Værd at lægge ører til

Udgivelsen af Højholts Samlede digte har et skær af noget masseproduceret over sig – ikke desto mindre er den stærkt anbefalelsesværdig.

ANMELDELSE: Har man et par sedler – og måske et par håndører – liggende i tegnebogen vil jeg fluks anbefale denne bog: Per Højholts Samlede digte til den favorable pris af kr. 250,-. Det må siges at være et rent kup. I den får man hele overblikket – fra de første halvkiksede, men i forhold til resten af forfatterskabet spændende, digtsamlinger Hesten og solen og Skrift på vind og vand – til de suveræne mesterværker i praksisseriens sidste tre bind med digte, bd. 9 til 11 (som i øvrigt tidligere er udkommet i ét bind på Gyldendal.) Udover det får man et genoptryk af et sjældent værk som +1 – samt andre uopdrivelige værker.

Presset ned i et velsmurt fad
Det er altså en fornuftig forretning at købe den. Også selvom Gyldendals måde at pakke serien af disse samlede digte ind på – blandt dem Inger Christensen, Svend Johansen, Frank Jæger til Ole Sarvig – fremtræder en smule masseproduceret og kedelig. Og ikke mindst, når man tænker på, at Højholts egne bøger altid blev fremstillet med stor akkuratesse og subtile detaljer. Har man læst nogle af Højholts tekster om den besværlige tilblivelsesproces for flere af bøgerne, så tænker man sit med denne mursten i hånden.

Her er digte og tekster, som tidligere i den grad har udfordret det traditionelle bogformat, presset ned i et velsmurt fad. Ind i ovnen med den, 200 grader i en halvtimes tid og ud kommer så de samlede digte med et billede af forfatteren – på forsiden vel at mærke! – som de øvrige bind af serien.

Hvad skal man vælge?
Naturligvis kan man altid diskutere valg og fravalg – men jeg synes, redaktørerne har gjort et udmærket stykke arbejde. Det er fx fint, at Praksis 8: Album, tumult er taget med – selvom man kan diskutere, om der nu også er tale om digte. Fint er det også at medtage Gittes monologer – om end man også her kan tvivle på genren.

Skulle man skyde lidt kritik ind, kunne man måske godt savne en lidt grundigere research angående digte i tidsskrifter og lignende. Det kunne have været klædeligt med et appendiks, hvor disse spredte digte var samlet. Fx savner jeg digtet Infarkt fra 1995, som på mange måder er med til at slå en patetisk krølle på forfatterskabet, dér hvor det startede – men med en menneskealder af humor, ironi og Gitte til forskel:

Højholt på bestsellerlisten
Det er omtrent et år siden at Per Højholt gik bort. Og Samlede digte er en fin markering af en af de største danske digtere i det tyvende århundrede. Det kunne være herligt, hvis digtene strøg til tops på salgslisterne over skønlitteratur – men det sker vel næppe, selvom både Benny Andersen og Michael Strunge faktisk har været der.

I øvrigt leveres bogen med et glimrende efterskrift af forfatteren Jens Smærup Sørensen, som både på personlig og akademisk vis får sagt farvel til Højholt. Det samme vil jeg selv gøre – men dels krydse fingre for, at bogen kommer ud på hylderne i det ganske land og bliver læst; dels at Gyldendal genudgiver rub og stub i originalformatet. Hvem ved, måske endda i en samleboks lavet af ører...