|
|
Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem |
|
M A G A S I N F O R L I T T E R A T U R O G L E V E N D E B I L L E D E R w w w . s e n t u r a . d k |
|
PORTRÆT Af Martin Glaz Serup
![]() Plakaten til Death of a Gunfighter fra 1969 Smithees "debutfilm"
RELEVANTE LINKS:
|
Filmmand afsløret: Nu kan du få skovlen under filmnørden i omgangskredsen. Spørg ham sådan lidt casual henover biografplyds-sædet, hvad det nu var for film Allen Smithee instruerede. Enten vil du blive mødt med ren uforstående måben eller også vil vedkommende være nødt til at give en noget svævende og halvfordækt forklaring. For Allen Smithee både eksisterer og eksisterer ikke på én gang.
Allen Smithee er navnet på en amerikansk filmmand. Udover at han er bragende produktiv og laver alt fra musikvideoer, tv-serier og animationsfilm til (B-)spille- og tv-film, og bevæger sig gennem et utal af genrer, ja, så eksisterer han ikke.
Allen Smithee er et pseudonym filmfolk har mulighed for at bruge, hvis de ikke helt synes de kan være en produktion bekendt. Navnet er beskyttet af Director's Guild of America (DGA), som man bliver nødt til at ansøge, hvis man har 'lavet en Smithee'. Og på bare 30 år har han instrueret mere end 60 større produktioner.
En sand auteur Dæknavn fra Hollywood Smithee opfindes En af de mange historier lyder at instruktøren Robert Totten blev fyret midt under indspilningen af Death of a Gunfighter. Man hentede så Don Seigel ind til at færdiggøre produktionen, men da filmen lå færdig ville ingen af de to instruktører krediteres for den. DGA krævede at der skulle nævnes en instruktør til værket, og Allen Smithee kom til. Ofte staves navnet 'Allen', men sommetider også 'Alan', og navnet kan således være et anagram for The Alias Men. Dog findes der også en måske mere plausibel historie, der går på at Smithees skabere ville være sikre på bruge et navn ingen anden havde. Derfor 'Smith' med et ekstra 'e', og endnu et for nu at være på den sikre side. Seminar om karrieren
Hvert år uddeler en flok filmnørder en 'anti-oscar' til årets dårligste film The Smithee Award. Udover dén hjemmeside, findes der en masse andre, spredt ud over internettet alle sammen er de i høj grad med til at holde Allen Smithee i live, selvom han aldrig har været det.
|