Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

ANMELDELSE
Claus Handberg Christensen
320 pund
Digte
56 sider
Kr. 150,-
Gyldendal
April 2001


Af
Johnny Hedegaard Madsen

 

omslag
 

320 punds debutant

Dette er min anden anmeldelse af Claus Handberg Christensens (f. 1970) digtsamling 320 pund. Den første røg durk i skraldespanden, fordi den var for valen og trist.
    Og det var den formodentlig, fordi Claus Handberg Christensens digte også er lidt blege om næbbet. Efter at have læst bogen – i embeds medfør mindst 10 gange – så kan jeg blot huske et par formuleringer. Især om ringe i vandet fra digtet "Ræk ud i erindringen".
    Og det er dét.


Flere spor
Digtene løber i flere spor.
    Ét spor er nogle prosaagtige forløb, der virker meget virkelighedstro og som er holdt i en enkel stil med en afsluttende – og ligefrem underholdende – pointe. Det gælder fx digtet, der har givet digtsamlingen sit navn. De digte tilhører de bedste i samlingen.
    Ét andet spor er nogle lidt mere sprogligt søgende digte, der kredser mere om nogle indre psykiske processer og om følelsen og forholdet mellem mennesker og ting, fx digtet "Det er sidst på aftenen". Disse digte giver fornemmelsen af noget næsten søvngængeragtigt, som om de er skrevet ud på natten, hvor tingene udviskes – eller skrevet på "deres yderste" som det hedder sidst i bogens allerførste linje.


Konturløst præg
Det hele er velplejet og meget nydeligt. Der er ikke noget sprogligt i digtene, der skurrer.
    Men samtidig også så knastfri, at der ikke rigtig er noget, der fænger. Det er som om, at det nærende fedt et eller andet sted i den kunstneriske proces er forsvundet.
    Eller også er forklaringen simpelthen, at der aldrig rigtig har været kød på. Og at de blot teknisk og sprogligt er blevet så bearbejdede, at de ser flotte og færdige ud. Men altså tomme. Med et mærkeligt konturløst præg, som om de mangler personlighed.


Melodisk eller viljeløs
Set fra en positiv vinkel, så kan det faktisk nogle steder fungere godt og blive melodisk som et digt af Nordbrandt – som i digtet "Til Ingenting". Og konturløsheden, tomheden, ligefrem være en pointe – som det også antydes ved, at forfatteren dedikerer et digt til Seeberg. Eller at der mangler en indholdsfortegnelse i bogen, at digtene er én sammenhæng af brudstykker.
    Men samtidig så trækker henvisningerne i digtene til bl.a. Jackson Pollock og Bukowski i modsat retning. Og får digtene til at virke som om, de ikke har taget stilling, er viljeløse. De "frække" ord som røvhul og masturbere virker bare påklistret – og desværre hverken provokerende eller bare sådan lidt saftigt.


Talentet har krav
Jeg håber ikke, at nogen efter disse ord, tror, at jeg bare skal have den for fede 320 punds debutant ned med nakken.
    Det er selvfølgelig ikke meningen.
    Talentet, som Claus Handberg Christensen indlysende besidder, har krav på at blive taget alvorligt. Han bruger det bare ikke rigtig til noget, investerer ikke nok blod - selvom han ikke er bange for at bruge ordet et par gange.
    Bare han ville skrive et digt for fuld udblæsning. Enten fræsende frækt. Eller vellydende velopdragenhed.
    De 45 digte i 320 pund er der ikke meget fugls føde på.

 

Teksteksempler:

RÆK UD I ERINDRINGEN

Ved midnatstid står en dreng i døren
til bryggerset og kigger på hovedløse høns,
der en efter en kommer løbende ud
af den oplyste stald, hen langs muren
og over gårdspladsen, før de dejser om i gruset.
Det er fuldmåne og blodet er sort på den kalkede mur.

Jeg kvæler lydene fra computeren,
vækkeuret, køleskabet og går i seng.
Jeg lægger mig under dynen og kravle i små ryk
hen over ringene, hen over mine nærmestes historie,
ind til det sted hvor nogle for første gang
tabte noget i vandet og ingen ænsede det.

 

TIL INGENTING

Varsomt, som for ikke
        at vække noget
til handling, går jeg
        gennem regnen
som om jeg ejer alt,
        som om alt
skylder mig noget.

        Men i realiteten
er jeg lovet væk
        til ingenting.

 

[ t o p ]       [ h j e m ]