En schweizisk gynækolog fik en dag besøg af en ung kvinde som havde bøvl med underlivet.
    – Hvad kan jeg være behjælpelig med? spurgte gynækologen kvinden som blev ganske blussende, men jo måtte ud med sproget.
    – Jeg er kommet for skade at indføre et fremmedlegeme i min skede, svarer hun spagt og slår øjnene ned i skødet.
    – Du fredsens kineser. Hvorfor har De dog gjort det, frøken.
    – Jeg arme stakkel. Jeg følte mig på sin vis så ensom. Juleaften.
    – Juleaften.
    – Netop.
    – Og hvad har De da indført, frøken?
    – En grankogle.
    – En grankogle? Hvorfor?
    – Den hang på juletræet, og så fik jeg bare lyst til at gå i seng med den, efter alle de levende lys var slukket. Juleaften.
    – Næh, nu har jeg aldrig...
    – Jeg kan ikke få den ud, hr. Gynækolog.
    – Hvilken vej vender den? Koglen?
    – Den forkerte.
    – Herre Jemini, lad os se på det.
    – Nej, nej, jeg er så genert, så genert, jamrede frøkenen.
    – Nuvel, men ud skal den! Hosen aus og læg Beine i Metalböilen. Jeg skal se hvad jeg kan gøre ...

Gynækologen syntes straks at han på grund af eventuel hysteri var nødt til at bedøve den unge frøken med æter, og så gik han ellers i gang med at fjerne den opsvulmede grankogle fra frøkenens skede.
    Denne viste sig at være noget medtaget og ophovnet af den upassende julepynt, som tilmed var vokset til dobbelt størrelse på grund af det fugtige indeklima – og nu var den på størrelse med et strudseæg og sad hvor den havde siddet siden juleaften; urokkeligt fast – mens verden gik videre og man var halvt inde i januar.

Operationen gik godt, koglen kom ud, frøkenen var lettet og betalte den diskrete gynækolog 30 schweizerfranc og nedkom ni måneder senere med en velskabt søn, hvilket kom som en ret så ubehagelig overraskelse for frøkenen, som hverken havde haft det ene eller det andet oppe i sig, siden grankoglen.