Hvad er Sentura? | Indeks | Abonnement | Forhandlere | Links | Notits | Hjem
 M A G A S I N   F O R   L I T T E R A T U R   O G   L E V E N D E   B I L L E D E R                 w w w . s e n t u r a . d k  

Publiceret d. 24.11.2003
[Opdateret d. 28.4.2006]

ARTIKEL
En lille how-to af manukriptforfatteren Sten Faurschou

 

Af
Sten Faurschou





OM SKRIBENTEN:
Sten Faurschou er 'et sted i 30'erne', har i en årrække arbejdet i filmbranchen i Los Angeles. Arbejder p.t. på flere filmprojekter. Har lavet et par kortfilm og ligeledes medvirket i et par amerikanske spillefilm.
    Om baggrunden for denne lille how-to siger Sten Faurschou bl.a., at han vil "henvende sig til dem, der godt kunne tænke sig at skrive et filmmanuskript. Men også en opsang til de etablerede om, at bliver bedre til at konstruere historier, som producenterne finder spændende at gå videre med."
    Og han tilføjer:     "Hvis vi skal bevare vores position med at lave gode film kræver det, at vi hele tiden fornyer os, og ikke spilder tiden med middelmådige historier, som ingen gider at se. Derfor bliver man nødt til at tænke professionel, hvad enten man er nybegynder eller etableret."

Sten Faurschou kan kontaktes på: stfa@ofir.dk




NB! Artiklen bringes også i trykt form i Danske Dramatikeres Forbunds medlemsblad i december 2003



*

RELEVANTE LINKS:

Besøg Writers Guild of America – skrivetips, inspirerende interviews og meget andet...

Læs Senturas anmeldelse af Tine Breums FILM, fortælling og forførelse 2 fra 200l, der handler om manuskript-skrivning

Læs også den manuskript-uddannede Bo C. Plantins kommentar til begrebet 'det gode manuskript'

En masse materiale om manuskriptskrivning hos wordplayer.com – også en brevkasse med mulighed for at stille spørgsmål

Besøg hjemmesiden for Danske Dramatikeres Forbund


 

Spekulations-manuskriptet:
Sådan får du omsat dine manuskriptidéer til knitrende kontanter

Hvad er det, der gør, at et filmmanuskript bare er så godt, at en cigarrygende producent
INDHOLD I DENNE ARTIKEL:
Ingen nemme formler
Idéfasen
Definér genren
Handler om at tjene penge
Gør manuskriptet rolle-venligt
Skriv det godt, skriv det simpelt
Væk følelser og skriv i master shots
Lad være med at spille smart
Læser aldrig manuskriptet koldt
Markedsføringen af manuskriptet
Det kan lige så godt være dig
hiver checkhæftet op af lommen, og skriver et tal efterfulgt af en fandens masser nuller?
Manuskript-forfatteren Sten Faurschou øser af sine erfaringer om at få succes i den amerikanske manuskript-jungle.

Nat efter nat, sidder du dybt koncentreret i måneskærets lys foran computerskærmen, hvor dine fingre danser løs på tastaturet i et hæsblæsende tempo, mens hjernecellerne vrider sig, og fantasien bobler løs. Plottet skrider langsomt fremad. Karaktererne tager mere og mere form. Den skarpe dialog sprudler derudaf. Pludselig stopper du og nikker eftertænksomt med hovedet samtidig med, at en fantastisk følelse langsomt breder sig i hele kroppen. "For satan, det bliver godt! Sindssyg godt," tænker du.

Resultatet af disse vilde bestræbelser, er håbet om, at sælge mesterværket til en filmproducent. Det dyreste, der er blevet købt til dato i USA, ligger på den rigtige side af 40 millioner kroner...

...40 millioner...?! Ja, du læste rigtigt!

Denne belønning er drømmen for enhver novice manuskriptforfatter, der er bosiddende i underholdningsindustriens hovedstad Los Angeles. En stor del af de cirka 20 millioner indbyggere, har alle et spekulations-manuskript liggende under hovedpuden som de en skønne dag håber, at kunne få omsat til kolde knitrende kontanter, der vil forsøde tilværelsen med palads, pool, Porsche og puddel. For de fleste bliver det nu ved drømmen. Nøjagtig som når man spiller lotto. Men også herhjemme, er interessen for at skrive filmmanuskripter stigende.

Hvert år bliver der registret ca. 45.000 manuskripter hos Writers Guild of America, hvoraf kun ganske få købes. Hvad er det, der gør, at et filmmanuskript bare er så godt, at en cigarrygende producent hiver checkhæftet op af lommen, og skriver et tal efterfulgt af en fandens masser nuller? Med andre ord: hvad er det et spekulations-manuskript skal indeholde for at have en chance?

Ingen nemme formler 
På trods af, hvad forfatterne til de utallige How-to-write-a-screenplay-in-thirty-seconds bøger eller hvad fagfolk, på de sindssyge dyre seminarer gerne vil have dig til at tro, så findes der ikke nogen formel eller recept på, hvad der sikrer et salg af et filmmanuskript. Den eneste regel der gælder i filmbranchen, er, at der ingen regler er.

Uden at gå i dybden i anatomien af et filmmanuskript, er der visse overvejelser der kan gøres, så spekulations-manuskriptet bliver så attraktivt som muligt. Groft sagt består et filmmanuskript af tre hovedelementer; plot, karakter og struktur. Som manuskriptguruen Syd Field ynder at sige det: alt drama er konflikt, uden konflikt ingen karakterer, uden karakterer ingen handling, uden handling ingen historie, uden historie ingen manuskript og uden manuskript ingen film.

Idéfasen 
Første skridt er selve idefasen. Altså, at finde en solid præmis; et argument, en påstand, et budskab, en problemstilling, en situation, og derefter udbygge den til en historie med en begyndelse, en midte og en slutning. Men ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge.

Udgangspunktet er selvfølgelig at komme på den fremragende idé. Det eneste råd, der kan gives, er, at det er bedst at vælge en ide, man er ovenud entusiastisk omkring, og brænder for at skrive. Lad være med at skrive om noget, man tror, vil sælge. Man kommer ikke langt med den tankegang. Manglende lidenskab vil skinne igennem på hver eneste side. Alle historier er bedst tjent med, hvis de er skrevet med hjertet. Og personlige historier af den type som ligger tæt på manusforfatterens eget liv frabedes. De sælges meget sjældent. Etablerede manuskriptforfattere kan måske slippe afsted med det. Ikke nybegyndere.

For at få en filmproducent til at købe et spekulations-manuskript, så skal han/hun naturligvis være yderst interesseret, og det bliver vedkommende ikke, hvis man ikke selv er det. Lidenskab er smitsomt. Uden lidenskab, er det flintrende lige meget, hvor god ideen måtte være. Ideelt set, skal ideen få én til at sprudle ellers bliver manuskriptet – når det skrives – en fiasko, både kunstnerisk og kommercielt.

Definér genren 
Næste skridt på vejen er at definere præcist, hvad det er for en slags genre, ens ide tilhører. Er det en komedie, thriller, action, melodrama, western, musical, osv.

Det er selvfølgelig unødvendigt at nævne, at hvis historien er en komedie, så SKAL det saftsuseme også være sjovt. Hvis det er en gyser, så SKAL det dæleme også løbe koldt ned af ryggen på én.

Det er ekstremt vigtigt at genrebestemme ideen, fordi det vil hjælpe en til at bestemme, hvilket marked man skriver for, og dermed tilpasse manuskriptet på behørig vis, så det har størst mulig gennemslagskraft, uden at det bliver en kliché eller en plat efterligning.

Handler om at tjene penge 
At skrive for et specifikt marked får mange manuskriptforfattere til at rynke på næsen, fordi al kreativ skrivning jo betragtes som værende kunstnerisk, uden overhovedet at tænke i kommercielle baner. Måske. Men i spekulations-manuskriptets verden er det simpelthen totalt urealistisk. Den skinbarlige sandhed er, at film er et produkt – et kunstnerisk produkt vel at mærke – med salg for øje. Man producerer film i håb om at tjene penge. Hvis man vil skrive et spekulations-manuskript, så skrives der med henblik på salg. For at kunne sælge, skal der være en køber. For at en køber skal være interesseret, skal han/hun føle, at værket har en chance for at kunne blive realiseret. For at det kan blive realiseret, skal han/hun ud og forsøge at skaffe pengene til projektet. Og der er ingen i denne verden, som vil investere i et filmprojekt, hvis der ikke bare er den mindste chance for et afkast.

Derfor skal manuskriptet være perfekt på alle leder og kanter, hvad enten historien appellerer til at blive den næste kommercielle blockbuster i Titanic-klassen eller hvis der er tale om en no-budget film, som er finansieret af en håndfuld 25-ører, optaget på onkel Anders´ digital-kamera i et utæt telt på en regnvejrsdag med tre poser Matador Mix som forplejning. Ved målbevidst at skrive til et specifikt marked, øges dermed chancerne for at filmmanuskriptet vil blive produceret, og ikke bare ender som underkop på en eller anden producers morgenbord med kafferander og brødkrummer på. Det er der ingen manuskriptforfatter med respekt for selv, der hverken ønsker eller fortjener.

Det gælder om at have en fornemmelse for hvilken slags historier producenterne er interesseret i, og hvilken genre der står for tur indenfor den nærmeste fremtid.

Dernæst er det en god ide, at kigge på de mest succesrige film i den genre man har valgt at skrive i. Analysér disse film og forsøg at identificere de kunstneriske og kommercielle elementer, der får dem til at fungere. Det kan f.eks. være farverige karakterer, en skarp og vittig dialog, kreative plot-struktur, innovativ scenografi eller valg af locations, osv. Det er vigtigt at man har dette i baghovedet under hele udviklingen af en historie.

Friskhed, opfindsomhed og nyskabelse er vital, men det kan så sandelig også have sin farlighed, da historien ikke må afvige væsentligt fra de velkendte normer, fordi det i sig selv kan få en producer eller et filmselskab til at få kolde fødder.

Gør manuskriptet rolle-venligt 
En anden vigtig ting som kan være med til, at øge mulighederne for salg af et spekulations-manuskript er, at gøre det rolle-venligt. Fordi film koster sindssygt mange penge at producere, er det derfor meget afgørende hvem der skal bestride rollerne. Hvert marked har deres stjerner, der betragtes som bank-venlige og med en rimelig sandsynlighed kan garantere en investerings-returnering. Det er tydeligt, at hvis et spekulations-manuskript kan vække en stjernes interesse, så er der langt større chance for, at det vil blive produceret.

Derfor lægges der stor vægt på at historien er skudsikker og at karaktererne er attraktive.

Skriv det godt, skriv det simpelt 
Når de indledende tanker er overstået, og ideen er valgt og udviklet, er det næste skridt, at gå i gang med første del af skriveprocessen. Dette er en yderst vigtig fase hvor indsatsen har afgørende betydning for manuskriptets skæbne. Her gælder en enkelt lille regel: Skriv det godt og skriv det simpelt.

Klart og tydeligt sprog uden at brug af sofistikerede fremmedord, der kræver tykke opslagsbøger for at kunne forstå. Jo færre ord pr. side, des bedre er det. Man hører ofte, at det at være filmforfatter primært drejer sig om at kunne konstruere en historie frem for, at kunne skrive storslået og bevægende litteratur. Banalt set, kan de fleste stort set med lidt øvelse skrive et spekulations-manuskript. Det måske en af årsagerne til, at der registreres så mange dårlige filmmanuskripter i USA hvert år som der gør.

Det kan unægtelig godt være ret forvirrende, og til tider temmelig kompliceret, at læse et filmmanuskript. Især hvis der er tale om en drejebog, som er fyldt med tekniske fagudtryk og kameravinker, hvad der under ingen omstændigheder må være i et spekulations-manuskript.

Væk følelser og skriv i master shots  
I dag er det ikke længere nok bare at skrive, hvad man kan se og høre. Jo mere beskrivende og billedlige ord, der bruges til at fortælle historien med, jo større chancer er der for, at vedkommende der læser manuskriptet enten gyser, græder eller griner, og har svært ved at lægge det fra sig. Og det er det, det hele handler om, at vække følelserne. Ligesom når man fortæller godnathistorier til små børn eller spøgelseshistorier omkring et lejrbål. Brug sproget til at vække læserens følelsesregister med. Præcist som det er tiltænkt, at publikum skal føle det, når de sidder i mørket.

Skriv scenerne i ukomplicerede master shots. Ingen kamera vinkler. Ingen beskrivende klip. Ingen tegninger. Ingen karakter biografier. Ingen smarte skrifttyper. Sproget skal være så let skrevet, at en femteklasses elev kan læse det. Hvordan instruktøren så har tænkt sig at visualisere historien er hans job, ikke manuskriptforfatterens.

Et spekulations-manuskript er typisk på mellem 90 og 112 sider med courier 12, som er den eneste accepterede skrifttype, hvor en A4 side udgør cirka et minut på filmlærredet. Alle manuskriptforfattere har deres helt egen stilart at skrive på, men stilarten skal helst være tilpasset genren. Der er væsentlig forskel på om det er et action fyldt manuskript eller et tårevædet melodrama man har tænkt sig at skrive. Vigtigst er dog, at opsætningen er korrekt og følger de gældende normer.

Lad være med at spille smart 
I første omgang er det fremdriften der skal fokuseres på. Historien må under ingen omstændigheder få læseren til at stoppe. Her drejer det sig ikke om at vise, hvor klog man selv tror man er. Et eksempel kunne være, hvorledes en manuskriptforfatter indskyder alle mulige smarte bemærkninger i karakterernes dialog som læseren/publikum godt kan regne ud er manusforfatterens egne, og ikke er karakterernes naturlige ordvalg.

Lad være med at spille smart når det drejer sig om struktureringen af historien. Spekulations-forfatterne har i årevis prøvet, at overgå hinanden på at udtænke opfindsomme, snedige og finurlige måder at sammensætte historierne på, som kun har resulteret i at de bliver ødelagt. Det skal dog siges, at kan man orkestrere en gammel ide på en ny og frisk måde, hvor udførelsen er naturligt fortalt samt er fremadskridende, så kan det måske være interessant for en producent.

Fremdriften af historien skal hele tiden stige i spænding med en tilfredsstillende afslutning. Dog må fremdriften hverken være for hurtig eller for langsom. Hver en brik i historien skal være på den helt rigtige side, på det helt rigtige sted i manuskriptet. Hverken for tidligt eller for sent. Alt for mange manuskriptforfattere kommer op med de mest originale ideer og fantastiske koncepter på historier, men når de så går i gang med at skrive, ja, så ender det hele i det rene kludder-mudder.

Af eksempler kan nævnes; delkonflikterne hænger ikke det mindste sammen med hovedhistorien. Bi-karaktererne er alt for farverige i forhold til hovedkarakteren. Hovedkarakteren handler utroværdigt eller er total passiv. Karakterernes replikker er for ensartet. Karaktererne siger, hvad de tænker. Dialogen er alt for forklarende. Forhindringerne er en lang lineær gentagelse. Der er for mange umotiverede tilfældigheder. Der sker for meget for hurtigt eller det modsatte. Scenerne starter for tidligt og ender for sent. Scenerne er lige lange. Der mangler information og motivation. Første akt er for lang, anden akt for kort og tredje akt bliver ved i en uendelighed. Historien er enten alt for lang, for tynd eller for forudsigelig, historiens præmis er for udefineret osv. osv.

Læser aldrig manuskriptet koldt  
Filmproducenter læser aldrig et spekulations-manuskript koldt. Vedkommende har allerede fået historien fortalt ganske kort af enten manuskriptforfatterens agent/manager, af en reader eller af en person der er tilknyttet filmselskabet. Hvis den korte beskrivelse lyder spændende, vil produceren måske selv læse manuskriptet, hvis vedkommende ikke har frustrerende travlt med at rejse rundt og skaffe penge. Skulle det vise sig, at produceren eller filmselskabet læser noget andet end det, der er blevet fortalt, kan det hele meget vel være tabt på gulvet.

Det nytter ikke noget, at man lover æbler, og så får man appelsiner. Man gør virkelig sig selv en stor tjeneste, ved at gennemarbejde og koncentrere sig om, at udvikle en solid historie, hvor hver eneste ord, hver eneste komma, og hver eneste punktum tæller.

Skal være helt skudsikkert 
Et filmmanuskript er ikke bedre end den side, man er i gang med at læse. Falder den sammenhængende kvalitet i helhed, falder manuskriptet højst sandsynligt også på gulvet med et brag. Ja, endda meget ofte inden første side er læst færdig. Hvad er det hele så værd, hvis man har nogle super-fede-der-går-over-i-historien-scener, der slet ikke kommer til sin ret, fordi man har dovnet den. At skrive, er, at skrive om, og om, og om...

For at et spekulations-manuskript i det hele taget skal have en chance, så skal det være skudsikkert ned til mindste detalje, før nogen overhovedet gider og læse det. Det skal være optageklar uden huller, og lige til at gå til.

Markedsføringen af manuskriptet 
Når man så langt om længe ånder lettet op og endelig sidder med mesterværket i hånden og har kroner i øjnene, så er man faktisk kun lige begyndt. Nu skal man først rigtig i gang. I gang med at markedsføre filmmanuskriptet...

...Hvaffornoget...?! Markedsføre?! Jamen, man sender det jo bare ud?

Nej, for de færreste har sjældent tid til, at afsætte et par timer til at læse et spekulations-manuskript. Der skal laves et salgsbrev, hvor et par korte sætninger beskriver historien i tyve ord eller derunder. Nogle kalder det en pitch, andre en log-line. Det kan godt lyde brutalt og det er det dælendulmende også. Dette salgsbrev skulle meget gerne, få en producent til at få lyst til, at læse manuskriptet i sin fulde længde. Er man derimod en etableret forfatter, nøjes man som oftest i første omgang kun med at skrive en synopsis. Man er man en stræbsom nybegynder, vil producenten faktisk også gerne se, at vedkommende også kan skrive et helt filmmanuskript.

Det kan lige så godt være dig 
Ak, ja, at være filmforfatter har altid været betragtet som det mest utaknemmelige og undertrykte arbejde i filmbranchen. Men hvad fanden... Tænk bare, 40 millioner kroner for et filmmanuskript! Det er fandeme for vildt. Men mindre kan da også gøre det.

Hvem ved, det kan jo lige så godt være dig. God fornøjelse... og kom nu ikke for sent i seng.

[ t o p ]       [ h j e m ]