Mord på universitetet

En krimi i topklasse fra Sissel-Jo Gazan om fortidsøgler og skeletter i skabet.

ANMELDELSE: Anna Bella er en irriterende vaks biologistuderende, der skriver speciale om fugles og dinosaurers slægtskab eller mangel på samme. Hun er enlig mor til en datter i trodsalderen, har et kompliceret forhold til sine egne forældre og så store traumer omkring bruddet med ekskæresten, at hun har sømmet døren til hans værelse til. I sin stressede tilstand gør Anna Bella sig uvenner med gud og hvermand, selv med nørden Johannes, som ellers er hendes bedste ven.

Få uger før Anna Bella skal til sin afsluttende eksamen, findes hendes forhadte specialevejleder, Helland, død på sit kontor. Det er i den forbindelse, Anna Bella træffer Verdens Mest Irriterende Politimand, Søren, der vælger at behandle det makabre dødsfald som en drabssag.

Søren, der snart bliver mere end fagligt interesseret i den tvære specialestuderende, har selv skeletter i familieskabet, og efterhånden som sagen udvikler sig – med flere mystiske dødsfald relateret til studiemiljøet – og siden optrevles, finder der tillige en udvikling og optrevling sted i henholdsvis Anna Bellas og Sørens liv.

Troværdigt indhold
Fortællingen drøner derudad i højeste gear, dialogerne fungerer, miljøbeskrivelserne virker fuldt ud troværdige, uanset om vi bevæger os rundt i universitetssfæren, i rigmandsvillaen eller i gothmiljøets sorte kældre, og forfatteren har gjort sig umage med personskildringen.

Det sidste er ellers lidt af et særsyn indenfor krimigenren, hvor ikke mindst bipersonerne ofte er så groft skitseret, at de nærmest fremstår som papfigurer. Jeg er rent faktisk vildt imponeret over, at en så ung forfatter kan præstere en fortælling af denne kaliber og få samlet alle trådene til sidst i et så omfangsrigt værk.

De symbolske lag forsvandt
Alligevel savner jeg et eller andet. Måske fordi jeg havde forventet mig noget andet af romanen efter de første 70 sider, i løbet af hvilke der optrådte syrede situationsbilleder med både drømmeskikkelser, ulveknogler og døde fugle, som jeg tog for (også) at være symboler.

Det gav mig en fornemmelse af, at her var tale om et værk, der ville kunne tolkes på flere planer. Men et sted undervejs blev en universitetsprofessor myrdet, og det skulle snart vise sig, at få konsekvenser ikke bare for romanens handling, men også for formen i resten af bogen.

Dét er jeg lidt ked af. Ikke at professoren blev myrdet, for det blev han med særegen finesse og udspekulerthed, men at de symbolske lag, jeg først fornemmede i teksten, forsvandt ud i kulissen, da kriminalpolitiets teknikere holdt deres indtog på scenen.

Personligt synes jeg gerne Gazan må gøre lidt mere ud af de tilløb til symbolske lag i teksten, som man aner i optakten. Der er noget ved den scene med de døde fugle på side 68, som bliver ved at forfølge mig, og den tråd måtte forfatteren gerne tage op igen – også selvom det så må blive i et senere værk.

Krimi i topklasse
Ser jeg et øjeblik bort fra disse måske fejlplacerede forventninger til bogens potentiale som "almindelig" roman, må jeg sige, at Dinosaurens fjer som krimi betragtet er i topklasse: dramatisk, følelsesmæssigt klog, velformuleret, medrivende – og fuld af fantastiske scener, der ville gøre sig godt på det store lærred.

Desuden lyser det ud af hver linje, at forfatteren har forstand på det, hun skriver om. Tydeligst, naturligvis, når det handler om forhistoriske og andre øgler på Biologisk Institut. Men også det raseri, der er drivkraften gennem hele romanen, har Gazan styr på.

Man skal vist ellers have temmelig meget is i maven, hvis man skal kunne skrive så intenst om så heftig en vrede, som den, der emmer ud af flere af personerne i Dinosaurens fjer, uden at det løber løbsk for en. Det kan Gazan. Hun kan faktisk temmelig meget. Temmelig godt.