Så hårene på armene rejser sig...

BONUS-INFO:
Direkte til smagsprøve fra bogen

ANMELDELSE: Hul i mørket lyder titlen på Peter Asmussens nye bog. Og i en serie små tekster åbner han en lille lem på klem indtil en stribe forskellige menneskers inderste. De små tekster er alle sammen større eller mindre fragmenter af breve, enten skrevet til en bestemt person eller bare skrevet til den, der måtte finde dem. Fælles for dem alle er, at de er forklaret af forfatteren med en lille note – fælles for flere af dem er, at afsenderen nu er død.

De små tekster bliver på den måde til titlens huller i mørket. Nogle glimt åbnet ind til det mørke, som tilværelsen i de fleste tilfælde har bestået af for brevskriverne. Hver tekstbid er som nævnt forankret med en lille forklarende note, der redegør for omstædighederne for brevet: Om det er skrevet før et selvmord, som en flaskepost, om brevskriveren er hemmeligt forelsket i sin søster, træt af jobbet – eller hvad det måtte være.

Ind imellem kortprosastykkerne serverer Peter Asmussen i tilgift nogle små, komprimerede lynglimt af poetiske udladninger – og helheden, digte, breve og noter tilsammen, er intet mindre end fremragende læsning.

Et glimt af liv
På de første sider virker brevfragmenterne og de forklarende noter som et lidt finurligt påfund, som er lidt vanskelig at forholde sig til og i det hele taget få hold om for læseren. Og omvendt er det til en start også sin sag at finde den rigtige hylde til de små knaldperler af digte, brevene krydres med.

Men efterhånden som læsningen skrider frem, rejser hårene på armene sig. Det pudsige eller finurlige viger for langt stærkere og mørkere følelser. Fra at være en lidt sjov idé bliver Asmussens bog i stedet til en knivskarp balance mellem de distancerende og forklarende noter (som ikke sjældent har et strejf af humor over sig – deraf følelsen af finurlighed) i bunden af siden og den patos, de kolossale følelser, der er på spil i selve brevene, som står øverst.

I teksteksemplet nedenfor afslører brevet først den afgrund af afstand, det nyfødte barn har skabt mellem forældrene – gennem antydninger og med meget enkle virkemidler får vi et klart billede af den desperate situation. Og desperationen bliver så meget mere tydelig af den faktuelle, knastørre note, der enten sætter yderligere en fed streg under en ond skæbne – eller antyder noget endnu værre…

Over for disse breve og noter, på hver eneste modstillet side bogen igennem, kan man som sagt læse en komprimeret, lyrisk eksplosion. De små digte, eller fragmenter af digte er det næsten, står løsrevne og uden umiddelbar tilhørsforhold til brevene. De bare er der og brænder for sig selv – som et helt andet hul i mørket: Et andet glimt af liv.

Til sammen bliver de tre dele til en enhed. Simpelthen en virkelig god bog, der flår huden af både sin læser og de personer, der i mikroskopiske glimt portrætteres.