Ved kassen står vi i samme kø og har købt det samme. Bortset fra en brieost, men jeg putter den ind under vindruerne så man ikke kan se den. Jeg får kontakt ved at stille mig lidt mere ved siden af hende end bag hende. Da hun ser på mig smiler jeg, holder min kurv frem så hun kan se den.
    "Vi har købt helt det samme."
    "Hvad?"
    "Ja bare at vi har købt helt det samme."
    Hun ser ned i kurvene, smiler et øjeblik. "Nåh. Ja det er da vist rigtigt."
    "Det er da ret mærkeligt."
    "Nå ja." Hun står og nikker lidt for sig selv. Hun vender ryggen til mig igen, men så rømmer jeg mig lidt. "Jeg så det godt."
    "Så du det?" Nu ser hun mig i øjnene, hun ser spørgende ud og vi har fin kontakt synes jeg.
    "Men jeg syntes det var sødt."
    "Sødt?" Hun laver en grimasse og det var jo ikke det jeg mente.
    "Nej men. Jeg følte med dig."
    "Gjorde du. Tak."
    "Ja det var sådan en dag man skulle være blevet hjemme."
    "Ja," siger hun.
    Hun stiller sig hele tiden med ryggen halvt til mig, hun vender sig om når jeg taler, hun svarer, men vender sig om igen. Som om der ikke er mere at tale om. Jeg ville ønske hun ville hjælpe til med at holde samtalen i gang, det er svært hele tiden at skulle begynde forfra.
    "Det er da lidt underligt..." Og jeg ville egentlig sige det med at vi har det samme i kurven, at det er underligt, men hun bliver stående med ryggen til selvom hun helt sikkert godt kan høre hvad jeg siger, så i stedet kommer jeg til at sige: "At få noget i hovedet to gange i træk. Ja næsten tre gange faktisk."
    Hun sætter sin kurv på gulvet og maser sig frem gennem køen og ud af butikken. Det var slet ikke meningen, jeg ville jo bare snakke. Jeg håber ikke at jeg er dråben, at hun nu gør noget overilet og ødelægger sit liv. Først havde hun bare en dårlig dag, så gjorde jeg den værre. En butiksansat kommer hen og tager hendes kurv, og jeg tænker på om den tid han nu skal bruge på at sætte hendes varer på plads også betyder noget for hele timingen, om jeg har forrykket noget i hele universet så flere mennesker kommer til skade i dag, jeg forsøger at stå helt stille og ikke røre noget som helst.