Pep på postordre

En sød, svensk historie om to gamle damer, der drevet af ønsket om et træk og slip toilet begynder at sælge et velgørende potensmiddel. Romanen mangler dog lidt af sin egen pep.

ANMELDELSE: Potensgiverne er nøjagtig, som jeg forestiller mig en ugebladsnovelle i, hvad der må svare til Hjemmet eller Familiejournalen i Sverige.

Inspireret af blomstergødning
I en lille svensk by, præcis sådan en lille by, som vi alle sammen tænker, at små svenske byer er, bor to gamle og lidt naive søstre Elida og Tilda Svensson. De to søstre lever, som havde tiden stået stille siden deres barndom, der sker ikke meget ud over småkagebageri og en god kaffetår.

Men så får de en ny nabo – Alvar, der af en eller anden grund formår at forvandle søstrene til to kulrede teenagere. Så langt så godt, scenen er sat.

Næste step er en ret opfindsom handlingsudvikling. De to søstre bliver inspirerede af Alvars blomstergødning – og et inderligt ønske om et indendørs træk og slip toilet med polyester-betræk og matchende måtte – og sætter derfor gang i en større produktion af potensmiddel. De begynder sågar et postordrefirma, så de kan skaffe kunder. Kunderne strømmer til og gradvist ændrer søstrenes liv sig, bl.a. får de øjnene op for små trusser og nye sommerkjoler.

Det moderne liv
Et potensmiddel kontra to kyske gammeljomfruer giver naturligvis anstød til flere morsomme situationer, men længere kommer romanen heller ikke.

Man kunne måske godt svinge sig op til at tale mere filosofisk om romanens syn på fx fornægtelse. Søstrene lærer, at der er forskel på beskedenhed og moderne goder.

Og hvad er det, romanen siger om det kærlighedsløse og alkoholiserede liv, der leves i storbyen? Søstrene selv er for naive og for isolerede til at kende til storbylivet, men heller ikke helt uvidende, idet deres lillebror Rutger, der selvfølgelig er impotent, symboliserer storbymenneskets ubehjælpsomt dårlige karakter.

Bare en sød historie
Men alt dette føles bare som noget, jeg tvinger ud af fortællingen.

For egentlig fornemmer man ikke, at det har været forfatterens intention at fremme disse tanker. I bund og grund er der bare tale om en sød historie – som nogle steder godt kunne have brugt lidt af sin egen pep.