Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


 

Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Gennem det subjektive nåleøje

ANMELDELSE
 
Peter Martin Jørgensen:
Parabeltanker (Om kærligheden)
82 sider
kr. 75,-
Forlaget Getrax
Udkom 2000

omslag


På Forlaget Getrax' hjemmeside fremgår det, at forlaget foretager en subjektiv bedømmelse af alle de manuskripter, de modtager, mens de til gengæld ikke føler sig klædt på til at bedømme værkernes litterære kvaliteter. Dét er da ærlig snak - og derfor forholdsvis sympatisk. Men det giver mig altså bange anelser: Når jeg sidder med en bog, som Peter Martin Jørgensens 'Parabeltanker (Om kærligheden)', der har klaret turen gennem det subjektive og ikke-litterære nåleøje, så kan det vel ikke undre nogen, at der melder sig en vis forhåndsskepsis.

Helt tilbagevise min skepsis kan parabeltankerne ikke. Selvom Peter Martin Jørgensen gør et hæderligt og nogenlunde kvalificeret forsøg. Det indtryk, samlingen efterlader hos mig, er præget af umodenhed. Mange af digtene handler om at være fuld, at være alene og ked af det og spekulere på, om nogen overhovedet vil savne en, hvis man nu skulle gå hen og dø. En lidt triviel flirt med tanken om selvmord.

Selvom selvmord jo mildest talt er en alvorlig og ultimativ form for problemløsning, så bliver en kredsen om det alligevel lidt for kedelig og uinteressant at læse digte om. Parabeltankerne (hvad er det i øvrigt for en størrelse?) i Peter Martin Jørgensens bog bliver aldrig helt fængende, fordi forfatteren ikke formår at trænge om bag de livsomstyrtende følelser. Han kommer ikke rigtig længere end til at konstatere deres eksistens.

Sprogligt er bogen dog lidt mere interessant. Uden at være nogen genistreg formår 'Parabeltanker (Om kærligheden)' trods alt at vække mig og min interesse. Det sker, fordi Peter Martin Jørgensen skriver sine digte på en forfriskende og meget klædelig ikke-klynkende facon. Følelsesmæssig tumult er en næsten uundgåelig del af det at være i live - og som sådan behandles det også i samlingen. Der er ikke særlig meget selvynk, selvom indholdet i digtene bestemt ligger op til det. Det er, som om forfatteren er nået lidt på afstand af denne periode i sit liv og beskriver den herfra.

Desværre formår han ikke at trænge til bunds, så selvom Peter Martin Jørgensen har potentiale, så forløses det aldrig i denne samling. Han har for lidt at byde på; for lidt "stof". Derfor bliver digtene kedelige og unødvendige.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* *
*
* * *
*
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

Tre teksteksempler:

 

 

Steppe-pol

Vi bevæger os i flok
som de forskræmte dyr vi er
gemmer os fra verden
men på et tidspunkt ser jeg
at jeg ikke genkender
et eneste af jeres ansigter
og da ved jeg
at jeg er min eneste ven
lige nu

 

 

Ruslegeme III

Min hjerne er et inferno
af pulserende vanvid
der lige akkurat holder
mig ved bevidstheden
som jeg sagtens kunne være foruden
igen har vi gjort det
og endnu engang tvivler jeg på
om du har lagt mærke til det
der er mellem os

 

 

Time II

Du sårer mig igen
og igen
lige da jeg troede smerten var dulmet
flænser du effektivt såret op
ubevidst
men alligevel for ikke at miste grebet
i os
selvom du aldrig giver slip


 

Intro

Anmeldelser

 

[ t o p ]       [ h j e m ]