Tanken om at lade litteraturens magiske realisme udfolde sig inden for rammerne af naturvidenskaben var dét, der gav Søren Toft stødet til at gå igang med hans første roman, Den elektriske nattergal. Han fik ligefrem både gåsehud og skrivekløe af idéen.
Sentura har talt med forfatteren, der er vild med elektronisk musik, og som researchede bl.a. ved at tage i Danmarks Akvarium for at optage lyden af den elektriske ål...

INTERVIEW: Hvordan fik du idéen til bogens elektroniske univers, og hvordan har du researchet på det?

– Musikken førte mig i første omgang ind i det elektroniske univers. I slutningen af 1990'erne begyndte jeg at lytte intenst til electronicanavne som Aphex Twin, Kid 606, Black Dog og Autechre. Jeg blev stærkt fascineret af electronicascenen, der på det tidspunkt skød frem med en nærmest eksplosionsagtig kraft og kreativitet i lande som England, Tyskland og Portugal. Det samme skete i mindre målestok i Danmark på spillesteder som LAB på Vesterbrogade og i Kirken i Møllegade på Nørrebro [det nuværende Literaturhaus, red.].

– Senere besluttede jeg at skrive en roman, der havde electronicaen og det elektroniske som motor, da jeg følte en trang til at undersøge og beskrive deres betydninger – både i relation til det enkelte menneske og i et bredere samfundsperspektiv. Og jo mere jeg researchede, jo mere åbnede det elektroniske univers sig op

» Jeg tog fx ud på H.C. Ørsted Værket og fik en detaljeret demonstration af deres enorme B&W dieselmotor... «

for mig, så det til sidst blev et gennemgående tema i Den elektriske nattergal.

– Da jeg først gav mig i kast med at gribe fat om det elektroniske via fiktionen, blev det samtidig vigtig for mig at fremstille den elektroniske udenomsverden så virkelighedstro som muligt, hvilket krævede en stor del research. Jeg følte, at det var en måde at skabe en troværdig balance til forekomsten af robotfuglen i romanen.

– Jeg tog fx ud på H.C. Ørsted Værket og fik en detaljeret demonstration af deres enorme B&W dieselmotor fra 1932; jeg var ude på Danmarks Akvarium og optage lydene fra den elektriske ål med mikrofon, og jeg nærstuderede multihøjttalersystemet F.I.D.S.E., der i virkelighedens verden er det højttalersystem, som LAB/Komponent har udviklet og brugt i årevis til deres electronica-koncerter på Vesterbrogade i København.

Magisk hardcore teknologi
Bogen skriver sig op ad eventyrgenren, men er alligevel noget helt andet. Hvilke tanker har du gjort dig om formen?

– Romanen er på ingen måde tænkt eller skrevet som et eventyr i traditionel forstand. Og selvom robotfuglen i min roman har referencer til H.C. Andersens nattergal, ser jeg den lige så meget som et modsvar til den magiske realisme i Sydamerika, der ynder at fremstille

» Romanen er på ingen måde tænkt eller skrevet som et eventyr i traditionel forstand. «

det irreelle eller surrealistiske i biologiske former som fx genfærd, spøgelser eller søslanger.

– Med Den elektriske nattergal ville jeg skrive en roman, hvor det usandsynlige eller magiske optrådte i skikkelse af en hardcore teknisk opfindelse, der var rullet i fjer og havde vinger. En ny magisk realisme, der nu udfoldede sig inden for rammerne af naturvidenskaben. Den idé gav mig gåsehud og kraftig skrivekløe.

Den særlige vildskab i tabet
Jeg oplever tab som et centralt tema – og det spillede også en vis rolle i Ilmarch. Finder du en særlig dynamik i tabet som tema?

– Jeg tror, at tabet ejer et stort dynamisk potentiale i en historiefortælling. Både som katalysator for nye indsigter i det, der nu engang er gået tabt, og for de nye ting, som vokser frem i det tabtes sted. Endelig er der

» Jeg synes, at det på en lidt bagvendt måde er livsbekræftende at skrive om mennesker, der mod alle odds forsøger at kæmpe imod og overvinde deres tab. «

naturligvis den tragiske fortælling om menneskets ofte forgæves forsøg på at genvinde det tabte.

– I mine bøger antager tabet forskellige former som fx tabet af en elsket i Den elektriske nattergal eller tabet af identitet og nationalitet i min novelle Hr. Fuptogts dyrehandel fra Ilmarch, hvor det koreanske adoptivbarn Arthur Chong Jensen får besked på at forlade Danmark med ultrakort varsel.

– Så jo, jeg finder en særlig energi og en særlig vildskab i tabet, som jeg føler, er vigtig at fortælle andre om. Jeg synes, at det på en lidt bagvendt måde er livsbekræftende at skrive om mennesker, der mod alle odds forsøger at kæmpe imod og overvinde deres tab.

I bogen er det Mikkel, der repræsenterer de store følelser, Sally ambitionen og fornuften. Er det en beskrivelse af vores nuværende kønsroller?

– For mig er Sally først og fremmest en kvinde, der er sin kæreste utro med sin egne karrieremæssige ambitioner. Det opfatter jeg som en udbredt tendens i vores samfund i dag, men jeg ser ingen kønspolitiske statements i det. I mine øjne kunne det lige så godt være manden i form af Mikkel, der spillede karrierekortet på bekostning af kærligheden til et andet menneske.

Fra Island til Istanbul
Er der nogle forfattere eller stilarter, som du henter inspiration fra?

– Som nævnt har jeg i forbindelse med Den elektriske nattergal været inspireret af den magiske realisme og forsøgt at flytte den ind i teknikkens verden. Formålet med Den elektriske nattergal var at

» Formålet med Den elektriske nattergal var at skrive en roman, der på snedig vis sammensmeltede natur og kultur uden at vælge side. «

skrive en roman, der på snedig vis sammensmeltede natur og kultur uden at vælge side.

– En af de forfattere, der ligger højt på min favoritliste er islændingen Halldór Laxness, der levede fra 1902-1998, og som i dag er nærmest glemt i Danmark. Blandt de mange ting jeg beundrer i hans forfatterskab, er hans ufattelige evne til at variere sit litterære udtryk. Det kræver et sandt mod og et sandt talent, som jeg ønsker, var mit.

Har du idéer til nye projekter?

– I sommers mødte jeg et ungt par i Istanbul, som ledte mig på sporet af en ny roman. Jeg researcher på den i øjeblikket og går snart i gang med at skrive de første udkast for at se, om der nu også er stof nok til det, der forhåbentlig bliver en ny og spændende opdagelsesrejse i bogform.