Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Hjem
  S A M T A L E   M E D   T R E   U N G   K V I N D E R H J E M


- Det giver mændene en frihed, som kvinden ikke har?
Louise: Ja!
- I siger bare 'Ja!'?
Judith: Nu skal jeg jo til at søge et andet job [- fordi hun skal flytte sydpå]...
Heidi: Og med et barn, er du jo på den.
Judith: Ja! Det er jeg nemlig. For dér vil de jo spørge...
Heidi: 'Hvornår skal du have nummer to?' Jeg kan også godt forstå dem og se det fra arbejdsgiverens synspunkt, det er jo skide-irriterende at skulle finde en vikar. - Er det ikke noget at lave om på, så kvinder ikke er den belastning? Louise: Man har jo prøvet at lovgive - men kvinder er besværlige.
- Mænd er altså mere frie end kvinder. En mand, der har været i seng med mange i løbet af kort tid, er også en 'tyr' - og dét er lidt sexet - mens en pige, der har været i seng med mange, er en 'luder' eller 'mær' - eller hun er 'billig'?
Judith: Det er rigtigt.
- Og er det ikke uretfærdigt?
Heidi: Sådan ville jeg også have det med min søn. Hvis han kom sammen med mange piger, ville det ikke bekymre mig overhovedet – men hvis det var min datter...
Louise: Ja, det ligger i opdragelsen.
- Så det er sådan en samfunds-bestemt ufrihed, kvinderne har fået påduttet?
Heidi: Jeg tænker igen på, hvad der er naturligt - i dyrenes verden. Ved handyr er der noget, der hedder sæd-konkurrence; dér gælder det om, at få spredt sin sæd mest muligt, hvis man vil have sine gener ført videre her i verden. Men hundyrene skal bare have deres æg befrugtet en gang om året.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


  Judith: Man kan godt høre, du repræsenterer naturvidenskaben her i selskabet.
Heidi: Jamen, det er jo derfor vi lever: for at formere os.
Louise: ... og så har man taget det biologiske med ind i opfattelsen af, hvad man gør, og hvad man ikke gør i 'det civiliserede'...

Og det er vel netop dér, Fisseflokken stiller sit store spørgsmålstegn: skal vi, eller skal vi ikke gøre 'naturens orden' til samfunds-ordenen? Fisseflokken menr, at 'naturens byrde' alt for længe har hvilet alt for tungt på kvinderne og at mændene nu må bære lidt af den. Men dét er der fra te-bordet i Himmerland unægteligt ikke meget udsigt til vil ske. Faktisk lader de unge kvinder til helt at have glemt karriere-delen af KQ.
- Det eneste krav, jeg kan huske, er retten til at menstruere i forskellige farver, ler Louise. ...Også dette krav er nu vist nok frafaldet. Men diskussionen om krav, behov, privilegier og rettigheder fortsætter.


Hvis læseren har lyst at kommentere Louises, Heidis og Judiths synspunkter, er breve til redaktionen meget velkomne. sentura@hotmail.com

 

T I L B A G E S T A R T