Så løb ungdommen tør for undskyldninger

Med Salmeordbogen kan man nu få forklaret ord som "jubelår" eller "surdej". Så er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at få det fulde udbytte af den danske salmeskat.

ANMELDELSE: Som filologisk ting er Salmeordbogen ikke noget at råbe hurra for; den er tilmed grim at se på og komplet uden udstyr, men som praktisk hjælpemiddel til præster, dansklærere og andre søgende er den en effektiv og udtømmende gloseliste.

Udover en sides forord fra hver forfatter, får man intet andet end det rå kobber, så at sige; hvad undertitlen også fastslår: "Salmernes ord og vendinger forklaret i et nutidigt sprog". Og det er egentlig meget forfriskende at slippe for alle de gammelkloge dikkedarer, man kan sovse sådan en kulturhistorisk værktøjskasse ind i, men det bliver alligevel også lidt tørt, når det nu mangler.

Det er åbenbart med tekstkommentarer, historisk baggrund, digterprofiler, billeder og de store linjer, som det er med så meget andet: Ikke før, det er borte, lægger man mærke til at det alligevel havde en betydning for én.

Register for tidselgemytter
Det er svært at sige noget dårligt om en bog som Salmeordbogen, og hvorfor skulle man da også det? Den virker solid som ind i…

Men hov, hvad er nu dét? Der er jo to registre omme bagi. Man strækker fingrene ud i et forsøg på at nå tidselgemytterne. Det ene register er klassisk opbygget med titler og første linjer – meget fornuftigt som en slags bluffers eller zappers guide til det danske skatkammer.

Det andet register er en lidt mere vovet og langtfra vellykket idé: "Centrale stikord"; og det er så her man, som det skrevet står, får skilt bukkene fra fårene. Man kan fx ikke finde stikordene "sol", "jorden", "forår" og "håb". Man kan godt finde stikordene "surdej", "Jehova", "Satan" og "jubelår".

Elektronisk version?
Så skulle det vist være garanteret at dåben, brylluppet og begravelsen nok skal få et festligt indhold, eller hvad? Når man nu er i gang med at være progressiv og oppe på beatet, vil jeg da foreslå, man også laver en elektronisk version på nettet med en automatisk og total søgefunktion.

Knapt har Salmeordbogen i øvrigt ramt gaden, før dens to forfattere fik den første berettigede anerkendelse for deres projekt med at formidle og bevare salmekulturen i form af Geheimeraad Brandts Legat – overrakt af Biskoppen over Københavns stift, Erik N. Svendsen. Nu er det i hvert fald ikke den sproghistoriske udvikling – eller forbistringen som man siger – der skal stille sig imellem de danske salmer og nye læsere.