Charlotte Heje Haase udgiver en ny blogroman.

ANMELDELSE: At læse en weblogroman er anderledes end at læse en "almindelig" roman.

Historien er måske knap så struktureret, da den er bygget på autentiske, spontane indlæg på en weblog, der oprindeligt ikke var skrevet med den hensigt, at de skulle udgives i én lang sammenhæng som roman.

Der er selvfølgelig redigeret i indlæggene, og generelt fremstår Skydykker uden faldskærm som en velfungerende og yderst velskrevet dagbogsroman med en rød tråd, en naturlig begyndelse og en udmærket slutning, der dog naturligt bærer præg af, at historien i realiteten fortsætter.

Held og uheld med kærligheden
Charlotte Heje Haase skriver i et godt sprog, der river læseren med uanset handling. Hendes selvironi og humor går som hånd i hanke med den chic-lit-genre, hun lægger sig op ad.

Hun fortæller åbenhjertigt i sand Bridget Jones stil om sine gode og dårlige oplevelser, sine bommerter med eller uden brandert, sin familie og ikke mindst om held og uheld med kærligheden og jobbet.

Bogen er jo en fortsættelse af Heje Haases første weblogroman 1001 tårs tøsetanker, og Spacemermaid har nu fået et job, hun er glad for – selvom hun stadig er på supplerende dagpenge. Dog har hun stadig ikke fået fod på kærlighedslivet, og det bliver kun mere indviklet, da hun forelsker sig hovedkuls i Entusiasten, som hun mindst ventede at falde for.

Mød hende på bloggen
At historien i bund og grund er ren selvbiografi, og samtidig stort set nutidig (indlæggene blev skrevet fra 2004-2006) tilføjer det hele en ekstra dimension, fordi der skabes et særligt univers omkring hele Spacemermaid-historien.

På forfatterens hjemmeside inddrages læseren som i romanen i Heje Haases hverdag, og man kan fx læse om forfatterens nervøsitet omkring udgivelsen. Forfatteren bliver på denne måde mere end bare fortæller, så hvis man kan lide at komme tæt på forfatteren er weblogromanen en interessant genre.