Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 
  
foto: Nina Larsen

 

 


 

Af Ulf Joel Jensen

 

 

 

 

 

Intro

Anmeldelser


Onkel Ib på gamle eventyr

ANMELDELSE
 
Ib Michael:
Rosa Mundi
92 sider
kr. 175,-
Gyldendal
Udkom april 2000

omslag


Havde denne bog været skrevet af nogen som helst andre end lige præcis Ib Michael, så ville jeg have hvæsset skarpretterøksen og dykket dybt i kisten med negativt ladede ord. Men nu er det jo lige præcis hele Danmarks godnat-historie fortæller, der står bag, og så forholder situationen sig en smule anderledes. Det væsentligste kritikpunkt for 'Rosa Mundi' er nemlig, at den er så pokkers Ib Michael'sk - og det kan man jo dårligt klandre onkel Ib for?

Hovedparten af digtene minder stil- og indholdsmæssigt til forveksling om Ib Michaels prosa, som jeg i parentes bemærket sætter meget, meget stor pris på. Man genkender billeder, steder, personer og formuleringer fra snart sagt alle hans tidligere bøger. Læs for eksempel det første digt nedenfor, hvor vi i hvert fald lige når at runde både 'Kejserfortællingen', 'Kilroy Kilroy' og 'Troubadourens Lærling' i ét og samme digt. Forfatterskabet rulles simpelthen op for ens øjne. Digt for digt.

På mange måder - og jeg mener virkelig rigtig mange måder - kunne det minde om præcis det samme projekt, som Ib Michael præsenterede sine læsere for i sin erindringstrilogi, 'Vanillepigen', 'Den tolvte rytter' og 'Brev til månen'. En fortællerstemme gennemgår sit liv og sin slægt - og igennem dette hele Ib Michaels forfatterskab - fra et tilbagetrukket refugium. Fortælleren kredser konstant om en central figur, som i trilogien var 'Den tolvte rytter', og hér er den mystiske skikkelse 'Rosa Mundi'. Først til absolut sidst i begge værker står det klart for læseren, hvem denne mystiske skikkelse er. Og dermed også hvordan den har betydning for værket, for fortælleren - og vel også for forfatteren.

En af de væsentligste forskelle på 'Rosa Mundi' og erindringstrilogien er, at den altafgørende og mytologiske skikkelse viser sig at være knyttet til to forskellige steder i forfatterens tilværelse. Hvor 'Den tolvte rytter' fra erindringsbøgerne viste sig at være en dobbeltskikkelse bestående af fortælleren og fortællerens far, viser 'Rosa Mundi' sig at være ingen anden end kærligheden, personificeret af forfatterens hustru. Hvor erindringerne (i sagens natur) rakte bagud i tid, kan 'Rosa Mundi' siges at pege fremad.

Men 'Rosa Mundi' adskiller sig også på andre punkter fra Ib Michaels prosatekster. Den er præget af en langt større vildhed, råhed og improvisation end i romaner og noveller. Derfor er den barske civilisationskritik, som er en ikke uvæsentlig del af det Ib Michael'ske univers, også nærmere overfladen. Og fordi Ib Michael er så eminent god til at skrive, så virker det aldrig frelst eller naivt - selvom han for eksempel i det andet digt nedenfor egentlig bevæger sig lige på kanten.

Blandt andet derfor er 'Rosa Mundi' de bedste digte, Ib Michael endnu har udgivet. Hans billedskabende talent er holdt i forholdsvis kort snor denne gang. Men når det er sagt, så er det også nødvendigt at påpege, at netop hans forkærlighed for fabulerende og sammensatte billeder fungerer klart bedst i romaner og noveller. I lyrisk form forekommer det overlæsset og nærmest antikveret som i det tredje digt nedenfor. Digtene har en tendens til at kamme over i blod, middelalder og indianervisioner, hvilket fungerer fint i hans prosa - men er mindre heldigt hér.

Fælles for både prosa og lyrik er det, at Ib Michael står klart stærkest, når hans stiftblyant er ladet med det spinkleste kul; personlighedens. De bedste digte i Rosa Mundi er samlingens sidste, hvor de voldsomme og pågående billeder er væk - nedenfor repræsenteret ved samlingens sidste, meget fine og forløsende digt.


Sprog:
Underholdning:
Potentiale:
Nødvendighed:
* * * *
* * * *
* * * *
* * * *
[Der gives mellem en og seks stjerner]

 

Fire teksteksempler:

 

 

De lange horn fortoner sig
og synker med den glemte dal
under os skifter landskabet
til vejnet, der strømmer i lange
baner af lys

Strålekastere fejer ind
over byer, rockkoncerter og
scener med farvet røg

Metallica
The Hungry Ghosts
jernet med hager af gotisk skrift

Bomber i Europa
Kernevåben i Stillehavet
Asiens flammekastere
Mellemøstens krigere, fulde af had
Hakker og spader i Afrika
og i Sydamerika
parterer de frugten af kvinders nød
med macheter!

Sky for solen
mørke midt på dagen
græshoppesværmen
ribber bøndernes afgrøder
i umættelig rasen
falder som blodregn, pest
og bylders nød

 

 

 

Alt er piercing
øjenbrynet hæftet med en sikkerhedsnål
torsoen snøret i læder

De rækker tunge
med strittende takker af sølv eller stål

Navlen er lænket til kønnet
man lægger en bane af krudt under huden
og brænder sig vej

Bedre bind for øjnene findes ikke,
brugte menstruationsbind...

Deres bødler er pæne familiefædre
de myrder og voldtager på skift

Men først og fremmest keder de sig til
døde, pint af dagligt brød og sofapuder.

 

 

Her er et helt mausolæum
med lyrefugl og græske urner
med barnets sølvsko
og fruens portræt
i glas og ramme

Her er en niche
        en due

en himmel af sten
de malede dukker

Navne forvitrer under urterne
blir til pulver igen
i forgyldningen
drysser som flager
fra korsets lange arme

Han taler med blæst i stemmen
kranium indsyet i stjerner:

o, tiders mørnede flagdug
o, sorte sejl i strædet

Armenes møllesving og
styrtflugt mod havet!

 

 

Lidt efter banker det på ruden
jeg kigger op fra bogen
jeg sov vist lidt i teksten

Det er hende
Hanne står i sine gummistøvler
trøjen trevler op i kanten
håret sidder med et spænde
hun har jord på kinden
og en plantesaks i hånden

Jeg løfter haspen af
slår vinduet op
for Rosa Mundi

Hun tysser
med en finger op min læbe

jeg siger ikke mer.


 

Intro

Anmeldelser

 

[ h j e m ]