Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

UDDRAG
Asger Schnack:
Treklang
Digte
536 sider
Kr. 399,-
Lindhardt og Ringhof
Udkommet 22. januar 2004

[Digtet bringes med venlig tilladelse fra forlaget]

 

Af
Asger Schnack




Treklang er en samlet udgave af digtsamlingerne Kvint, Aster 1 Aster 2, Aster 3, Klang og Stilheden som Asger Schnack udgav i løbet af 1980'erne (på Gyldendal).

"Bogen gennemspiller eksistensen, set i et mangefold af perspektiver, og er i sit samlede billede først og fremmest en proces, en stort anlagt tilblivelse. Bogens afsnit repræsenterer i sytematisk orden (bestemt af linjekvantiteter) forskellige positioner, der ikke fremtræder i en liniær udvikling, men i form af en cyklisk helhedsopfattelse."
Citat fra forlagets pressemeddelelse


*

RELEVANTE LINKS:

Asger Schnack har også skrevet under navnet Pardekooper, og han udgav i vinteren 2003 digtsamlingen Stemmer og sten ved Vestre Kirkegård – læs et digt fra den på Lyriklisten

Asger Schnack driver forlaget Bebop, der bl.a. udgiver en masse spændende lyrik

Læs lidt mere om Asger Schnack hos litteraturpriser.dk

Se hvilke bøger Asger Schnack også har udgivet på Lindhardt og Ringhof

 

Teksteksempel

GUDS FINGER

havet er blåt og det er Guds finger hvor intet er og
hvor alting er er Guds finger en blå flydende masse
af himmel og sol havet er blåt og det er Guds finger
en bølge af intet og alting en rejse til intet og alting
så let som ordene blåt og flydende ikke fra og
ikke til men fra og til på hænder og fødder rullende
som en sten af luft er Guds finger blå og uden
andre navne end blå og flydende en hjerne af
intet og alting som et versemål et sprog hvor ordene er

dykker man i det blå hav bliver man våd over
hele kroppen og man kommer ikke op igen uden først
at have sunget Guds navn først forfra og så bagfra
men det er ikke svært for det er det samme ord på alle
sprog det udtales ikke men flyder som en glidende
finger ind og ud af klippeskråningerne og gør plads
for vejrtrækningen i det øjeblik man kommer op
med vandet dryppende ned ad arme og ben i samme
toneart som saltet og solen Guds finger har rørt ved én

om det er havet der ser kysten eller det er kysten der
ser havet kan komme ud på et for det er et syn
hvor øjnene er opløst i dis og en tynd hinde af
hud som er åben for fisk og plankton det er kun
bevægelsen der binder farven materien er lig
med bevægelsen bevægelsen er berøringen et langsomt
synkende skib der iagttages med tålmodighed
af havet hele vejen ned og modtages med finner
og svømmende ansigter efterhånden som det opløses

havet er blåt og det er Guds finger det er som at være
i begyndelsen af sproget hvor solopgangen eller
solnedgangen flød i olivenolie og det var æg der
sad omkring øjnene i små kager og den mindste
bevægelse i vandet var en meddelelse i form af en
haj eller en stime af småfisk opspændt i elektricitet
eller lys bobler strømmede fra den mindste åbning
og kroppen bestod kun af grønne vifter bundet
sammen af blod og en langsom fordobling af alle celler

en rytme er nu hele forløbet og det er ligegyldigt
om kroppen sover eller er vågen for den er en del af
lyden den fremkaldes af lyden og den fremkalder
lyden selv med alle legemsdele der vokser i omfang
og gentager forfra og bagfra bevægelsen ind og ud
ad vandet rytmen dunker og ruller som en ophængt bølge
og pludselig bliver alting hvidt det prikker i huden
det er farvelagt under det tynde glas som et atlas
vinden har fat i og åbner side for side i en døs

hvad så om det er hurtigt overstået? hvad så
om det har tiden indbygget og flere formeringer
forude? man har solen med i kroppen man
er et tal man kan gå rundt med hånden åben
og gentage den simpleste matematik kølet ned
eller varmet op til nul det totale sammenbrud
med gråd ned ad kroppen hvert øjeblik i den
mest dagligdags handling som at spise en tallerken
spinat og ris eller åbne den ene flaske efter den anden

havet er blåt og det er Guds finger man sidder med
fødderne i det og ser ind i horisonten el1er man
sejler fra ø til ø og læser i den samme bog havet
er blåt det tæl1er til det samme tal hele tiden
og ligger på klippen som skum det er Guds finger
man kan røre ved det og blive våd i ansigtet
el1er over hele kroppen man kan lægge sig ned i en
bølge og glide ud i det som en grøn plante der
hvisker det samme ord hele tiden forfra og bagfra

igen er det kun et spørgsmål om at blive væk igen
er det kun et spørgsmål om at blive til luften
er tung det presser fra alle sider på havet der
stiger og smelter el1er fuglene dykker alle på én
gang og rammer overfladen i det samme sekund
en bevægelse hvor alting ramler ind i intet
og pludselig lyder som en blå lyd en tone der
ingenting betyder men som flyder fra ord til ord
i sproget og får hjernen til at skifte navn

det ligner begyndelsen det er den samme pludselige
farve uden farve el1er al1e farver på én gang i
en farveløs hvirvel ordene ligner hinanden
ligegyldigt hvad de betyder de åbner sig og gør
plads for en sprække af havet der er blåt
ordene bliver våde over hele kroppen de synger
først forfra og så bagfra et navn der ikke udtales
men flyder som en glidende finger ind og ud af sproget
hvor intet er og hvor alting er


NB! Digtet blev oprindeligt trykt i Aster 1, Gyldendal 1981. Findes også i antologien Sort poesi: Farvepoesien, red. af Asger Scnack og Klaus Høeck, Centrum 1984.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Tilbage til Lyriklisten]