|
UDDRAG
Per Gammelgaard:
Kronhjorten brøler
Hammer Bakker digte
45 sider
Kr. 98,-
Hovedland
Udkommet 2. april 2004
[Digtet bringes med venlig
tilladelse fra forlaget]
Af
Per Gammelgaard

Per Gammelgaard er f. 1948. Debuterede med digtsamlingen Min mormor og John Coltrane [Attika] 1972. Med Kronhjorten brøler har han udgivet i alt 7 digtsamlinger.
Har desuden skrevet adskillige romaner og novellesamlinger. Og en anseelig stak læse-let bøger for børn.
Hammer Bakker er et morænelandskabs-område nord for Aalborg og et yndet rekreativt udflugtsmål. Gammelgaards digtsamling er - som bagsideteksten skriver det - "en samling sanselige digte om bakkerne, årstiderne og kærlighedens skæve gang. Her er ræve og kantareller, viber og rådyr, hulveje og tungetalende køer".
Titlen Kronhjorten brøler er et lille drilleri til kravene om 'den gode smag', der fx dukker op i megen litteraturkritik. Mange af digtene er nemlig forholdsvis traditionelle natur-digte - men dog med et lille tvist som i titeldigtet: "Kronhjorten brøler/den ville give sit gevir/for en billedkunstner..."
En af Gammelgaaard seneste udgivelser er børnebilledbogen ABCDille [Gyldendal, 2000], der starter sådan her:
"Hvem har appelsinen? Det har aben Asger fra Afrika. Men appelsinen er afskyelig sur. Aben Asger vil hellere have en
Banan.
Hvem har bananen? Det har banditten Bjarne Bister. Men bananen er brun og blød i bolden. Banditten Bjarne Bister vil hellere have en
Cigar."
|
*
RELEVANTE
LINKS:
Besøg Per Gammelgaard side på Forfatternet, hvor han bl.a. præsenterer sig således: "Mine nyere prosabøger foregår i nordjyske lokaliteter. Der er langt mellem husene, menneskene kan have svært ved at nå hinanden, men til syvende og sidst binder kærlighed og humor hele skidtet sammen."
Læs lidt mere om Per Gammelgaard på forlaget Hovedlands hjemmeside
Læs (jule-)fortællingerne Decembers gønne Mørke af Per Gammelgard som e-bog [Hovedland, 1993]
|
|
Teksteksempel
Rævelugt
Ramt af rævelugt
kirtel sved urin
en linje i luften
over snemarken
På dit ansigt
omkranset af pels
lyser iskrystaller
Kysser dine øjne
din mund og halsen
med hudens fugtige spor
af hundyr nedefter
[Tilbage
til Lyriklisten] |