Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 


Se støvet danse

ANMELDELSE
Geir Pollen: Hutcinsons Eftf.
Roman
168 sider
Kr. 199,-
Vindrose
Udkom i november 1999.

 

Af Ulf Joel Jensen

Efter at have læst "Hutcinsons Eftf." er jeg imponeret. Voldsomt imponeret.

I første omgang naturligvis over norske Geir Pollen og hans lille perle af en roman - i anden omgang sjovt nok over Pia Tafdrup, som med "Dronningeporten" sidste år vandt Nordisk Råds Litteraturpris. Ikke alene "slog" Tafdrup den danske favorit Carsten Jensen i opløbet - hun fejede også modstanden fra færøske Jóanes Nielsen og netop Geir Pollen af banen...

Nu ved jeg selvfølgelig godt, at uddeling af litteraturpriser ikke er nogen sportskonkurrence, og derfor er mit ovenstående valg af metaforer på en måde helt hen i vejret. Men alligevel... Ligegyldigt hvordan præmisserne er, så er det altid en stor anerkendelse at modtage Nordisk Råds Litteraturpris, og jo mere man læser af og om de øvrige nominerede til prisen i 1999, des mere svimlende forekommer anerkendelsen netop dette år.

Og det bringer os tilbage på sporet af denne anmeldelses egentlige kerne. Geir Pollens "Hutcinsons Eftf." er nemlig et ualmindeligt vellykket kunstværk, der lige så godt kunne have indbragt forfatteren prisen. Det er historien om en norsk antikvarboghandler, der efter sin tantes død finder sig selv som sin slægts sidste led. Derfor former bogen sig som et springende og fabulerende stamtræ over den sidste i Hutcinson-slægten; boghandleren Thomas R. Vibe.

Og efterhånden som vi får afdækket ikke alene dennes aner, men derigennem også dennes egentlige identitet, bliver det klart, at Thomas Vibe er et meget ensomt menneske. Han er alene med sin afdøde slægt, sin medhjælper i butikken, en række overfladiske bekendtskaber - og så sin gode ven og store, men aldeles uudtalte, kærlighed, Solveig Fjellberg.

Det er netop det uudtalte eller underspillede, der er romanens helt centrale tema. Den underspillede kærlighed. Den underspillede ensomhed. Det underspillede liv. For Vibe lever og har levet et meget diskret liv. Hele hans facade er uhyre korrekt. Hans største passioner i livet er gamle bøger om fluefiskeri, smukke slips og klædelige veste. Derudover lever han aldeles asketisk. Også hvad angår kærligheden.

Én af de allerstørste oplevelser ved at læse "Hutchinsons Eftf." er, at den kontrol, der karakteriserer Vibes levevis, er fuldkommen gennemført i romanen. Hver eneste sætning forekommer overvejet, velformuleret og velanbragt, men det betyder ikke - som man ellers kunne forvente - at bogen er hverken tung eller tør. Den er tværtimod ualmindeligt velskrevet.

Hele romanen dirrer af en helt speciel tone: Den er underfundig, sine steder nærmest listig i sin dæmpede humor - men samtidig rummer "Hutcinsons Eftf." en uhåndgribelig, melankolsk tone, der forankrer de humoristiske elementer i alvoren. Geir Pollens roman er næsten musikalsk i sin sproglige overlegenhed. Den lever sit helt eget liv i sit helt eget tempo, og man kan give sig selv en stor julegave ved at kigge indenfor i dette sælsomme, til tider lidt forvirrende men alligevel yderst systematiske univers. Det er en hamrende god roman.

[ h j e m ]