Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Lars Bukdahl:
Poesi dér.
Danske raptekster 1988-2004
[med efterord]
Antologi
122 sider
Kr. 125,-
Systime
Udkommet december 2004


[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Malk De Koijn



 
Omslag til bogen

Stræk øjnenene på fordomsfrie stilke
"Er rap poesi?
Ja, selvfølgelig og i den grad!
Hvis altså poesi er personlig, original, kreativ omgang med sprog! Og det var det da, sidst jeg tjekkede.
Men hvorfor læser (og hører) man så ikke som en selvfølgelighed tekster af Eminem og Outkast, Jokeren og Malk De Koijn i dansk- og engelsktimerne i Folkeskolen og på gymnasierne og i lektionerne på universitetets litteratur- og danskstudier?
Fordi rap er en folkelig/subkulturel, kommerciel, mundtlig, postmoderne/præmoderne form for poesi. Og den poesi, man læser de nævnte steder, er defineret som det modsatte, som nemlig elitær/ finkulturel, eksklusiv, skriftlig, moderne (hvilket i parentes bemærket ikke betyder, at den slags statsanerkendt poesi ikke kan være god, glimrende, fremragende).
[...] Jeg tror på, at rap både kan og skal læses, men jeg kan jo ikke være helt sikker, derfor er denne antologi i høj grad et eksperiment, som i princippet godt kan ende med at blive én stor, ulæselig fiasko. Min appel til jer, læserne, er, at I i det mindste lover at strække øjnene ud på fordomsfrie stilke og give disse fremmede bogstaveligheder en chance."
Citat: Lars Bukdahl i sit forord til Poesi dér

Hip hop-gloser
"Et af de synligste og mest effektfulde særtræk ved rap er brugen af det særlige hip hop-lingo. En række hip hop-gloser er ligefrem gået ind i det danske dagligsprog: at disse f.eks. og at fronte og wack."
Citat: lars Bukdahl i sit efterord til Poesi dér

Indhold dér
Forord dér
MC Einar
Rockers By Choice
Østkyst Hustlers
Humleriddderne
Den Gale Pose/Jokeren
Hvid Sjokolade
Kongehuset
Clemens
Sund Fornuft/Per Vers
Takt og Tone
L:Ron:Harald
Malk De Koijn
CAS
Jonny Hefty
Outlandish
L.O.C.
U$O
Zaki
Efterskrift dér
Diskografi og tekstoplysninger dér
Litteraturliste dér

Malk De Koijn Blev dannet i 1994 og udsendte deres debutalbum, Smash Hit In Aberdeen, i 1998 [RCA/BMG], hvor teksten 24 karat(e) stammer fra.
Gruppen består af : Tue Track (AKA Anders Brixen Kristiansen), rap og instrumenter; Geolo G (AKA Janus Borup Staffe), rap; Blæs Bukki (AKA Lasse Bavngaard): rap og instrumenter.
Læs et portræt af Malk De Koijn på gaffa.dk



*

RELEVANTE LINKS:

På Systimes hjemmeside kan du læse hele Lars Bukdahls forord til Poesi dér...

Læs Stefan Kjerkegaards anmeldelse hos Sentura af Lars Bukdahls Poesi dér – "da jeg underviste i gymnasiet, fik jeg mine elever til at rappe Guldhornene, og dér fik de pludselig blik for en hel masse sproglige finurligheder"...

En af de artikler Lars Bukdahl henviser til i sin litteraturliste bag i Poesi dér, er Smash Hits på munden. Højdepunkter i dansk raplyrik 1988-2001, som bl.a. handler om Malk De Koijn – læs den i tidsskriftet Reception [nr. 44, 2001]...

Besøg Malk De Koijns spændende hjemmestudio på nettet..

 

Teksteksempel

24 Karat(e)

Lappedykker duk (knæl!)! – for der kommer hug med et hak når jeg nakker
din konge i kinaskak. Tak for sidst, Ironfist, det var trist jeg smadrer din Ming-kruk',
Tjck tjck tjuwarma – dårlig karma. Stikker mig selv nyrehug, for det varmer på en kold dag
har en voldssag hængende, men jeg har ikke pengene,
så jeg smadrer nogle trængende sammen med drengene.
med et yokogeri og nogle stave
ligger min hug som en forårsrulle; godt i maven
Kafoom!!! Hva' det, hvem pisser på vores karatestil, de bli'r til
sammenkogt ret på mit kungfu-r, bong-jou-r; fiskesuppe mc, mørbradbøf mc,
grisesylt' mc, biksemad mc med sushi til. At step' til mig,
er som at frontere en tændt Uzi, på forhånd tabt krig – rent harakiri
naivt at kæmpe mod min skygge ligesom tai chi, så mc Heidi,
næste gang du starter dit svineri, vil din kroniske tinitus spille min melodi.
Ey jeg føler en astro frab der kommer, tjck tjck-bah, flænser mine baglommer.
– sådan er livet i Osaka, hver dag en ny kata, hver dag en
ny handel med et håndkantslag. Oss, kummite!, spiller du bred?! En dum ide!
For Pølleben Pølleben, du bli'r en sølle en, hvis du trodser min klan af mongoler,
kører rundt på dit værelse på din crosser og vælter reoler.

Finn, Finn spisepind jeg trækker sværdet ud og ind,
af din blindtarm ka' du finde din arm den er varm
kogt på bål, til en skål fuld af ris-gnask, kæmperejer, kinakal,
ginsingdrik, kom og skål! ... dødeligt angreb! Blitz! – fra et Canon.
Sort bælte satan kald mig 27 dan – John, Ron – din modershnepper for jeg vipper dig én,
med et viskestykke, (over dine ben). Ja, sådan kom nu.
En to tre til de fire, fem. Karateklanen, håndkantslag hver eneste dag,
sådan ja kom fyr den af,
en to tre. Retardo, sådan ja karateklanen Tue Chan.
Hurra! – Hva' sir' I til den?!


NB! Opsætningen af teksten kan forekomme anderledes end i bogen.





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]