![]() |
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
M A G A S I N L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
Publiceret d. 16.11.2005 [Opdateret d. 1.5.2006] PRESSEMEDDELELSE SE forhandlerliste LÆS lederen NB! Presse? Du kan få tilsendt en pdf-udgave af magasinet allerede i dag [fylder ca. 4,6 MB]. Du skal blot maile til sentura@sentura.dk Download en stor forside i jpg-format, fylder ca. 250 kB. Klik på billedet. ![]()
Sentura Valdemarsgade 19A, 2. th. NB! Rettelse til indholdet i Sentura #20 |
Senturahjernen DET NYE NUMMER af Sentura er en bevidsthedsudvidende og munter udforskning af den smukke, grå valnød i størrelse extra-large, vi alle render rundt med: hjernen. I det tyvende nummer af tidsskriftet fortsætter Sentura med at blande genrer prosa, lyrik, tegneserie, fotografi m.m. til at skabe en associativ kortlægning af hjernen i tekst og billeder. Vi ville helt ned og kravle med mikroskop i hjernefolderne og samtidigt hæve os højt og se hjernen svæve nedenunder som en klode i sit eget hav. Sammentænke molekyler og mytologier, celler og sjæl. Og derefter give det én gang til på kulørt i den kunstneriske vaskemaskine. FORSKER-TEAMET består af en blanding af 23 forfattere, tegnere, grafikere og billedkunstnere og andre tænkende væsener, der repræsenterer vidt forskellig stil og tilgang til kunsten i deres daglige virke: Tekster Billeder En 52-siders overraskende og uvorn genreblanding af billeder, bevidsthedsstrømme, digte, dokumentationer, essays, historier, fotografier, grafik, grublerier, tegninger og travestier, der forsøger at tænke på tværs af og udenom den naturvidenskabelige tilgang. Du kan bl.a. læne dig tilbage i sansernes mange slags møbler. Her er selvfølgelig manden, der tænker mest med pikken og har gode evner for parallelparkering. Men også mulighed for et kig ind i det kvindelige hjernecenter for kortlæsning. Her er englecentre, hjernevenner og sære idéer om temaparker anlagt med lagerhalsstore konstruktioner af berømte personligheders hjerner... KIG INDENFOR og få din egen mental-knipser i Sentura #20. Med venlig hilsen Redaktionen består af Nina Larsen, Kirsten Haagensen, Frederik Nissen, Hanne Luke og Trine Münster Swendsen. Layout og forside af Trine Münster Swendsen. Webredaktion Johnny Hedegaard Madsen. Magasinet Sentura udgives af foreningen Sentura og er udkommet siden 1998.
|