Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


 

Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


All that jazz

ANMELDELSE
Peter Poulsen:
En skygges forbigående
76 sider
kr. 175,-
Vindrose
Udkom i 1999

omslag


Poesien er tavs, hedder det i digtet 'Ars Poetica' i Peter Poulsens digtsamling. Tavs og monumetal. Tanken er smuk og sand, tror jeg: I de største øjeblikke er lyrik som pauserne i et åndedræt.

Alligevel er der masser af ramasjang i Poulsens digte. Man vader rundt i litterære og musiske henvisninger, og også i 'En skygges forbigående' er Peter Poulsens digte ganske jazz'ede. De er på én gang vilde og tilsyneladende ukontrolleret improviserende men alligevel stramt holdt på plads i en ophøjet og klassisk tone.

Det klassiske kommer først og fremmest af de ustyrligt mange skjulte og åbenlyse citater og henvisninger til litteratur og musik. Det ophøjede kommer til syne i programerklæringer som den ovenfor citerede fra 'Ars Poetica'. Og jazzen - det vilde, frie fald ned gennem alle følelserne - er grundtonen i de fleste af digtene.

Desværre spiller både Poulsens vilde klarinet og melankolske saxofon ind imellem lidt falsk. Som i digtet 'I bil', der ganske enkelt er for løst. Selvom det i sig selv er lidt af en præstation at placere Hobro i den danske poesi, er digtet for tomt og overflødigt. En ligegyldig omskrivning af ligegyldigheden. Eller i 'Nederste medicinske'(!) som trods sin humor og sit galskab næsten bliver lidt kedeligt i sin racende ordregn.

Det største problem med 'En skygges forbigående' er, at mange af digtene mangler nerve. Digtsamlingen er fyldt med humor, galskab og musikalitet - men meget af det kunne vi lige så godt have været foruden, og dét bliver man - trods de øvrige kvaliteter - grundigt træt af i længden. For meget jazz kan næsten få ørene til at falde af, så måske skulle man blot tage bogen i mindre doser?


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
* * * *
* * * *
* *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

Tre teksteksempler:

 

Ars poetica

"Det er tavsheden, du skal lytte til," skrev Ekelöf.
Den bristefærdige, ladede tavshed,
lige før noget kommer til udtryk,
denne tavshed, der intet siger,
men er mere sigende end alt.
Poesien er det gådefulde,
som digtet søger at illuminere.
Et digt vil ophæve poesien.
Poesien bekymrer sig ikke om digtet.
Poesien er tavs, massiv, som et bjerg.

 

I bil

Snemarkerne i Jylland. Kæmpelagner
bredt ud i månenattens laktuøse,
røntgenblå lys. Vi har passeret
Bolderup, Stenild, Hørby og har ikke,
førend Hobro, set andre tegn på liv
end katte over vejen. Her
kan vi tælle fire yngre mænd,
uenige om noget, ser det ud til,
og, i et glimt, et ansigt under lygten,
så er vi atter i det åbne land
på vej mod Holmegaard og Glenstrup,
hvor ingen venter på os, hvor vi ikke
har været, aldrig dvæler, hvis da ikke
Hans Højhed venter på os med sin le.

 

Nederste medicinske

Her, i senhalvfemsernes sidste halvdel,
endnu med nogle generationer til jul,
mens pogeskolerne råber skældsord
efter alle med datolinien i sigte,
under indtryk af en vis intifada
såvel i tyndtarm som i andre organer
og med gastitis i buldrende progress,
sur rødvin som eneste julapium
(ingen roser kan jeg forsikre jer om)
og en skrå regn over Valby,
hilser jeg alle deroppe i virkeligheden
og ønsker jer et millennium af de bedre
eventuelt med de kvidrende mødre,
der har født jer første (og eneste!) gang
med ontologiske spilomer om navlen
og denne cerebrale tikken
af ure, som står stille, imens de går.
Oplivet ved tanken om, at århundredet gentages
med nye idioter i gamle roller,
tænker jeg horisontalt, så ingen skal tro,
at jeg for alvor har noget i sinde.


Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]