Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem

 M A G A S I N   F O R   F I L M   -  L I T T E R A T U R   -  T V                 w w w . s e n t u r a . d k

 

 

FiloSofies forvirrede verden

FILMANMELDELSE
Titel: Sofies verden
Norge 1999
Instr.: Erik Gustavson
Prod.: Oddvar Bull Tuhus
Manus.: Petter Skavlan
Foto: Kjell Vassdal
Musik: Randall Myers
Medv.: Silje Storstein, Thomas von Brömssen, Andrine Sæther, Bjørn Floberg m.fl.

 

Af Jakob Hansen

Oppe på loftet ligger Sofie sammen med veninden og filosoferer over universets ufatttelige størelse, og om menneskets hjerne er ligesom en computer. Den fjortenårige Sofie (Silje Storstein) er skeptisk over for den i tiden meget udbredte sammenligning og tror ikke på, at svarene på alle de store spørgsmål engang bliver tilgængelige på en diskette lige til at smække ind i hjernen...

Sådan starter den norske film "Sofies verden" sådan set ganske lovende, men den har også en del andre ærinder. Filmen er baseret på Jostein Garders over 500 sider lange roman om filosofiens historie, og det betyder, at man lige skal introduceres til verdenshistoriens store vestlige tænkere samtidig med, at man sammen med Sofie oplever en række mystiske hændelser.

Sofie modtager i al hemmelighed et kursus i filosofi, som på eventyrlig vis lader hende besøge tidligere tider, hvor hun møder de store filosoffer og i glimt oplever historiske begivenheder lige fra renæssance til revolution.

Hun slås med spørsmålet om, hvem hun er, og hvor verden kommer fra. Samtidig brillierer hun med sin viden henne i skolen, hvilket især imponerer klassens søde dreng, og så er der også lige er flettet en pubertetsforelskelse ind.

Oven i alt dette sker der adskillige mystiske ting, som får Sofie til at tænke over, om hun blot er en romanperson, der er en brik i en forfatters skriverier. Og det er lige netop, hvad hun er, viser det sig i stigende grad.

På den måde kommer der med enkle fortællertekniske midler et ekstra perspektiv på spørgsmålene "hvem er jeg?" og "hvad er virkeligheden for en størrelse?" Og det kan man godt lige vende og dreje et par gange i hovedet efter filmen - i modsætning til de mange effektoverfyldte historiske scener, som har været med til at gøre det til Norges hidtil dyreste filmproduktion.

Det er naturligvis svært at lave en film om filosofi, og ganske vist retter filmen sig mod et ungdomspublikum, som den både vil underholde og vække undren hos. Det er sympatisk nok, men den gaber over lige lovlig meget, og dermed udvandes det hele. Lidt dansk dogmekur havde været gavnlig for denne overfyldte film.

[ h j e m ]