Du kan læse et langt interview med Vizki i bogen Motorvej til Babylon

Digte og billeder er en ligeså fasttømret og velafprøvet genre som digte og musik. Og selvom begge dele forekommer oplagte, så er det også to besværlige størrelser at gå til som læser/kigger/lytter.

For hvor skal man placere sin koncentration – hvilket udtryk er vigtigst? Hvordan skal værket i det hele taget læses, ses eller høres? Er der sammenhæng mellem de to udtryk; har den ene inspireret den anden eller omvendt?

Dejlig coating
I Rejsebog har Christian Skeel leveret en række flotte, udtryksfulde billeder til Morti Vizkis digte – ja, eller også er det omvendt; det fremgår ikke umiddelbart af bogen. Under alle omstændigheder er det tekniske udstyr i bogen i orden. Formatet ligner liggende A4, trykket står klart og bogen er gennemført behagelig ved gennembladring – det er lykkedes for trykkeriet at give siderne en coating, som ikke stinker på den der karakteristiske billigtryksagtige måde, man kender fra andre kulørte tryksager – med eller uden digte.

Leg og improvisationer
Og kvaliteterne stopper ikke ved den hurtige gennembladring. Når man giver sig tid til at fordybe sig i både billeder og tekst er der både variation og gods i begge udtryk. Lidt banalt – fordi det forekommer så oplagt – kan man vel sammenligne læseoplevelsen med en rejse ind i et fremmedartet og smilende landskab.

Billederne varierer fra enkle og stiliserede grafiske fremstillinger, til næsten overdængede collager af oliemalerier – og digtene befinder sig i nogenlunde samme spændrum: Der findes alt fra længere lyriske fremstillinger, der både refererer direkte til forfatteren, læseren og billedet overfor, til superkorte cut up-digte iscenesat over få ord. Hver i sær fungerer de fint på hver deres præmisser.

Hele projektet har et skær af leg og improvisation over sig. Man glider gennem siderne som gennem en swingende jazz-koncert, hvor solisterne forstår at spille sammen og mod hinanden. Der er masser af klædelig og afvæbnende humor og selvironi i både digte og billeder – og det er én af de afgørende grunde til, at det som helhed både fungerer og fængsler.