Teksteksempler

Brudens mand holdt tale, og ikke et øje var tørt. Det var næsten uhørt, at man kunne være så ærlig omkring sin kærlighed uden at fornedre den eller ophøje den til en eller anden uopnåelig kliché. Min svenske borddame ville gerne vide, om jeg var feminist, men jeg kunne kun overbevise mig selv om, at jeg holdt af kvinder, at være en selv faldt mig svært. Det forekommer mig rent ud hyklerisk, sagde jeg, som når hvide mænd tordner mod racehad og imperialisme. Det er så dumt at gøre noget for andre på den måde. Kan disse mennesker ikke se, at de blot bekræfter forestillingen om, at kvinder eller negere, eller hvem det nu er de forsvarer, ikke kan gøre noget selv? Visse ting kan man kun bifalde ved at forholde sig passiv, ved på ingen måde at skelne. Hun blinkede lidt med øjnene. Uhmm, sagde hun. Det er utroligt, hvad man kan slippe af sted med til sådan et selskab. En tanke faldt ud af min hjerne og løb gennem landskabet som et garnnøgle. Nedad trillede den, en rød tråd gennem alt det grønne, tilbage til lejligheden, der havde spoleret mit festhumør: Familien, vi havde byttet hjem med, havde efterladt en pelargonie i hver stue, og nu stod blomsterne dér og strålede deres hygiejnesmil ud over de afmålte møbler. Billederne græd på væggene, mens jeg klædte om. Kokospalmen havde begået selvmord.

I drømmen boede jeg ved havet. Huset var lille og rødt og lå alene yderst på pynten. En kat sov i vindueskarmen. Solen skinnede på den. Den var blevet gammel af at vente. Om morgenen satte jeg mig op i sengen og så ud over det blå, grønne og grå. Der duftede af kaffe. Jeg løftede koppen med en oldingehånd.

Der er ingen bøger i huset, ingen fotografier, og det ligner en udrensning. I stedet er pladsen på reolerne optaget af porcelænsfigurer, messingbuddhaer og noget eksotisk træskærerarbejde, der ser srilankansk eller måske polynesisk ud. Vægge, borde, vindueskarme osv. er plastret til med små opsatser eller dekorationer med blomster, strå og farvet papir. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at al den dekoreren dækker over en uformuleret sorg, men det er nok bare mig, og desuden kan det jo være, at ægteparret, vi har byttet hjem med, kan se en depression i de nøgne vægge i vores lejlighed. Jeg gik udenfor og startede græsslåmaskinen. Jeg var lidt af en naturbehersker, syntes jeg og stødte ind i en klippeblok bagerst i haven. Jeg standsede maskinen og opdagede, at stenen var hul og lavet af plastik.

[NB! Teksterne er fra s. 54-55, s. 80 og s. 118-119. Linjedelingen er anderledes end i bogen.]