os til at live op eller dø - en smule eller meget - hver dag.

JEG HAR OFTE HØRT, at danske kvinder skulle være så tillukkede. Men det stemmer ikke overens med mine erfaringer. Jeg synes overordnet set, at de har et mere følsomt og konsekvent hjerte end chilenske eller latinamerikanske kvinder for den sags skyld. De har en bemærkelsesværdig evne til at elske, med en ligetil, næsten lige så barnlig, som overraskende intensitet. Omvendt, når de ikke elsker mere, så er de bare gået deres vej. At danske kvinder skulle være så kolde og tillukkede, er efter min mening, en skrøne opfundet af forsmåede danske og udenlandske mænd.

NB! Linjedelingen kan forekomme anderledes i original-manuskriptet. Besøg Palmas hjemmeside på Forfatternet

Tekst: Rubén Palma

BOGEN Læs... mine løgne de er enfoldige men de har sandelig krævet en indsats Læs... mine digte og vær min medskyldige og vær mit bytte Læs... denne sjæls buske og sten denne krops uundgåelige forfald Læs... og fortæl mig ikke hvad du tror men blive ved med at læse... mine hænder mine læber Læs... og forlad aldrig disse linjer hvor du... min elskede er min blå skrøne