ANMELDELSE
Martin Elmer:
Lidt støv fra en sommerfugls vinger
Roman
210 sider
Kr. 220,-
Privatforlaget - www.underskoven.dk
Udkom 1. marts 2002

72-årige Martin Elmer har skrevet en ungdomsroman for voksne.

Toni er en sød og intelligent litteraturstuderende ved Københavns Universitet. Hun bor på et lejet værelse på Nørrebro. Og nogle ville nok kalde hende en stille pige, for hun er ikke den smarte type, der fester byen rød i weekenden. Toni er derimod lidt drømmende, eftertænksom og gør ikke meget væsen af sig.

En dag får Toni en genbo. Det er den lærerstuderende - og døvstumme - Ulrik. De føler sig tiltrukket af hinanden, men får aldrig rigtig snakket sammen. Toni tror, Ulrik ikke er interesseret, fordi han ikke svarer på hendes hilsener med andet end venlige, små fagter. Efter en del forviklinger og misforståelser mødes de endelig, og bogen slutter med deres første kys.

Sovs på sommerfuglen
Det hurtige referat gør måske nogen skeptiske. Der er jo godt med sovs på: en handicappet og en stille pige med eksistentielle problemer - og alt selvfølgelig set i et forstående lys… Når dette yderligere kombineres med romanens titel, der - udover at være for lang - skriger af sentimentalitet, så kunne noget tyde på, at sommerfuglen var en stinker.

Men det er ikke tilfældet. Romanen er i højere grad følsom, end bævrende, og den holder sig på den fornuftige side af det sentimentale. Den døvstumme Ulrik er ikke beskrevet som en, man skal have ondt af. Han er et lækkert skår, og der gøres ikke meget ud af hans handicap, det er en biting, som giver ham større indsigt i tilværelsens sammensathed.

Toni på sin side er langt fra nogen grå mus. Hun kan sagtens sige fra og tage initiativer. Og bliver bogen få steder bævrende, gør læseren det også: man bliver småforelsket i pigen og får tårer i øjnene af de afdæmpet poetiske - men realistiske - beskrivelser af hendes pige- og følelsesliv.

Følsomhed med smergellærred
Karakterne er nuancerede og psykologisk overbevisende. Det forstærkes af de mange rammende hverdagsiagttagelser og de - slet skjulte - forfatterkommentarer til tidens problemer lagt i personernes mund. Sproget er fint, det ånder godt, man mærker forfatteren virkelig har følt ordene i personernes tanker, og det fremmaner i sig selv en slags stille, drømmende stemning.

Nogle steder bliver det dog for omstændeligt, selve stemmeføringen har også en række knaster. F.eks. tror jeg næppe, at en pige i dag - også selvom hun er en flittig boglæser - ville tænke således "Hendes tunge føltes som et stykke smergellærred" eller følgende smarthed (med indbygget sprogfejl) "var i Tonis øje lige så sjældne som en neger i Grønland".

De mange kursiverede afsnit af Ulriks dagbog er ligeledes distraherende. Man fristes til at hoppe dem over - også selvom der er en pointe i, at vi får indsigt i Ulriks tankegang, og han ender med at kunne vise dagbogen til Toni som en slags pant på, at de er bestemt for hinanden.

Gode leveråd
Elmer har med denne sin 46ende bog, uden de store formmæssige eksperimenter, skrevet en realistisk bog, der placerer sig solidt et sted i landskabet mellem Martha Christensen, Tove Ditlevsen og Bent Haller.

Jeg har stor sympati for historien, dens tanker og dens mange gode leveråd som: "har du aldrig lagt mærke til, at visse mennesker ikke blot forhindrer én i at føle sig ensom... de får én til at ønske, at man var det". Og vil håbe, den finder et publikum.

Men hvem det skal være, er lidt uklart. Det er som om, den ikke klart har taget stilling til, hvem den henvender sig til: Unge vil nok synes, den - især på det sproglige plan - træder for meget vande. Og mange voksne finde den for ungdomsromanagtig.

Medmindre at de - som undertegnede - var glade for at læse en klog og stemningsfuld ungdomsroman for voksne.

Underskoven er et af de internetbaserede print-on-demand forlag, der de sidste år er skudt op som paddehatte.