Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Hjem
  S A M T A L E   M E D   T R E   U N G E   K V I N D E R N Æ S T E

Heidi: Jamen det blev jeg da også .... men det var ikke sexuelt ment, tror jeg. Der er også nogen, der kommer og tager mig på maven, nu jeg er gravid.
Judith: Ja - dét bryder jeg mig ikke om. Men når man er gravid, så er man ligesom en offentlig person.

Kvinders behov
- Kvinder skal være tynde og være til at røre ved - men hvad mere? Hvad er vor tids krav til kvinden; hvad er 'kvindeligt'?
Heidi: Hun skal have overblik over og organisere det hele i hjemmet og med børnene. Vide, hvornår de skal have nyt tøj, hvornår de skal til lægen...
Louise: Dét er vel, hvad der er 'moderligt'.
Heidi: Det vel det samme. Mænd kan godt gøre det, hvis de får en seddel med om, i hvilken rækkefølge, de skal gøre hvad, men de har ikke flair for det.
Judith: Allerede før, man får børn, er det kvinden, der organiserer .. altså indkøb, hvad skal vi have at spise. Meen med sådan nogle børn kan der gå for meget 'mor' i den - så at der ikke er noget tilbage af det andet.
Heidi: Det er kun de første to år. Det sidste år, hvor vores yngste er blevet en to-tre år har jeg pludselig fået plads til en masse andre ting. Men ind til nu har det været nødvendigt at være over dem hele tiden - ellers kunne mine børn jo simpelthen dø fra mig: De klatrer op på høloftet og kan falde ned - og det er mit ansvar. Men når de så bliver de der tre-fire år og kan klare sig rimeligt selv og får fornuft - så får man noget af sin frihed tilbage.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Louise: Du lyder til at have tænkt meget på det... jeg kan kun sidde og nikke.
Heidi: Det har jeg også, det ligger mig meget på sinde, for jeg har en mand, der er rigtig... mand. Han arbejder meget.
- Så tidens krav til kvinder, det er, at de passer deres hjem og børn...
Det er også et behov for os!
- ...og samtidig at de er åleslanke - men har I været frie til at vælge den rolle, I så har påtaget jer som Tidens Kvinde?

Det er ved at ændre sig...
Judith Judith: Jaaaeeh... jeg synes, det dér mor, det er jo ikke noget, man kan vælge... da er det sket, og man er nødt til at tage det ansvar på sig. Det er da et kæmpe-indgreb i ens personlige frihed, helt enormt. Det er slemt de første måneder, men så vænner man sig til tanken...
Heidi: Ja, når jeg nu føder, kommer jeg til at mærke det igen og kommer sikkert til at forbande min kønsrolle langt væk - når jeg går og ingenting får nået. Og når Torben kommer ind, kigger han sådan lidt på alt rodet ... det er bare så hårdt og man har det dårligt med sig selv.
Louise: Udadtil kan det godt se meget bundet ud. I hvert fald for dem, der ikke har fået børn endnu.
Heidi: Men føler du det så ikke som en frihed, at kunne vælge at være husmor, uden nogen skal gå og se skævt til dig af den grund - fordi du har en uddannelse, du ikke bruger?

TILBAGE N Æ S T E