Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k

 

KOMMENTAR


Af
Bo C. Plantin

 


 

For 25 øre manuskript, tak!

Det gode manuskript er en kombination af praktiske manøvreringer og at tale fra hjertet, skriver Bo C. Plantin i denne lille kommentar

Det drejer sig om at fortælle historier.
Det drejer sig om at kunne bruge det genkendelige, uden at det bliver forudsigeligt.
Det drejer sig om at tænke på publikum.
Det drejer sig om publikum.
Og for en debutant drejer det sig om ikke at skrive noget, der er for dyrt at producere.
For rigtigt meget af det handler om penge.

Nogle gange handler det osse om, hvor meget man kan snyde manuskriptforfatteren. Det gør det virkelig.
Men helt basalt set drejer det sig om at skrive noget, man selv synes er vigtigt eller sjovt.

Fikse ideer
Man kan ikke lære at skrive som sådan, men man kan lære at formulere det, man synes er vigtigt.
For man har mange hæmninger, mange snobismer, mange fikse ideer. Alt for mange. Faktisk har man så mange, at det tager lang tid at komme videre fra dem og så skrive noget, som man mener direkte fra hjertet. For det er lisså vigtigt som alle de praktiske foranstaltninger, der blev opremset i starten.

Man skal være parat til at udføre et stykke arbejde fra hjertet, og så bagefter tilpasse det til uforudsigelighed, publikumsvenlighed, produktionsomkostninger osv. Og det kan osse ske at man blir nødt til at gøre det i omvendt rækkefølge.
For så slet ikke at tale om det arbejde, der ligger i at få producenten, instruktøren, skuespillerne og gerne de vigtige teknikere til at synes, at det man har skrevet er virkelig fedt. For slet ikke, igen, at nævne publikum.
Det er vanskeligt.

Forfattere uden løn
Derudover er det svært at tjene nogen penge ved det.
Man får selvfølgelig sine penge, når man får nogen med på at udvikle noget. Men hvad med al den tid der går ind imellem?
Selv Nike-slavebørn på Borneo får deres 25 øre om dagen, men vores kultur er bygget op på en sådan måde, at forfattere forventes at kunne leve uden løn i lange perioder. Sådan er det selvfølgelig osse for malere og diverse ligestillede, men i en branche hvor folk render rundt og bliver velhavende – hvis ikke ligefrem rige – og der bliver produceret værker til mange millioner kroner, virker det en anelse aparte.
Men nuvel, sådan er verden, og jeg har selv valgt det her fag.

The unique selling point
Under alle omstændigheder er det en velsignelse, at der findes en så god filmskole med en manuskriptuddannelse hertillands, som det er muligt at komme ind på, og hvor man på 2 år kan lære det, der ville tage en mindst 3 gange så lang tid, hvis man stod alene.

For det drejer sig om, at scenerne ikke må slutte med det, de begyndte med.
Det drejer sig om, at karakterne skal have karakter.
Det drejer sig om at fortælle noget om livet, der aldrig er blevet sagt på netop dén måde.
Det drejer sig om at finde the unique selling point: lige præcis dén ting, der gør, at den her historie har noget nyt at bibringe verden.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]