|
|
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
| M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
|
ANMELDELSE
Af ![]() "Hvis en anmelder opfatter sig som publikumsrepræsentant, er han uinteressant. Anmelderens berettigelse ligger i at byde læseren den service, som reklamen ikke giver. Der findes en styrtflod af reklamer også for danske film og den eneste måde læseren kan få uafhængig information om en film, er gennem anmeldelsen." "Meget af det, der skrives i dag, foregår i gratisblade, som vel egenlig er reklameblade. Som f.eks. Filmguiden, hvor mange skriver. Men jeg ved ikke, om man kan kalde dem anmeldere, for de kan jo kun skrive positivt. Citat: Morten Piil under en snak med Kim Skotte (interview i Information 2003) * RELEVANTE LINKS:
|
Piil lige i øjet: Det store udvalg af Morten Piils tekster viser, at dag-til-dag artikler fra avisen sagtens kan leve videre i bogform på reolen... Morten Piil har længe tilhørt gruppen af Danmarks mest respekterede filmkritikere. I vore dages stadigt mere uoverskuelige medielandskab, hvor kritikken er mange steder er degenereret til medielir, står er Piil stadig garant for en sober og saglig filmkritik. Kærligheden driver værket I en periode var Piil også redaktør af det velanskrevne tidsskrift Kosmorama og som filmkonsulent ved filminstituttet: Piil er med andre ord en mand med papirerne i orden, én der har "paid his dues". Og det bedste af det hele er, at kærligheden til film tydeligvis driver værket: Piil elsker at formidle og øse gavmildt ud af sin viden. Alt er med Her er anmeldelser og artikler fra alle årerne. Og ikke mange nitter i den store bunke, der er valgt ud til lejligheden. For filmelskere, der ikke lige dyrker Piils selv, er her også noget at komme efter: bogen dækker næsten hele filmens historie fra Chaplin til de danske dogmefilm. Filmhistoriens tunge drenge er alle repræsenteret ved diverse hovedværker og en eventuel afsluttende nekrolog. Det gælder navne som Howard Hawks, Orson Welles, Hitchcock, Kurosawa, Ford, Truffaut. Alle er med. Bogen er på overskuelig og eksemplarisk vis inddelt efter lande foruden et særskilte afsnit om klassikere, musikfilm og den nye bølge, der tydeligvis står Piils hjerte meget nær. Fra avisstof til reol Mit svar vil være, at det netop vil skille stenene fra hveden. For Piils anmeldelser viser sig at være inspirerende og oplysende langt ud over den levetid, de oprindeligt var tiltænkt i avisens spalter. Ikke mange yngre anmeldere kan skrive så lydefrit og uden brug af klicheer om stort set alt, hvad der rør sig indenfor filmens verden. Den typiske Piil-anmeldelse kan på kort plads gøre en films univers og grundlæggende konfilkter levende og illustrativ. Og ikke nok med det. Piil sørger også for at filmens enkelte dele (instruktion, fotografi, skuespil, klipning, tema, genre osv.) samtidig analyseres og til sidste samles i en præcis karakteristik eller egentlig tolkning. Man kan måske indvende, det er en traditionel fremgangsmåde men hos Piil giver metoden bonus næsten hver gang, fordi indlevelsen og sjælen er med hele vejen. God at konsultere Film på hjernen er udgivet som en hyldest til Piils virke. Vi andre kan glæde os over, at jubilæums-anledningen resulterede i så god en bog. Se, læs og lær. |